Vi tilbyder en knæoperation til patienter, hvis knæ er ødelagt af for eksempel slidgigt, leddegigt eller følger efter brud i knæet. Ved disse lidelser er brusken slidt ned, og der kan være slidt noget af knoglen.

Denne nedslidning medfører smerter og måske forkert stilling af knæet. Knæet kan være løst og kan ikke bøje og strække normalt, og du kan heller ikke gå så langt som tidligere.

Den vigtigste grund til at sætte en knæprotese i er at fjerne smerterne. For at blive opereret er det sædvanligvis et krav, at smerterne er til stede hele tiden og begrænser din gang og din førlighed.

Det er vigtigt, at du inden operationen har forsøgt behandling med smertestillende medicin eller gigtmedicin.

En knæprotese består af 3 dele:

1. En del, som sættes på lårbenet.
2. En del, som sættes på skinnebenet.
3. En del, som sættes på knæskallen.

Protesedelen på lårbenet er fremstillet af en metallegering. Ved operationen bankes den fast og hæftes med knoglecement.

Protesedelen på skinnebenet er også fremstillet af en metallegering. Denne
protesedel sættes også fast med knoglecement. Ovenpå metalpladen sidder plastik, som danner ledflade til protesedelen på lårbenet.

Protesedelen på knæskallen er af plastik og fastgøres med knoglecement. I enkelte tilfælde indsætter man kun to dele, fordi knæskallen ikke er så slidt, at det er nødvendigt at sætte protese på den.

Når hospitalet modtager en henvisning, bliver du indkaldt til samtale og forundersøgelse hos en speciallæge i Ortopædkirurgisk Klinik. Såfremt du skal opereres, begynder forberedelserne her.

Dit behandlingsforløb består af:

• Forundersøgelse ved speciallæge
• Klargøring før operation
• Operation
• 2 ugers kontrol ved sygeplejerske
• 4 ugers kontrol ved fysioterapeut
• Sygeplejerske ringer til dig 3 måneder efter operationen.

Vi har brug for overblik over din helbredssituation før operationen. 

Derfor har vi brug for, at du medvirker til følgende:

• Blodprøver, evt. hjertekardiogram
• Samtale med sygeplejerske i klinikken om, hvordan du bedst muligt forbereder dig til operationen og genoptræningsforløbet
• Samtale med bedøvelseslæge
• Ved behov kontaktes du forinden af farmakonom mhp. gennemgang af din medicin.

Du skal selv sørge for transporten til og fra operationen.

Du må ikke selv køre bil i 24 timer efter operationen, fordi du stadig er påvirket af bedøvelsen. Husk at lave en aftale om, hvem der kan køre dig hjem.

Det er vigtigt, at du kan blive hentet, så snart du er klar til at komme hjem. 

Du kommer hurtigere i gang igen efter operationen, hvis du er i god fysisk form. Musklerne er ofte svage på grund af det ødelagte knæled.

Det er derfor vigtigt, at du allerede inden operationen begynder at træne dine muskler. Det kan godt være, at det er smertefuldt, og det kan være nødvendigt, at du tager ekstra smertestillende, når du træner. Du kan træne i den udstrækning, dit knæ tillader det.

Den bedste træning af musklerne omkring knæleddet opnår du ved cykling på almindelig cykel eller motionscykel, men gåture og svømning er også god træning.

Før en operation er det vigtigt at få en sund og varieret kost.

Du bør derudover drikke 1½ - 2 liter væske dagligt.

Et stort alkoholforbrug (over Sundhedsstyrelsens grænser) øger risikoen for komplikationer som blødning og sårhelingsproblemer.

Hvis du drikker mere end 4 genstande dagligt, bør du holde helt op med at drikke alkohol i 4 uger før operationen.

Det er ikke nok at nedsætte forbruget. I så fald skal du tale med din egen læge, da det kan være nødvendigt med medicinsk behandling for at undgå abstinenser.

Læs mere i pjecen "Alkohol og operationer" på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ww.sst.dk.

Rygning giver en markant øget risiko for komplikationer i forbindelse med operationen. Rygning kan have negativ indflydelse på heling af såret og svække hjerte- og lungefunktionen.

Derfor er det vigtigt, at du nedsætter dit tobaksforbrug eller måske benytter lejligheden til at holde pause eller eventuelt stoppe helt.

