Vi tilbyder en hofteoperation, hvis hoftens ledbrusk er ødelagt af for eksempel slidgigt, leddegigt, brud på lårbenshalsen eller hoftelidelse i barndommen. Ved disse lidelser er brusken slidt ned, og der kan være slidt noget af knoglen. Denne nedslidning medfører smerter.

Den vigtigste grund til at sætte en hofteprotese i er at fjerne smerterne. For at blive opereret er det sædvanligvis en forudsætning, at smerterne er til stede hele tiden og begrænser din gang og din førlighed.

Det er vigtigt, at du inden operationen har forsøgt behandling med smertestillende medicin eller gigtmedicin.

En hofteprotese består af 2 dele:

1. En ledskål, som sættes fast i bækkenknoglen.
2. En protese med ledhoved, der fastgøres i den øverste del af lårbensknoglen.

Dette kan gøres på 2 måder:

1. Ved at "fæstne" protesen til knoglen med såkaldt knoglecement (cementeret hofteprotese)
2. Ved at anvende en protese med speciel overflade, så knoglen kan vokse ind til protesen (ucementeret hofteprotese).

Når hospitalet modtager en henvisning, bliver du indkaldt til samtale og forundersøgelse hos en læge i Ortopædkirurgisk Klinik. Såfremt du skal opereres, begynder forberedelserne her.

Dit behandlingsforløb består af:

• Forundersøgelse ved læge
• Klargøring før operation
• Operation
• Kontrol hos sygeplejerske i 14 dage efter operationen.

Du skal selv sørge for transporten til og fra operationen.

Du må ikke selv køre bil i 24 timer efter operationen, fordi du stadig er påvirket af bedøvelsen. Husk at lave en aftale om, hvem der kan køre dig hjem.

Det er vigtigt, at du kan blive hentet, så snart du er klar til at komme hjem. 

Vær også opmærksom på, at nogle operationer kan gøre dig ude af stand til at køre i længere tid. Spørg på afdelingen, hvis du er i tvivl. 

Toiletforhøjer

Når toiletforhøjer monteres på toilettet, skal det toiletsæde der sidder på toilettet i forvejen være slået op. Det er altså ikke nødvendigt at afmontere det eksisterende toiletsæde.

Badebænk

Badebænken indstilles i en højde, så lårene skråner lidt nedad, når du sidder (se billede). Herved tilgodeser du anbefalingen om, at sidde så højt så knæ er under hofteniveau, når du sidder.

Du kan eventuelt indstille badebænken, så de to bagerste ben er en smule højere end de forreste.

Sengehøjde

Vurder højden af din seng, når du sidder på sengekanten derhjemme. Også her skal du sidde så højt, så knæene er under hofteniveau, når du sidder med fødderne på gulvet.

Hvis sengen er for lav, kan du i forbindelse med indlæggelsen låne sengeklodser med hjem til forhøjelse af sengen. Klodserne placeres under sengens ben eller meder. Vær opmærksom på at du ikke selvstændigt vil være i stand til at gøre det efter operationen, men har brug for hjælp til montering.

Det er vigtig at toiletforhøjer er monteret, badebænk indstillet og sengehøjden vurderet inden operation.

Øvrige hjælpemidler

Medbring følgende hjælpemidler ved indlæggelse:

• Stokke
• Gribetang
• Strømpepåtager
• Langt skohorn (som du selv skal anskaffe dig).

Skråpude får du først udleveret under indlæggelsen.

Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde pause med denne som aftalt med operationslægen.

Tag ikke din sædvanlige medicin på operationsdagen, med mindre det er aftalt med operationslægen eller bedøvelsespersonalet.

Acetylsalicylsyre/gigttabletter (Ipren, Ibumetin og Kodimagnyl) skal der holdes pause med 1 uge før operationen, da det har en blodfortyndende virkning.

Det er vigtigt, at du følger ovenstående, da vi ellers kan blive nødt til at aflyse din operation.

Sår og rifter øger risikoen for infektion i hoften.

