Velkommen til pårørende i Sengeafsnit 3 for Affektive Lidelser
Som pårørende til en person med en psykisk lidelse er du en vigtig person. Vi vil derfor gerne involvere dig.
Gå direkte til:
Som pårørende spiller du en vigtig rolle i patientens liv. Du kan både støtte patienten og bidrage med viden, som kan være vigtig for behandlingen.
På Sengeafsnit 3 vil vi gerne samarbejde med dig og inddrage dig i behandlingen, hvis patienten ønsker det.
Vi ved samtidig, at det kan være svært at være pårørende til en person med en psykisk lidelse. Derfor har vi også fokus på dine behov og den situation, du står i.
Om os
Sengeafsnit 3 har plads til 28 patienter fordelt på to afsnit, hvoraf det ene er et intensivt afsnit.
Vi behandler patienter med depression, bipolar lidelse, angst, personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser.
Dørene til sengeafsnittet kan være åbne eller låste, afhængigt af patienternes behov. De er altid låst mellem kl. 20 og 7.
Hvis dørene er låst, kan patienter og besøgende kontakte personalet for at komme ud.
Omfanget af samarbejdet med dig som pårørende afhænger af samtykke fra patienten. Hvis patienten ikke ønsker at involvere dig, kan vi ikke videregive personlige oplysninger om sygdom eller behandling.
Selvom patienten ikke ønsker at inddrage dig, er du altid velkommen til at kontakte os og dele din viden og dine oplevelser.
Vi kan også give dig generel information om psykiske sygdomme, symptomer, behandling og forløb.
Besøg
Du er velkommen til at besøge din pårørende.
Vi anbefaler, at du aftaler besøget med personalet, så det passer til patientens behandling og ønsker.
Besøg foregår som udgangspunkt på patientens stue mellem kl. 10 og 21.
Af hensyn til sikkerheden gennemgår personalet de ting, du tager med ind på sengeafsnittet.
Hvis du har børn med på besøg, anbefaler vi, at du planlægger besøget sammen med patientens kontaktperson.
Kontaktperson
Patienten får hver dag tilknyttet en kontaktperson, som du altid er velkommen til at kontakte.
Du kan kontakte sengeafsnittet på telefon 78 47 46 01.
Praktiske oplysninger
Sengeafsnit 3 er røgfrit. Rygeforbuddet gælder også e-cigaretter og puff bars.
Patienter må ryge i gårdhaverne efter aftale med personalet.
Som pårørende kan du ryge ved rygeskuret ved hospitalets hovedindgang.
Mere information
Du kan finde mere information, råd og støtte til dig som pårørende hos:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.