Læs mere i pjecen "Rygning og operationer" på Sundhedsstyrelsens hjemmeside ww.sst.dk.

Hospitalet er røgfrit. 

Overvægt kan gøre operation og genoptræning vanskeligere. Desuden vil overvægt belaste dit nye knæ på lang sigt.

Hvis du vejer for meget, bør du tale med din egen læge eller sygeplejersken i Ortopædkirurgisk Ambulatorium om kostomlægning med henblik på varigt vægttab. Vi kan dog ikke anbefale en slankekur op til operationen.

Sår og rifter øger risikoen for infektion i knæet. Derfor skal du forsøge at undgå dette de sidste uger før operationen.

Selv en nedgroet tånegl med betændelse kan forøge risikoen for infektion.

Hvis der i dagene op til operationen kommer sår eller rifter på eller omkring knæet, der skal opereres, så vil operationen blive udsat.

Du skal tage din medicin med på hospitalet i original indpakning, når du skal indlægges. Hvis du får pakket din medicin på apoteket, skal du også tage den med i original indpakning. 

Personalet spørger dig, om de må se din medicin for blandt andet at sikre, at din medicinjournal er opdateret, for at tilpasse, hvilken medicin du skal fortsætte med at tage, og om du skal have anden/ny medicin.

Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde pause med denne som aftalt med operationslægen.

Tag ikke din sædvanlige medicin på operationsdagen, med mindre det er aftalt med operationslægen eller bedøvelsespersonalet.

Acetylsalicylsyre/gigttabletter (Ipren, Ibumetin og Kodimagnyl) skal der holdes pause med 1 uge før operationen, da det har en blodfortyndende virkning.

Hold pause med naturmedicin og kosttilskud en uge før operationen, da det kan påvirke sårhelingen eller have en blodfortyndende virkning. Husk at fortælle os, hvis du tager naturmedicin og kosttilskud.

Det er vigtigt, at du følger ovenstående, da vi ellers kan blive nødt til at aflyse din operation.

Infektioner andre steder i kroppen kan sprede sig til knæet via blodet.

Hvis du f.eks. har mistanke om betændelse ved en tandrod, skal du kontakte din tandlæge med henblik på behandling forud for operationen. Generelt er det en god idé med et tjek hos tandlægen.

Ved indlæggelsen må du ikke have symptomer på blærebetændelse, forkølelse, ondt i halsen eller lignende.

Hvis du har symptomer på sygdom eksempelvis hjertebanken, åndenød, kraftig/vedvarende hovedpine, uafklarede smerter, feber og lignende, skal du gå til din egen læge og sørge for at få dette bragt i orden, inden du skal indlægges.

Køb ind i forvejen

Hvis du bor alene, anbefaler vi, at du inden indlæggelsen køber de mest nødvendige fødevarer, så du kan klare dig, når du kommer hjem. Desuden er det en god ide at have mad forberedt i fryseren.

Ligeledes kan du lave aftale med pårørende eller naboer om hjælp til indkøb efter udskrivelsen.

Støtteperson

Bor du alene, anbefaler vi at have aftaler med pårørende eller nærmeste bekendte om at yde støtte efter udskrivelsen; for eksempel en, der kan bo hos dig et par dage eller hjælpe med praktiske opgaver som rengøring og tøjvask.

Hvis du har hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske, skal du meddele dem, hvornår du skal opereres, samt hvornår du forventer at blive udskrevet. Normal indlæggelsestid er 1-2 dage.

Hvis du ikke har hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske i forvejen og har brug for hjælp efter udskrivelsen, vil plejepersonalet hjælpe med at arrangere det.

Drejer det sig om en midlertidig hjælp, kan der være en indkomstbestemt egenbetaling.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen for at nedsætte risikoen for betændelse.

Patienter, der har sygdom, som gør, at de ikke kan tage et bad om morgenen eller som skal have hjælpere til personlig hygiejne, må dog gerne komme i bad aftenen før.

Rens dine negle omhyggeligt, før du går i bad.

Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Smør dig ikke ind i creme efter badet, og brug heller ikke parfume.

Tag ikke make up, neglelak eller kunstige negle på. Vi skal kunne se, om din hud eller negle skifter farve under operationen.

Lad smykker blive hjemme. Du bør fjerne piercinger i nærheden af operationsfeltet og/eller i ansigtet inden operationen.

Undlad at tage kontaktlinser på inden operationen.