Derfor skal du forsøge at undgå dette de sidste uger før operationen.

Selv en nedgroet tånegl med betændelse kan forøge risikoen for infektion.

Infektioner andre steder i kroppen kan sprede sig til hoften via blodet.

Hvis du f.eks. har mistanke om betændelse ved en tandrod, skal du kontakte din tandlæge med henblik på behandling forud for operationen. Generelt er det en god idé med et tjek hos tandlægen.

Ved indlæggelsen må du ikke have symptomer på blærebetændelse, forkølelse, ondt i halsen eller lignende.

Indsprøjtning af lokalbedøvelse blandet med binyrebarkhormon i hoften kan give øget risiko for infektion omkring hofteprotesen. Der skal derfor gå 3 måneder fra indsprøjtningen til hofteproteseoperation.

Bor du alene, anbefaler vi at have aftaler med pårørende eller nærmeste bekendte om at yde støtte efter udskrivelsen.

Det kan for eksempel være én, der kan bo hos dig et par dage eller hjælpe med praktiske opgaver som rengøring og vasketøj.

Hvis du har hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske, skal du give dem besked om, hvornår du skal opereres, samt hvornår du forventer at blive udskrevet. 

Har du brug for hjemmepleje efter udskrivelse?

Hvis du ikke har hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske i forvejen og har brug for hjælp efter udskrivelsen, vil plejepersonalet hjælpe med at arrangere det.

Drejer det sig om en midlertidig hjælp, kan der være en indkomstbestemt egenbetaling.

Du skal tage din medicin med på hospitalet i original indpakning, når du skal indlægges. Hvis du får pakket din medicin på apoteket, skal du også tage den med i original indpakning. 

Personalet spørger dig, om de må se din medicin for blandt andet at sikre, at din medicinjournal er opdateret, for at tilpasse, hvilken medicin du skal fortsætte med at tage, og om du skal have anden/ny medicin.

Hvis du har symptomer på sygdom, eksempelvis hjertebanken, åndenød, kraftig/vedvarende hovedpine, uafklarede smerter, feber m.m., skal du gå til din egen læge og sørge for at få dette bragt i orden, inden du skal indlægges.

Du kommer hurtigere i gang igen efter operationen, hvis du er i god fysisk form.

Musklerne er ofte svage på grund af det slidte hofteled, og det er vigtigt, at du allerede inden operationen begynder at træne dine muskler. Det kan godt være, at det er smertefuldt, og det kan være nødvendigt, at du tager ekstra smertestillende, når du træner.

Du kan træne i den udstrækning, din hofte tillader det. Den bedste træning af musklerne omkring hofteleddet opnår du ved cykling på almindelig cykel eller motionscykel, men gåture og svømning er også god træning.

Før en operation er det vigtigt at få en sund og varieret kost.

Drik rigelig væske - du bør drikke 1½ - 2 liter væske dagligt.

Et stort alkoholforbrug (over Sundhedsstyrelsens grænser) øger risikoen for komplikationer som blødning og sårhelingsproblemer.

Hvis du drikker mere end 4 genstande dagligt, bør du holde helt op med at drikke alkohol i 4 uger før operationen.

Det er ikke nok at nedsætte forbruget. I så fald skal du tale med din egen læge, da det kan være nødvendigt med medicinsk behandling for at undgå abstinenser. 

Læs mere i pjecen "Alkohol og operationer" på Sundhedsstyrelsens hjemmeside på www.sst.dk.

Rygning giver en markant øget risiko for komplikationer i forbindelse med operationen. Rygning kan have negativ indflydelse på heling af såret og svække hjerte- og lungefunktionen.

Derfor er det vigtigt, at du nedsætter dit tobaksforbrug eller måske benytter lejligheden til at holde pause eller evt. stoppe helt.

Læs mere i pjecen "STOP med at ryge, når du skal opereres" på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Du kan også henvises til kommunen mhp. hjælp til rygestop.

Hospitalet er røgfrit. 

