CT er en forkortelse for Computer Tomografi. Tomografi betyder tværsnits fotografering. Undersøgelsen er en computerstyret røntgenfotografering, hvor billederne bliver vist på en computerskærm.
Forbered dig til undersøgelsen
Af hensyn til risikoen for at beskadige et foster med røntgenstråler, skal du være sikker på, at du ikke er gravid, hvis du skal skannes svarende til underlivet.
Hvis det er muligt, at du kunne være gravid, skal du få det tjekket før undersøgelsen.
Da metal i undersøgelsesområdet forstyrrer billeddannelsen, skal du, før du går ind i undersøgelsesrummet, fjerne alle løse metalgenstande, som befinder sig i det område, du skal have undersøgt. Det gælder fx smykker og piercinger.
På undersøgelsesdagen
For at vi kan lave nøjagtige billeder, er det vigtigt, at du kan ligge stille og holde vejret kortvarigt
Om undersøgelsen
Til denne undersøgelse er det nødvendigt, at du har et kateter i blæren. Dette skal være gjort på henvisende afdeling, før undersøgelse i røntgenafdelingen.
Du ligger på ryggen på et skannerleje, og radiografen sprøjter kontrast ind gennem kateteret, og derefter laves skanningen.
Forvent at undersøgelsen varer mellem 15 - 45 minutter
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen fra den læge, som har henvist dig til Røntgenafdelingen
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.