Ved indlæggelsen skal du huske at medbringe:

• Egen medicin i original emballage – bruges under indlæggelsen
• Toiletsager
• Sko, der sidder fast, er rummelige og har skridsikker sål
• Joggingtøj eller andet behageligt løst tøj til at træne i
• Gangredskaber og evt. andre hjælpemidler
• Mobil, bærbar eller tablet.

Du skal møde i Ortopædkirurgisk Sengeafsnit på det aftalte tidspunkt.

På sengeafsnittet skal du henvende dig til personalet, som vil hjælpe dig med at blive klar til operationen.

Er du mødt til ambulant operation, henvises dine pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om hvor dine pårørende kan opholde sig.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én forælder/pårørende med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, vil de blive henvist til at vente i Foyeren. Vi ringer efter ledsager, når patienten er i opvågning.

Operationen foregår som regel i rygmarvsbedøvelse - kun sjældent anvendes fuld bedøvelse.

Ved rygmarvsbedøvelse er du helt vågen og kan tale med narkosesygeplejersken. Du kan ikke se selve operationen, men du kan høre, der anvendes instrumenter.

Du kan lytte til musik under operationen, eller du kan få medicin, så du døser hen.

Du får lagt et drop (en lille plastslange) i hånden. I droppet gives væske og medicin.

Operationen udføres af en speciallæge, en assistent og en sygeplejerske.

For at mindske hævelse i knæet lægger vi en komprimerende forbinding på benet, som vi fjerner næste dag.

Operationen varer ca. 1-1½ time.

Under en rygbedøvelse er du bedøvet fra navlen og ned. Du mærker ikke smerter, når du bliver opereret. Nogle kan dog mærke berøring, og det er helt normalt.

Rygbedøvelsen bliver sprøjtet ind mellem to ryghvirvler via en tynd nål.

Du er vågen under operationen, men du har mulighed for at få noget afslappende medicin.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.

Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning. 

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Betændelse

Betændelse er den alvorligste komplikation og ses ved omkring 1 % af operationerne.

For at forebygge betændelse får du antibiotika i forbindelse med operationen, og i knoglecementen er der tilsat antibiotika. Betændelse behandler vi oftest med antibiotika gennem længere tid og i værste fald med en ny operation.

Dyb årebetændelse og blodprop i benet

Dyb årebetændelse og blodprop i benet forebygger vi ved at give dig medicin, der fortynder blodet. Det vigtigste er dog, at du bevæger dig så meget som muligt og udfører venepumpeøvelser.

Hvis dit underben bliver meget hævet og spændt, og du får flere smerter eller temperaturforhøjelse, skal du kontakte Ortopædkirurgisk ambulatorium, og uden for ambulatoriets åbningstid skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.

Problemer med heling af såret

Sårhelingsproblemer kan skyldes, at blodforsyningen i huden over knæet er nedsat, især omkring knæskallen. Oftest heler såret dog uden problemer.

Påvirkning af nerver

Påvirkning af nerven i lægbenet ses sjældent. Påvirkningen medfører forstyrrelse af følesansen i foden og besvær med at bevæge foden opad, hvilket gør det besværligt at gå. Dette betegnes som dropfod. Det er som regel en komplikation, der går over igen.

Der ses ofte følelsesløshed på den udvendige side af knæet. I nogle tilfælde er dette blivende.

Betændelse

Selv lang tid efter operationen kan der opstå betændelse omkring knæprotesen. Det skyldes som regel, at bakterier bliver ført hen til protesen gennem blodet fra et sted i kroppen, hvor der er betændelse. Du bør derfor altid kontakte egen læge for at blive behandlet med antibiotika, hvis der opstår betændelse et sted i kroppen.

Hvis du fremover skal have lavet et større indgreb hos din tandlæge (rodbehandling eller tandudtrækning), bør du tale med tandlægen, om du skal have forebyggende antibiotika behandling (penicillin eller andet).

Ved betændelse omkring knæprotesen opstår der smerter i knæet. Knæet hæver, bliver rødt eller/og du får feber. Får du disse symptomer, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge. Behandlingen kan være, at vi må fjerne protesen og herefter indsætte en ny efter 6-12 uger. En sjælden gang er det nødvendigt at gøre knæet stift ved en ny operation.

Løsning af knæprotesen

Knæprotesen kan løsne sig eller blive slidt med tiden. Det kan vise sig ved, at der opstår smerter i knæet eller fornemmelse af løshed.