Overvægt kan gøre operation og genoptræning vanskeligere. Desuden vil overvægt belaste din nye hofte på lang sigt.

Hvis du vejer for meget, bør du tale med din egen læge eller sygeplejersken i Ortopædkirurgisk ambulatorium om kostomlægning, med henblik på varigt vægttab.

Vi kan dog ikke anbefale en slankekur op til operationen.

Hvis du bor alene, anbefaler vi, at du inden indlæggelsen køber de mest nødvendige fødevarer, så du kan klare dig, når du kommer hjem.

Desuden er det en god ide at have mad forberedt i fryseren.

Ligeledes kan du lave aftale med pårørende eller naboer om hjælp til indkøb efter udskrivelsen

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

• Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen eller aftenen før.
• Rens dine negle omhyggeligt og fjern neglelak og/eller kunstige negle samt alle piercinger, før du går i bad.
• Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.
• Smør dig ikke ind i creme efter badet og brug heller ikke parfume eller makeup.
• Lad smykker blive hjemme og undlad at tage kontaktlinser på.
• Husk også at børste dine tænder om morgenen.

• Egen medicin i original emballage
• Toiletsager
• Sko, der sidder fast, er rummelige og har skridsikker sål
• Joggingtøj eller andet behageligt løst tøj til at træne i
• Eventuel underskrevet "Spørgeskema til knogledonor"
• Mobil, bærbar eller tablet
• Gangredskab og andre små hjælpemidler såsom gribetang, langt skohorn og strømpepåtager. 

Skråpude bliver først udleveret under indlæggelsen.

Du skal møde i Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på det aftalte tidspunkt.

På sengeafsnittet skal du henvende dig til personalet, som vil hjælpe dig med at blive klar til operationen.

Ambulant operation (hjem samme dag)

Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0. 

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operation under indlæggelse

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.

Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operationen foregår som regel i rygmarvsbedøvelse - kun sjældent anvender vi fuld bedøvelse.

Ved rygmarvsbedøvelse er du helt vågen og kan tale med bedøvelsessygeplejersken. Du kan ikke se selve operationen, men du kan høre, der anvendes instrumenter.

Du kan lytte til musik under operationen, tag gerne selv noget med, eller få medicin, så du døser.

Du får lagt et drop (en lille plastslange) i hånden. I droppet gives væske og medicin.

Operationen udføres af en speciallæge, en assistent og en sygeplejerske.

Under en rygbedøvelse er du bedøvet fra navlen og ned. Du mærker ikke smerter, når du bliver opereret. Nogle kan dog mærke berøring, og det er helt normalt.

Rygbedøvelsen bliver sprøjtet ind mellem to ryghvirvler via en tynd nål.

Du er vågen under operationen, men du har mulighed for at få noget afslappende medicin.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.

Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning. 

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Betændelse

Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved højst 1 % af operationerne.
For at forebygge betændelse får du antibiotika i forbindelse med operationen, og i knoglecementen er der tilsat antibiotika.

Betændelse behandler vi oftest med antibiotika gennem længere tid og i værste fald med evt. 2 nye operationer.

Dyb årebetændelse og blodprop i benet

Dyb årebetændelse og blodprop i benet forebygger vi ved at give dig medicin, der fortynder blodet. Det vigtigste er dog, at du bevæger dig så meget som muligt og udfører venepumpeøvelser.

Hvis dit underben bliver meget hævet og spændt, og du får flere smerter eller temperaturforhøjelse, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik og uden for klinikkens åbningstid skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.

Hoften af led

Hvis hoften går af led på grund af en forkert bevægelse, sættes den på plads i bedøvelse og du skal følge anbefalingerne på ny.

Hvis hoften går af led flere gange, kan en ny operation komme på tale.

Betændelse

Selv lang tid efter operationen kan der opstå betændelse omkring hofteprotesen. Det skyldes som regel, at bakterier bliver ført hen til protesen gennem blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse.

