Vejledningen forklarer, hvad du kan forvente før, under og efter CT‑skanning af hovedet. Læs om din forberedelse og om selve undersøgelsen.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Hvis du er gravid, kan det være, at du ikke må få foretaget denne skanning. Undersøgelsen bruger røntgenstråler, som kan være skadelige for et foster.
Det er derfor vigtigt, at du er sikker på, at du ikke er gravid, inden du møder op til undersøgelsen.
Hvis du er forhindret i at møde til din CT-undersøgelse, skal du melde afbud hurtigst muligt. Så kan vi give tiden til en anden patient.
Du kan kontakte Røntgen og Skanning på 78 43 82 00.
Forbered dig til undersøgelsen
Metal tæt på det område, vi skal undersøge, forstyrrer billederne. Derfor skal du fjerne alle løse metalgenstande fra det område, der skal undersøges. Det gælder fx smykker, briller og høreapparater. Fjern så meget du kan hjemmefra.
På undersøgelsesdagen
Når du ankommer til hospitalet:
Skan dit sundhedskort på ankomststanderen ved hovedindgangen.
Gå til fløj E:
Brug vindeltrappen ved fløj E, eller
Tag elevatoren lige efter fløj E – første dør på højre hånd.
Når du kommer til venteområdet ved Røntgen og Skanning på 1. sal:
Skan dit sundhedskort ved ankomststanderen i det store venteområde E1 ved trappen.
Du får her besked om, hvor du skal vente.
Har du flere aftaler samme dag på forskellige afdelinger, skal du huske at registrere dig i hver afdeling.
Om undersøgelsen
Skanningen foregår ved, at du ligger på et leje, som langsomt bevæger sig gennem et stort rør med røntgenstråler.
Billeder undervejs
De første gange du kører igennem røret, bliver der taget nogle oversigtsbilleder. Billederne bruges til at planlægge resten af skanningen. Herefter bliver du skannet over det område, som din læge har bedt om at få undersøgt.
Under skanningen
Du skal ligge helt stille under skanningen, så billederne bliver skarpe.
Du er alene i rummet, men vi kan se og tale med dig undervejs.
Varighed
Forvent at undersøgelsen varer mellem 10-15 minutter.
Efter undersøgelsen
Der er ikke svar på undersøgelsen samme dag. Når skanningen er færdig, kan du tage hjem igen
Videre forløb
Personalet på Røntgen og Skanning kan ikke give dig svar på undersøgelsen med det samme.
Den læge eller afdeling, der har henvist dig, giver dig svar, når undersøgelsen er blevet gennemgået.
Kontakt
Kontakt
Spørgsmål om undersøgelsen
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte Røntgen og Skanning eller den læge eller afdeling, der har henvist dig.
Røntgen og Skanning: 78 43 82 00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: godstrup.dk/1739258
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.