Behandling af proteseløsning er udskiftning af hele eller dele af protesen.

Efter operationen kommer du på opvågningsstuen, hvor personalet observerer dig efter operationen. Senere kommer du tilbage i sengeafsnittet.

På vej tilbage (eventuelt senere på dagen) skal du i røntgen og have taget et kontrolfoto af dit knæ.

Undersøgelser viser, at det bedste resultat opnås, hvis du kommer hurtigt i gang efter operationen.

Derfor skal du, når du kommer tilbage til sengeafsnittet, op at stå og gå med et ganghjælpemiddel under støtte og vejledning af personalet.

Du får brug for at anvende albuestokke eller gangstativ i den første tid. Du må støtte fuldt ud på benet, det kan knæet sagtens holde til.

Vigtigt!

For at undgå sivning fra såret skal du på operationsdagen ligge med benet let eleveret, og kun i forbindelse med at du skal ud at gå, må du have benet nedad og bøje let i knæet.

Måltider indtager du i sengen.

Maden er en vigtig del af din behandling. Derfor skal du også efter operationen være opmærksom på en sund og varieret kost.

De første 4-6 uger skal du være opmærksom på at få en proteinrig kost, der indeholder mælkeprodukter, æg, kød og ost.

Det er vigtigt, at du umiddelbart efter operationen starter med at spise og drikke, også selvom du føler dig træt og kan være generet af kvalme.

Kvalme kan skyldes bedøvelsen eller den smertestillende medicin. Har du kvalme, er det vigtigt, at du siger det til plejepersonalet, så du evt. kan få medicin, der modvirker kvalmen.

Det at komme op at sidde, stå eller gå kan også være med til at afhjælpe kvalmen.

Der er større risiko for at få betændelse under en indlæggelse end hjemme. Som nyopereret og som indlagt er det vigtigt, at du har fokus på dette.

Spredning af bakterier sker hyppigt via hænderne, derfor er det vigtigt med en god håndhygiejne både i forhold til dine medpatienter, men ikke mindst for din egen skyld.

Der er håndsprit ved alle håndvaske, og vi udleverer en spritserviet i forbindelse med måltiderne, som du skal bruge, før du spiser.

Du og dine pårørende bør læse "Håndhygiejne - et fælles ansvar". 

Informationen kan også findes ved at gå på www.orto-patientvejl.godstrup.dk under kategorien Andet.

Den smertestillende behandling er en hjælp til dig, så du kan holde til at træne og få sovet om natten. Det er normalt at have smerter og muskelømhed efter en operation.

Det er individuelt, hvor mange smerter man oplever efter operationen. Du må forvente at have brug for fast smertestillende medicin flere gange dagligt i uger efter operationen.

Til at vurdere smerterne benytter vi en smerteskala fra 0-10.

Her skal du vurdere, hvor ondt du har. 0 er ingen smerte og 10 er den værst tænkelige.

Vi bruger det til at vurdere effekten af din smertebehandling og kan dermed hjælpe dig bedst muligt.

Tallet bør maksimum være 3 i hvile og maksimum 5 i aktivitet. Hvis du har mere ondt, bør du tage mere smertestillende medicin.

Smertebehandlingen vil i de fleste tilfælde bestå af:

• Lokalbedøvelse, der lægges i knæet under operationen, og den virker de første 12 timer
• Tabletter: Pinex, Panodil eller Pamol, gigtmedicin og morfin
• Ispose.

Under indlæggelsen vil du dagligt få en tablet blodfortyndende medicin for at modvirke blodpropper eller årebetændelse i benet.

Behandlingstiden er som standard 3 dage, men den kan forlænges, hvis lægen finder det nødvendigt.

Ved udskrivelsen skal du selv kunne klare toiletbesøg, påklædning, komme i og ud af sengen, sætte dig i en stol og rejse dig igen, samt kunne gå med et relevant ganghjælpemiddel, uden at nogen støtter dig. Du skal inden udskrivelsen eventuelt træne i at gå på trapper.

Når ovennævnte kriterier er opfyldt, bliver du udskrevet, for de fleste 1-2 dage efter operationen.

Plejepersonalet holder en udskrivningssamtale med dig og evt. dine pårørende. Her bliver du informeret og vejledt om de ting, du skal være særlig opmærksom på efter udskrivelsen.