Du bør derfor altid kontakte egen læge for at blive behandlet med antibiotika, hvis der opstår betændelse et sted i kroppen.

Hvis du fremover skal have lavet et større indgreb hos din tandlæge (rodbehandling eller tandudtrækning), bør du tale med tandlægen, om du skal have forebyggende antibiotikabehandling (penicillin eller andet).

Ved betændelse omkring hofteprotesen opstår der smerter i hoften, og du får feber. Får du disse symptomer, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge. Behandlingen kan være, at vi må fjerne protesen og herefter indsætte en ny efter 6-12 uger.

Løsning af hofteprotesen

Hofteprotesen kan løsne sig eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved, at der opstår smerter i hoften eller fornemmelse af løshed.

Behandling af proteseløsning er udskiftning af hele eller dele af protesen.

Efter operationen kommer du på opvågningsstuen, hvor personalet observerer dig efter operationen. Senere kommer du tilbage i sengeafsnittet.

På vej tilbage (evt. senere på dagen) skal du i røntgen og have taget et kontrolfoto af din hofte.

Undersøgelser viser, at det bedste resultat opnås, hvis du kommer hurtigt i gang efter operationen.

Derfor skal du, når du kommer tilbage til Ortopædkirurgisk sengeafsnit, op at stå og gå med et ganghjælpemiddel under vejledning og støtte af personalet.

Du får brug for at anvende albuestokke eller gangstativ i den første tid.

Det er vigtigt, at du umiddelbart efter operationen starter med at spise og drikke, også selvom du føler dig træt og kan være generet af kvalme.

Kvalme kan skyldes bedøvelsen eller den smertestillende medicin, du får.

Har du kvalme, er det vigtigt, at du siger det til plejepersonalet, så du evt. kan få medicin, der modvirker kvalmen.

Det at komme op at sidde, stå eller gå kan også være med til at afhjælpe kvalmen.

Der er større risiko for at få betændelse under en indlæggelse end hjemme. Som nyopereret og som indlagt er det vigtigt, at du har fokus på dette.

Spredning af bakterier sker hyppigt via hænderne, derfor er det vigtigt med en god håndhygiejne, både i forhold til dine medpatienter, men ikke mindst for din egen skyld.

Der er håndsprit ved alle håndvaske, og vi udleverer en spritserviet i forbindelse med måltiderne, som du skal bruge, før du spiser.

Du og dine pårørende bør læse "Håndhygiejne - et fælles ansvar".

Informationen kan også findes ved at gå på www.orto-patientvejl.godstrup.dk under kategorien Andet.

Den smertestillende behandling er en hjælp til dig, så du kan holde til at træne og få sovet om natten.

Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en operation.

Det er individuelt, hvor mange smerter man oplever efter operationen. Du må forvente at have brug for fast smertestillende medicin flere gange dagligt i uger efter operationen.

Til at vurdere smerterne benytter vi en smerteskala fra 0-10. Her skal du vurdere, hvor ondt du har: 0 er ingen smerte, og 10 er den værst tænkelige.

Vi bruger det til at vurdere effekten af din smertebehandling og kan dermed hjælpe dig bedst muligt.

Tallet bør maksimum være 3 i hvile og maksimum 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Smertebehandlingen vil i de fleste tilfælde bestå af tabletter, f.eks. Pinex, Panodil eller Pamol, gigtmedicin og morfin.

Under indlæggelsen vil du dagligt få blodfortyndende medicin for at forhindre, at du får blodpropper eller dyb årebetændelse i benet.

Du får medicinen som tabletter en gang om dagen, indtil du skal udskrives.

Efter operationen vil en fysioterapeut gennemgå øvelserne med dig og hjælpe dig op at gå med stokke/relevant ganghjælpemiddel.

En ergoterapeut vil vurdere, evt. foretage en praktisk afprøvning af, om du kan anvende hjælpemidlerne korrekt og kan følge de anbefalinger, vi har givet dig.

Du må fra starten belaste det opererede ben inden for smertegrænsen, hvilket godt kan være fuld vægt.

