Hvis du får lægeordineret medicin, skal du tage det, som du plejer
Du må ikke spise de sidste 4 timer, inden du skal møde.
Du må gerne drikke – dog ikke mælkeprodukter. Du kan for eksempel drikke the/kaffe uden fløde/mælk, vand, saft, sodavand, klar suppe og juice.
Da metal i undersøgelsesområdet forstyrrer billeddannelsen, skal du fjerne alle løse metalgenstande fra det område, der skal skannes. Det gælder fx BH'er med bøjle, tøj med lynlåse/knapper og smykker.
Skan dit sundhedskort
Når du kommer til hospitalet, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret umiddelbart indenfor hovedindgangen. Følg instruktionerne på ankomststanderen.Når du kommer til venteområdet ved Røntgen og Skanning (se placering på kort over hospitalet), skanner du dit kort igen. Så ved vi, at du er kommet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Ventetid
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give ventetid. Vi informerer, så godt vi kan, hvis der opstår forsinkelser.Vi laver mange forskellige undersøgelser og behandlinger af forskellig varighed. Derfor kan man ikke forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, man ankommer i.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen tager cirka 45 minutter
Du får patienttøj udleveret (underbukser og skjorte), når du kommer ind til skanneren.
Du får anlagt et drop i albuebøjningen til kontrastvæsken, som skal gives i din blodåre.
Dernæst skal du ligge på skannerlejet på din højre side, med benene mod skanneren, hvorefter der placeres et kateter i din endetarm til undersøgelsen.
Så skal du ligge på ryggen, med armene over hovedet, og der laves en skanning med kontrastvæske igennem droppet. Du bliver bedt om at holde vejret i ca. 10 sekunder ad gangen. Du kan opleve en forbigående følelse af at blive varm i kroppen og følelse af, at du lader vandet, og metalsmag i munden, når du får kontrastvæsken. Det forsvinder på få sekunder. Kontraststoffet gør det lettere at adskille blodkar, organer og væv på billederne.
Dernæst skal du have en anden type kontrastvæske, der gives gennem det kateter, der blev anlagt i din endetarm.
Du kan undervejs blive bedt om at ligge på siden for at få fordelt kontrastvæsken i dine tarme.
Dernæst skannes du igen, hvor du igen bliver bedt om at holde vejret. Efter skanning fjernes kateteret.
Når undersøgelsen er færdig, fjernes venflon, og du får lov at klæde om til eget tøj.
Risici og bivirkninger
Hvis der opstår bivirkninger, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen
Efter undersøgelsen
Bliv i venteområdet ca. 30 minutter efter undersøgelsen
Når du kommer hjem
Drik rigeligt med væske det første døgn efter undersøgelsen, så kontrastvæsken, vi har givet dig, skylles ud af kroppen.
Det meste er ude af kroppen i løbet af 4 timer.
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen af den læge eller afdeling, der har henvist dig
Mere information
Du får svar på undersøgelsen fra den læge, som har henvist dig til Røntgenafdelingen
Brug hovedindgangen og gå til fløj E. Brug vindeltrappen eller elevatoren mellem fløj E og G. Se placering på kort.
Telefon 7843 8200
Telefontid: Hverdage 9.30-12.00
Akut hjælp
Ved akut behov for hjælp, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1423278
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.