Har du behov for hjælp fra hjemmeplejen, arrangerer vi dette inden udskrivelsen.

Drejer det sig om midlertidig hjælp, kan der være en egenbetaling.

Du skal selv sørge for at komme hjem fra hospitalet.

Din egen læge får tilsendt et udskrivningsbrev med oplysninger om dit forløb.

Du skal træne mange gange hver dag. I starten vil du selvfølgelig få hjælp til at komme ud af sengen og bevæge dig rundt. Vi forventer, at du selv klarer de ting, du kan.

Efter operationen træner du med en fysioterapeut, men det er vigtigt, at du også træner alene, så meget du kan.

Undlad at bøje knæet, hvis det siver fra såret.

Fysioterapeuten vil gennemgå øvelserne med dig.

Det er vigtigt, at du træner din bøje- og strækkefunktion samt muskelstyrke mange gange dagligt.

1. Pres knæhasen ned mod underlaget, så hælen løftes fri. Formål: Træning af knæstrækning

2. Løft benet strakt mod loftet. Formål: Træning af knæets strækkemuskel.

Følgende øvelser må du først begynde med, når det ikke siver fra såret.

3. Bøj begge ben og løft bagdelen til hoften er strakt. Sænk langsomt ned igen. Formål: Træning af stabilitet omkring knæet og muskelstyrken i låret.

4. Bøj det opererede knæ langsomt op mod bagdelen til det strammer på forsiden af hoften og knæet. Sænk langsomt ned igen. Obs: Hoften må ikke løftes fra underlaget. Formål: Træning af bevægelighed og udspænding af hofte og lårmuskel.

5. Sid ude på kanten af en stol. Læg en karklud eller lignende under det opererede bens fod. Før foden frem og tilbage. Knæet skal strækkes og bøjes så meget du kan. Formål: At øge bevægeligheden i knæet.

6. Sid med det opererede ben strakt med hælen i gulvet. Læg pres på låret med dine hænder, så knæet strækkes maksimalt og hold stillingen i 30 sek. Udføres: 2 gange, mindst 2 gange dagligt. Formål: At øge strækningen i knæet.

7. Sid med det opererede ben bøjet. Læg pres på underbenet med modsatte ben, så benet bøjes maksimalt og hold stillingen i 30 sek. Udføres: 2 gange, mindst 2 gange dagligt. Formål: At øge bøjningen i knæet.

8. Sid tilbage på stolen. Stræk knæet på det opererede ben helt, mens foden bøjes opad. Sænk langsomt ned igen. Formål: At øge styrken i låret.

9. Stå med lige meget vægt på begge ben. Fødderne peger lige frem. Bøj i hofte og knæ, som ville du sætte dig på en stol. Stræk knæene igen. Formål: At øge styrken i lårmusklerne.

10. Stå med let afstand mellem fødderne, som peger udad. Flyt vægten fra det ene ben til det andet. Formål: At bedre balancen.

11. Sæt det opererede ben op på en skammel eller et trappetrin. Træd op og stræk knæet helt. Træd ned igen, ikke opererede ben først. Formål: At øge styrken i knæstrækkerne.

12. Stå med det opererede ben på et trappetrin eller lignende. Bøj knæet frem over foden til det strammer. Hold stillingen i 30 sek. Stræk derefter knæet helt og bøj foden op. Pres med hånden over knæet. Hold Stillingen i 30 sek. Formål: At øge bevægeligheden i knæet og at udspænde hasemusklerne.

13. Sæt det opererede ben bagud. Foden skal pege lige frem, og hælen skal blive i gulvet. Benet holdes strakt, hoften presses fremad. Hold strækket i 30 sek. Formål: Udspænding af lægmusklen.

Du kan forvente at være lidt mere træt den første tid efter operationen.

Du må udføre dine normale daglige gøremål i det omfang, du magter. Vær opmærksom på, at de kan være lidt mere besværlige og tage lidt længere tid, hvilket er helt normalt.

Mange har i starten problemer med smerter ved træning og gang, samt smerter/uro i knæet om natten. Ofte opleves det som et spændebånd, der strammer omkring knæet. Generne vil langsomt aftage.

Knæet vil i den første tid føles varmere end det andet knæ. Nogle kan have svært ved at bøje og strække knæet i de første uger.

De første 4 måneder efter udskrivelsen skal du følge træningsprogrammet. Det er vigtigt at træne bøje- og strækkeøvelserne samt styrketræningsøvelserne.