Dog skal du anvende 2 albuestokke, til du kan tage fuld vægt på det opererede ben og gå normalt. Herefter 1 albuestok modsat det opererede ben, indtil du er smertefri og føler dig sikker.

Træning er for eksempel både at lave øvelser, komme ud af sengen og gå med stokke eller andet ganghjælpemiddel.

For at undgå, at den opererede hofte går af led, anbefaler vi, at du de første 6 uger efter operationen ikke:

• Forsøger at tvinge en bevægelse igennem, hvis du mærker modstand eller smerte i hoften eller låret.
  
  
• Sidder i bløde/lave stole og sofaer.
  
  
• Bøjer over 90º i hoften, når du sidder og står:
  
  
  
• Krydser benene, når du sidder og ligger:
  
  
  
• Drejer opererede ben indad:
  
  
  
• Drejer kroppen ud over opererede hofte:
  

For at dit kunstige hofteled kan fungere bedst muligt uden problemer og holde så mange år som muligt, anbefaler vi, at du resten af livet:

• Undgår tunge løft og andre overbelastninger af hoften.
• Undgår at hoppe ned fra stiger eller trappetrin, men altid træder ned.
• Undgår overvægt.
• Undgår aktiviteter, hvor der er risiko for fald eller slag mod hoften.
• Undgår at løbe.
• Undgår at bøje mere end 90 grader, samtidig med at du drejer ud over opererede hofte som vist på nedenstående billede:

Opsamling fra gulv

Skal du samle noget op fra gulvet i stående stilling, kan du godt bøje dig fremover, når bare du har benene ud til siden - vi kalder det frøstilling:

Det samme gælder i siddende stilling: hold benene ud til siden, når du læner dig frem:

Du kan også samle noget op fra gulvet ved at føre det opererede ben bagud:

Sådan kan du tage strømper på

Hvis du kan, må du tage strømper på som vist på billedet:

Ved udskrivelsen skal du selv kunne klare toiletbesøg, påklædning, komme i og ud af sengen, sætte dig i en stol og rejse dig igen, samt gå sikkert med et relevant ganghjælpemiddel, uden at nogen støtter dig. Du skal inden udskrivelsen eventuelt træne i at gå på trapper.

Når du har nået ovennævnte mål, bliver du udskrevet. Det gælder for de fleste dagen efter operationen.

Plejepersonalet holder en udskrivningssamtale med dig og evt. dine pårørende. Her bliver du informeret og vejledt om de ting, du skal være særlig opmærksom på efter udskrivelsen.

Har du behov for hjælp fra hjemmeplejen, arrangerer vi dette inden udskrivelsen.

Du skal selv sørge for at komme hjem fra hospitalet.

Din egen læge får tilsendt et udskrivelsesbrev med oplysninger om dit forløb.

Øvelserne skal udføres flere gange dagligt efter operationen.

Træningsmængden aftales med fysioterapeuten ved udskrivelsen.

Du skal selv fortsætte med træningen, og vi anbefaler, at du forsætter med at træne dagligt i op til 3 måneder efter operationen.

1. Bøj og stræk i fodleddet. Venepumpeøvelser udføres ved at strække og bøje i fodleddet. Øvelserne kan udføres siddende eller liggende, og gerne mange gange dagligt. Er særligt vigtigt de første dage.

2. Bøj i knæet - lad hælen glide på underlaget. Stræk benet ud igen.

3. Bøj begge ben. Løft bagdelen fra underlaget. Sænk ned igen.

4. Bøj begge ben. Drej udad med begge knæ. Før knæene tilbage igen.

5. Overkroppen holdes lodret, og det opererede ben føres skråt bagud.

6. Overkroppen holdes lodret og det opererede ben føres lige bagud.

7. Bøj i opererede hofte og sænk herefter benet igen.

8. Stå med let spredte ben og fødderne drejet udad. Bøj og stræk i knæ og hofte.

Når der er brug for yderligere udfordringer i genoptræningen kan disse øvelser erstatte de første øvelser. Behov og tidspunkt for det varierer fra person til person.