Vi opfordrer dig til at gå flere korte ture dagligt, gerne udenfor. Det er vigtigt, at du forsøger at gå så naturligt som muligt.

Forvent at skulle bruge to albuestokke de første uger. Herefter kan du overgå til én albuestok, som skal holdes i den modsatte hånd af det opererede ben. Når du føler dig sikker i din gang og kan gå naturligt uden at halte, må du gå uden stokke.

Hvis du har natlig uro eller smerter, kan det være godt at lave bevægeøvelser eller gå lidt omkring.

Hvis du skal gå på trapper det første stykke tid, så er det bedst at starte ud med at tage ét trin ad gangen.

Når du fornemmer, at knæet er stabilt, må du gå almindeligt på trapper.

Gå opad trapper

• Det ikke-opererede ben op først, mens albuestokkene bliver tilbage til at skubbe fra med.

Gå nedad trapper

• Albuestokke og det opererede ben ned først.
• Er der gelænder, så brug dette.

Det er individuelt, hvor meget du kan træne, men det er vigtigt at træne mange gange dagligt for at opnå et godt resultat.

Samtidigt er det vigtigt, at du finder en god balance mellem træning og hvile. For meget træning kan irritere knæet og for lidt træning kan medføre nedsat funktion af knæet.

Sid mindst muligt med benet nedad, kun til måltider og toiletbesøg og så videre. Tag gerne et hvil 5 gange i løbet af dagen.

Der er ingen krav om, hvordan du skal ligge i sengen efter operationen, men når du ligger på ryggen, er det vigtigt, at det opererede ben ligger så strakt som muligt. Du må ikke ligge med en pude under knæet. Derimod kan du med fordel bruge en pude mellem benene, når du ligger på siden.

De fleste oplever misfarvning og hævelse af det opererede ben nogen tid efter operationen og dette er normalt.

MEN hævelse kan medføre komplikationer som årebetændelse, blodpropdannelse, sivning og infektionsrisiko og skal derfor forebygges meget bevidst. Ophobning af væske giver ubehagelig muskeluro og smerter.

Det er vigtigt, at du tilrettelægger din dag, så du veksler mellem aktivitet og hvile for at begrænse hævelse i dit ben og mindske smerter.

Vi anbefaler, at du de første 2 uger:

• Kun sidder på en stol i forbindelse med måltider.
• 4-5 gange lægger dig på ryggen med benet hævet 40 cm over hjertehøjde på en hynde eller lignende. Du skal ligge i 30 minutter. Hvis benet hæver meget, bør du hvile mere og lave færre aktiviteter.
• Begrænse stående køkkenarbejde – forbered dig før operationen.
• Lave grundige øvelser med ankelled, så du aktiverer musklerne på underbenets for- og bagside.
• Træn og gå ture, hvor du bruger ankelleddet og aktiverer venepumpen.

Ved svær hævelse eller ømhed i læggen skal du kontakte Ortopædkirurgisk ambulatorium.

Træning på kondicykel er en god idé med henblik på at træne styrke, bevægelighed og kondition.

Du må begynde, når det ikke længere siver fra såret.

Smerter er normalt tilstede i en længere periode efter operationen. Smerterne aftager gradvist.

Is kan lindre smerterne. Læg en ispose rundt om knæet. Husk at lægge viskestykke eller lignende imellem. Isposen skal ligge ca. 20 minutter. Kan gentages efter behov og kan aldrig skade.

Det er vigtigt, at du bruger den smertestillende behandling, vi anbefaler, så du kan udføre træningen.

Har du behov for yderligere smertestillende medicin eller ændringer i smertebehandlingen på grund af bivirkninger, kan du kontakte Ortopædkirurgisk ambulatorium.

Dog overgår smertebehandlingen og receptfornyelsen til egen læge efter 4 uger, hvis dette bliver nødvendigt.

Du får ved udskrivelsen udleveret et medicinskema. På skemaet er anført både din sædvanlige medicin samt den medicin, du er startet med under indlæggelsen.

De hyppigste bivirkninger af den smertestillende medicin:

• Gigtpræparater (som for eksempel Celecoxib, Ibuprofen, Ibumetin, Ipren) kan give mavesmerter eller sure opstød. Får du disse bivirkninger, skal du stoppe behandlingen.
• Morfin kan give døsighed, kvalme, opkastning og forstoppelse.

Vi anbefaler, at du tidligst begynder udtrapning af din smertebehandling et par uger efter operationen.

Ved kontrol i Ortopædkirurgisk Klinik 14 dage efter operationen vil du få vejledning i udtrapning af smertestillende medicin.

Smertestillende medicin skal udtrappes i følgende rækkefølge:

1. Morfin
2. Gigtpræparater (Celecoxib, Ibuprofen, Ibumetin, Ipren)
3. Paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol).

Det er vigtigt efter udskrivelsen, at du er opmærksom på operationssåret.

Se til forbindingen hver dag for at holde øje med, om der er gennemsivning. Skift den hvis mere end 2/3 er gennemsivet.

Hvis den løsner sig eller bliver våd, skal du også skifte den.

En tør forbinding må sidde i op til 5 dage, før du skifter den.

Hvis du har brug for at gå i bad

Du må gerne gå i brusebad med forbindingen på, da den er vandskyende.

Efter de 5 dage, når det ikke siver mere, og såret er tørt, må du gerne tage forbindingen af, når du går i brusebad.

Skyl såret med rent vand efter badet, så du får sæben fjernet.

Tør såret med et rent håndklæde/vaskeklud. Huden skal være hel tør, inden der evt. sættes nyt plaster på.

Hvis der er tegn på infektion

Oplever du tegn på infektion (smerter, rødme, varme, væsken fra såret eller feber), skal du kontakte Ortopædkirurgisk ambulatorium og uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes sengeafsnit O.

Nogle former for medicin og mindre fysisk aktivitet kan være med til at maven går i stå. For at modvirke dette kan du dagligt drikke 1½ - 2 liter væske og spise frisk og tørret frugt, grøntsager samt groft brød.

Du får desuden udleveret et afføringsmiddel, som du skal tage, så længe du får morfin. Du skal først stoppe med at tage afføringsmidlet, når du er trappet ud af morfin, OG du har gang i tarmfunktionen.

Har du ikke gang i maven efter 3-4 dage, skal du kontakte Ortopædkirurgisk ambulatorium eller apoteket for yderligere tiltag.

Maden er en vigtig del af din behandling. Derfor skal du også efter operationen være opmærksom på en sund og varieret kost.

De første 4-6 uger skal du være opmærksom på at få en proteinrig kost, der indeholder mælkeprodukter, æg, kød og ost.

Hvis du oplever at få et blåt mærke og blodansamling, er det helt normalt efter operationen. Det forsvinder af sig selv efter nogle uger.

Blodansamlingen vil ofte fordele sig ned i underbenet og foden.

De første 4 uger efter operationen vil vi gerne, at du kontakter os ved problemer eller behov for ny recept.

Får du problemer efter de 4 uger, skal du kontakte din egen læge.

Du skal til kontrol ca. 14 dage efter operationen hos en sygeplejerske i Ortopædkirurgisk ambulatorium.

Sygeplejersken vil høre til, hvordan det går med dit knæ, se til såret og fjerne metalclipsene i huden.
Derudover vil hun vurdere hævelse af knæet og knæets strække- og bøjefunktion.

Hun taler med dig om smertebehandling og udtrapning af smertestillende medicin samt eventuelle problemer vedrørende dit nye knæ.

Ved kontrollen 4 uger efter operationen skal du ses af en fysioterapeut.

Fysioterapeuten vil teste knæets bøje- og strækkeevne, muskelstyrke og stabilitet, vurdere gangfunktionen og svare på eventuelle spørgsmål.

Du vil ca. 3 måneder efter operationen blive ringet op af en sygeplejerske, der blandt andet vil høre, hvordan det går med:

• Gangdistance/evt. cykling
• Knæets bevægelighed – bøje og strække
• Træning og øvelser
• Knæets stabilitet
• Hævelse
• Smerter
• Medicin
• Daglige gøremål.

Hovedparten af patienter, som bliver opereret med en knæprotese, kan forvente at blive fuldstændig eller næsten fuldstændig fri for smerter, og næsten alle vil opleve en reduktion i smerterne fra knæet i forhold til før operationen.

Der kan forekomme perioder, hvor du føler, at der ikke er fremgang, eller at det ligefrem går tilbage. Alt dette er normalt forløb efter operationen, og langt de fleste patienter vil efter 4 måneder have en fornemmelse af, at det nye knæ er begyndt at fungere godt. Der vil dog fortsat ske bedring i 12-18 måneder efter operationen.