Stil mod at udføre 2-3 sæt af 10–15 gentagelser af hver enkelt øvelse.

Den dosering gælder dog ikke ved udspændingsøvelser, se nærmere herom ved de øvelser.

1. Lig på maven. Hold hoften i underlaget, mens opererede ben løftes strakt op og ned. Udføres bedst på fast madras eller gulv.

2. Træd op på skammel/trin på opererede ben. Sænk dig langsomt igen. Lad benet blive på skamlen mellem gentagelserne.

Øvelser med elastik
Du skal selv sørge for at købe en elastik. De vil typisk kunne købes i sportsforretninger, større supermarkeder eller hos materialister.

3. Overkroppen holdes lodret, og det opererede ben føres skråt bagud.

4. Overkroppen holdes lodret, og det opererede ben føres lige bagud.

5. Stå med elastikken under fødderne. Ret dig skiftevis op til stående stilling og gå ned i knæ. Hold albuerne i samme bøjede stilling under bevægelse.

Udspændingsøvelser
Ved udspændingsøvelser skal du holde strækket i 30 sekunder i 2 – 3 omgange.

6. Stå i bredstående stilling og før vægten ud over ikke-opererede ben. Strækket skal mærkes på indersiden af låret på det opererede ben.

7. Sæt opererede ben bagud og bøj ned og fremefter på ikke-opererede ben. Hold overkroppen opret. Strækket skal kunne mærkes på forsiden af opererede hofte.

8. Anklen på opererede ben placeres på modsatte knæ.  Strækket skal kunne mærkes i den dybereliggende ballemuskulatur på opererede side.

Tag ét trin ad gangen.

Opad trapper: Det ikke-opererede ben op først, mens albuestokkene bliver tilbage (for at støtte det opererede ben).

Nedad trapper: Albuestokke og det opererede ben ned først.

Er der gelænder, så brug dette.

Det er individuelt, hvor meget du kan træne, men det er vigtigt at træne mange gange dagligt for at opnå et godt resultat.

Korte gåture er en del af træningen. Samtidigt er det vigtigt, at du finder en god balance mellem træning og hvile.

Hvis du kan, må du gerne ligge på den opererede side. Du må også ligge på den ikke-opererede side med en tyk pude eller dyne mellem benene, så du undgår at dreje og krydse det opererede ben. Afprøv gerne denne stilling med puder inden operationen.

De fleste oplever misfarvning og hævelse af det opererede ben nogen tid efter operationen, og dette er normalt.

MEN hævelse kan medføre komplikationer som årebetændelse, blodpropdannelse, sivning og infektionsrisiko og skal derfor forebygges meget bevidst. Ophobning af væske giver ubehagelig muskeluro og smerter.

Det er vigtigt, at du tilrettelægger din dag, så du veksler mellem aktivitet og hvile for at begrænse hævelse i dit ben og mindske smerter.

Vi anbefaler, at du de første 2 uger:

• Kun sidder kortvarigt på stol med benet nedad - afhængig af hævelse.
• 4-5 gange dagligt lægger dig på ryggen med benet hævet 40 cm over hjertehøjde på en hynde eller lignende. Du skal ligge sådan i 30 minutter. Hvis benet hæver meget, bør du hvile mere og lave færre aktiviteter.
• Begrænse stående køkkenarbejde – forbered dig før operationen.
• Lave grundige øvelser med ankelled, så du aktiverer musklerne på underbenets for- og bagside.
• Træne og gå ture, hvor du bruger ankelleddet og aktiverer venepumpen.

Kontakt Ortopædkirurgisk Klinik ved svær hævelse eller ømhed i læggen.

Du kan opleve at få et blåt mærke og blodansamling, og det er helt normalt efter operationen. Det forsvinder af sig selv efter nogle uger.

Blodansamlingen vil ofte fordele sig ned i underbenet og foden.