En knæprotese holder for over 95 % af patienterne i mindst 10 år og for over 90 % i mindst 15 år.

Alle spørgsmål vedrørende forløb, komplikationer, smertebehandling, recepter osv. skal rettes til Ortopædkirurgisk ambulatorium på alle hverdage. Dette er gældende, indtil dit forløb ved os afsluttes. 

Dog overgår smertebehandlingen og receptfornyelse til din egen læge efter 4 uger, hvis dette bliver nødvendigt.

Hvornår må jeg køre bil?

Du må køre bil, når du kan flytte fødderne til og fra bilens pedaler og har tilstrækkelig kraft til at trykke med, typisk efter 6 uger. Prøv først, om du på forsvarlig vis kan betjene pedalerne.

Du må ikke køre bil, så længe du tager stærk, smertestillende medicin.

Hvornår kan jeg arbejde?

Normalt er du sygemeldt omkring 3 måneder efter operationen. Dette gælder i særdeleshed, hvis du har tungt, fysisk arbejde eller stående og gående arbejde.

Mere stillesiddende arbejde kan genoptages før, hvis du føler dig klar til det.

Hvor længe skal jeg bruge albuestokke?

Når du føler dig parat, smerterne er aftaget, og du kan gå uden at halte, kan du lægge en eller begge albuestokke.

Hvor længe skal jeg træne?

Efter udskrivelsen skal du fortsætte træningen med øvelserne, som du har fået vist på sygehuset.

Efter 4 uger kontrollerer fysioterapeuten din bevægeevne i knæet og gennemgår supplerende selvtræningsøvelser, som du skal fortsætte med i yderligere 3 måneder.

Hvornår må jeg svømme?

Når operationssåret er helet, det vil sige efter ca. 2-3 uger. Vent med brystsvømning til efter 3 måneder, fordi benbevægelserne ved brystsvømning påvirker det opererede led mere end de andre svømmearter.

Hvornår må jeg cykle?

Du kan benytte kondicykel, når du kan bøje knæet tilstrækkeligt til at dreje pedalerne rundt, og det ikke siver fra såret. Start med lav modstand på cyklen.

Almindelig cykel kan benyttes, når du kan gå sikkert uden ganghjælpemidler og stå sikkert af og på cyklen.

Hvornår må jeg dyrke sport?

Golf, tennis, badminton og langrend kan du gå i gang med efter 3 måneder. Undgå kontaktsport (f.eks. fodbold), hop og længere løbeture, fordi det giver en øget risiko for skade på det opererede led.

Hvornår må jeg løfte og bære?

Vi fraråder, at du udfører gentagne, tunge løft. Vær opmærksom på, at knæleddet hurtigere bliver slidt, hvis du dagligt har mange tunge løft.

Hvordan skal jeg forholde mig i lufthavne?

Det nye led indeholder metal, som kan udløse alarmen ved sikkerhedstjek i lufthavne. Forklar blot, at du er opereret med et nyt led.

Hvornår må jeg have seksuelt samvær?

Kan foregå efter lyst og evne.

"Mekanisk kliklyd"

Du kan være udsat for, at dit knæled siger "lyde" – det skyldes irritation og hævelse efter operationen og vil gå over efter uger til måneder.

Hvad skal jeg undgå?

Resten af livet bør du undgå:

• Tunge løft
• Slag mod knæet
• Vrid af knæet
• Hop ned fra højder
• Overvægt
• Løb.

Der foregår med jævne mellemrum videnskabelige undersøgelser for at udvikle og forbedre behandlingen for kommende patienter. Disse undersøgelser har aldrig karakter af eksperimenter og er altid godkendt af Den Videnskabsetiske Komite. Undersøgelserne vil oftest bestå i sammenligning af den sædvanlige behandling med en ny metode.

Du kan derfor blive spurgt, om du vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagelse er frivillig. Du har ret til at sige nej til at deltage, og har du sagt ja, kan du på ethvert tidspunkt trække dig ud af undersøgelsen.

Foruden videnskabelige undersøgelser udfører vi løbende kontrol med knæproteseoperationerne, og vi registrerer data til kvalitetsdatabasen Dansk Knæalloplastikregister i forbindelse med operationer og ved ambulante kontroller.