Smerter er normalt tilstede i en længere periode efter operationen. Smerterne aftager gradvist.

Opstår der pludselig voldsomme smerter, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik - eller vagtlægen uden for klinikkens åbningstid.

Det er vigtigt, at du bruger den smertestillende medicin, vi anbefaler, så du kan udføre træningen.

Har du behov for ændringer i smertebehandlingen pga. bivirkninger, kan du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik. Har du behov for yderligere medicin, skal du kontakte din egen læge.

Du får ved udskrivelsen udleveret et medicinskema. På skemaet er anført både din sædvanlige medicin og den medicin, du er startet med under indlæggelsen.

De hyppigste bivirkninger du kan få af den smertestillende medicin:

• Gigtpræparater (som for eksempel Celecoxib, Ibuprofen, Ibumetin og Ipren) kan give mavesmerter eller sure opstød. Får du disse bivirkninger, skal du stoppe behandlingen.
• Morfin kan give døsighed, kvalme, opkastning og forstoppelse.

Vi anbefaler, at du tidligst begynder udtrapning af din smertebehandling et par uger efter operationen.

Ved kontrol i Ortopædkirurgisk Klinik 14 dage efter operationen vil du få vejledning i udtrapning af smertestillende medicin.

Smertestillende medicin skal udtrappes i følgende rækkefølge:

1. Morfin
2. Gigtpræparater (Celecoxib, Ibuprofen, Ibumetin, Ipren)
3. Paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol).

Nogle former for medicin og mindre fysisk aktivitet kan være med til at maven går i stå. For at modvirke dette, kan du dagligt drikke 1½ - 2 liter væske og spise frisk og tørret frugt, grøntsager og groft brød.

Du får desuden udleveret et afføringsmiddel, som du skal tage så længe du får morfin. Du skal først ophøre med at tage afføringsmidlet, når du er trappet ud af morfin OG du har gang i tarmfunktionen.

Har du ikke gang i maven efter 3-4 dage, skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik eller apoteket for yderligere tiltag.

Maden er en vigtig del af din behandling. Derfor skal du også efter operationen være opmærksom på en sund og varieret kost.

De første 4-6 uger skal du være opmærksom på at få en proteinrig kost, der indeholder mælkeprodukter, æg, kød og ost.

Se til forbindingen hver dag for at holde øje med, om der er gennemsivning.

Det er vigtigt, at din forbinding har kapacitet til at suge væske væk fra såret.

Hvis din forbinding er fyldt op af væske helt ud til kanten, skal den skiftes. Spredte pletter, som ikke øges, er helt acceptabel.

Hvis den løsner sig eller bliver våd, skal du også skifte den. En tør forbinding må sidde i op til 7 dage, før du skifter den.

Hvis du har brug for at gå i bad

Du må gerne gå i brusebad med forbindingen på, da den er vandskyende.

Efter de 7 dage, når det ikke siver mere, og såret er tørt, må du gerne tage forbindingen af, når du går i brusebad.

Skyl såret med rent vand efter badet, så du får sæben fjernet.

Tør såret med et rent håndklæde/vaskeklud. Huden skal være hel tør, inden der evt. sættes nyt plaster på.

Hvis der er tegn på infektion

Oplever du tegn på infektion (smerter, rødme, varme, væsken fra såret eller feber), skal du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik og uden for klinikkens åbningstid kontaktes Ortopædkirurgisk Sengeafsnit.

Du skal til kontrol ca. 14 dage efter operationen hos en sygeplejerske i Ortopædkirurgisk Klinik.

Her vil du få fjernet metalclips fra huden.

Sygeplejersken taler med dig om smertebehandling og udtrapning af smertestillende medicin samt bevægelighed og eventuelle problemer vedrørende din nye hofte.

I løbet af få uger efter indoperation af en kunstig hofte kan du forvente:

• At hoften bliver helt eller næsten helt smertefri
• At hoften bevæges bedre
• At din gangfunktion bedres.

Da det kan være nødvendigt at forlænge det opererede ben op til 1½ cm for at opnå et stabilt led, er der risiko for, at du efter operationen har forskel i benlængden. En forskel på 0,5-1,5 cm kan afhjælpes med indlæg i dit fodtøj.

Oftest mindskes benlægdeforskellen i takt med optræning, men har du benlængdeforskel som generer dig 3 måneder efter operationen, må du kontakte os.

Det varer oftest 4-6 måneder, før hoftemuskulaturen er helt genoptrænet.

Langt de fleste patienter opnår et særdeles godt og holdbart resultat, da ca. 95 % af alle hofteopererede har en velfungerende hofteprotese 15 år efter operationen.

Alle spørgsmål vedrørende forløb, komplikationer, smertebehandling, recepter osv. skal rettes til Ortopædkirurgisk ambulatorium. Dette er gældende indtil, dit forløb er afsluttet ved os. Derefter skal du kontakte egen læge.

Hvornår må jeg køre bil?

Du må køre bil, når du kan flytte fødderne til og fra bilens pedaler og har tilstrækkelig kraft til at trykke med, typisk efter 6 uger. Prøv først om du på forsvarlig vis kan betjene pedalerne.

Du må ikke køre bil, så længe du tager stærk, smertestillende medicin.

Hvornår kan jeg arbejde?

Normalt er du sygemeldt omkring 3 måneder efter operationen. Dette gælder i særdeleshed, hvis du har tungt, fysisk arbejde eller stående og gående arbejde.

Mere stillesiddende arbejde kan genoptages før, hvis du føler dig klar til det.

Hvor længe skal jeg bruge albuestokke?

Når du føler dig parat, smerterne er aftaget, og du kan gå uden at halte, kan du lægge en eller begge albuestokke.

Hvor længe skal jeg træne?

Efter udskrivelsen skal du fortsætte træningen med øvelserne, som du har fået vist på sygehuset. Træning hele livet er altid en god idé.

Hvornår må jeg svømme?

Efter 6 uger.

Hvornår må jeg cykle?

Almindelig cykel kan benyttes, når du kan gå sikkert uden hjælpemidler.
Det kan være en fordel, at bruge en cykel med lav indstigning.

Motionscykel må bruges straks efter operationen, men vær opmærksom på anbefalingerne.

Hvornår må jeg begynde med idræt og andre aktiviteter?

Når du føler dig klar til det, må du gradvist gå i gang med idræt og andre aktiviteter. Undgå dog kontaktsport (f.eks. fodbold), hop og løbeture, fordi det giver en øget risiko for skade på det opererede led.

Hvornår må jeg løfte og bære?

Vi fraråder, at du udfører gentagende, tunge løft. Vær opmærksom på, at hofteleddet hurtigere bliver slidt, hvis du dagligt har mange tunge løft.

Hvordan skal jeg forholde mig i lufthavne?

Det nye led indeholder metal, som kan udløse alarmen ved sikkerhedstjek i lufthavne. Forklar blot, at du er opereret med et nyt led.

Hvornår må jeg have seksuelt samvær?

Når du har lyst, men vær opmærksom på de anbefalinger, vi har givet dig.

Der foregår med jævne mellemrum videnskabelige undersøgelser for at udvikle og forbedre behandlingen for kommende patienter. Disse undersøgelser har aldrig karakter af eksperimenter og er altid godkendt af Den Videnskabsetiske Komite. Undersøgelserne vil oftest bestå i sammenligning af den sædvanlige behandling med en ny metode.

Du kan derfor blive spurgt, om du vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagelse er frivillig. Du har ret til at sige nej til at deltage, og har du sagt ja, kan du på ethvert tidspunkt trække dig ud af undersøgelsen.

Foruden videnskabelige undersøgelser udfører vi løbende kontrol med hofteproteseoperationerne, og vi registrerer data til kvalitetsdatabasen Dansk Hoftealloplastik register i forbindelse med operationer og ved ambulante kontroller.