Benamputation

De undersøgelser, du har været igennem, har vist, at det er nødvendigt, at du får amputeret noget af dit ben.

En amputation vil medføre, at dit liv og den måde, du lever på, ændrer sig. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at dit ben ikke længere kan fungere normalt, og at amputation er nødvendig for at bevare helbredet og i nogle tilfælde livet. 

Vi samlet nogle af de oplysninger, du og dine pårørende kan have brug for under og efter indlæggelsen. 

Spørg, hvis der er noget, du er i tvivl om. Vi lægger vægt på, at du føler dig godt informeret, så du kan være med til at træffe beslutningerne om de undersøgelser og den behandling, du skal igennem.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Du skal tage din medicin med på hospitalet i original indpakning, når du skal indlægges. Hvis du får pakket din medicin på apoteket, skal du også tage den med i original indpakning. 

Personalet spørger dig, om de må se din medicin for blandt andet at sikre, at din medicinjournal er opdateret, for at tilpasse, hvilken medicin du skal fortsætte med at tage, og om du skal have anden/ny medicin.

• Blodfortyndende medicin: Hold pause som aftalt med operationslægen.  
• Naturmedicin og kosttilskud: Stop en uge før operationen. Det kan påvirke sårhelingen eller virke blodfortyndende. Husk at fortælle os, hvis du tager det.  
• Diabetes: Følg den særskilte vejledning.  
• Anden medicin: Tag din øvrige medicin også på operationsdagen, medmindre operationslægen eller bedøvelseslægen har aftalt andet med dig.  

VIGTIGT: Hvis du ikke følger disse anvisninger, kan vi være nødt til at aflyse operationen. 

• Plan for behandling af diabetes: Du får lagt en plan sammen med bedøvelseslægen inden operationen. 
• Hvis du ikke ser en bedøvelseslæge før operationen: 
  • Langtidsvirkende insulin: Tag som du plejer. 
  • Hurtigtvirkende insulin, blandet insulin, andre injektionspræparater og tabletter: Skal du ikke tage på operationsdagen. 
  • Har du insulinpumpe, skal denne fortsætte i basalrate. 

Er du i tvivl? Kontakt os eller lad være med at tage din diabetesmedicin og medbring den på dagen – så hjælper vi dig. 
OBS: Du må gerne drikke sukkerholdig saft frem til 2 timer før operationen.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:

• Paracetamol (fx Pamol, Panodil eller Pinex)  
• Ibuprofen (fx Ibumetin, Brufen eller Ipren)

De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Kost, rygning, alkohol, motion og søvn har alle betydning for et godt resultat for din operation. 

Din egen indsats er derfor vigtig. Det kan for eksempel være at spise proteinrig kost, stoppe med at ryge og drikke alkohol. Motion og god søvn styrker også din krop og psyke før din operation.

Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

For at undgå at få lungebetændelse efter operationen skal du under indlæggelsen børste tænder mindst to gange dagligt med tandpasta uden skummemiddel og bagefter skylle eller rense munden med Klorhexidin i 30-60 sekunder.

Drik og spis ikke den første time efter.

Tandpasta og Klorhexidin-skyllevæske får du udleveret.

Har du brug for hjælp til tandbørstningen/rensningen, hjælper vi dig gerne.

Operationen foregår enten i fuld bedøvelse eller i rygmarvsbedøvelse, det vil en narkoselæge tale med dig om.

Man kan amputere forskellige steder på benet, oftest er det:

• på underbenet
• på låret

I forbindelse med operationen får du 

• en kompressions-stumpstrømpe og en DonJoy, som er en knæbandage, hvis du er amputeret på underbenet.
• en kompressions-stumpstrømpe, hvis du er amputeret på låret.

Knæbandagen (DonJoy) skal holde dit knæ strakt, hvilket er vigtigt med henblik på din senere gangfunktion. Den skal du bruge i 6 uger efter operationen.

Kompressions-stumpstrømpen skal forhindre, at dit ben hæver. Den skal du bruge i minimum 8 uger.

Før operationen skal du til forskellige undersøgelser, der alle er med til at afgøre, hvor på benet amputationen skal foretages. En af afdelingens læger taler med dig om dette.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.

Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning. 

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Under en rygbedøvelse er du bedøvet fra navlen og ned. Du mærker ikke smerter, når du bliver opereret. Nogle kan dog mærke berøring, og det er helt normalt.

Rygbedøvelsen bliver sprøjtet ind mellem to ryghvirvler via en tynd nål.

Du er vågen under operationen, men du har mulighed for at få noget afslappende medicin.

Ambulant operation (hjem samme dag)

Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0. 

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operation under indlæggelse

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.

Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Fortæl os, hvor stærke dine smerter er og hvordan de føles. Det er vigtigt!

For at finde ud af, hvor ondt du har, bruger vi en skala til at vurdere dine smerter ud fra. En skala, der går fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerter og 10 er værst tænkelige smerter. 

Smertebehandlingen består af en behandling, som skal holde smerterne nede, og som du skal have med faste intervaller, samt en behandling, som vi giver dig efter dine behov for yderligere smertestillende medicin. 

De første dage efter operationen får du, så vidt det er muligt, smertestillende medicin gennem et tyndt kateter i ryggen. En bivirkning hertil er, at det er svært at kontrollere sin vandladning.

I forbindelse med operationen får du derfor lagt et blærekateter, som vi fjerner igen, når kateteret i ryggen er fjernet. Det sker som regel 4-5 dage efter operationen. Inden da vil din smertebehandling være overgået til at være i tabletform.

Det er almindeligt at opleve at få fantomsmerter, som er en følelse af smerter i det ben, der ikke længere er der.

Det, man føler i det amputerede ben, kan inddeles i:

• Fantomfornemmelser kan være kløe, kulde, at benet sover, at skoen trykker eller lignende.
  
  
• Fantomsmerter kan opleves som jagende, brændende eller sviende smerter. I langt de fleste tilfælde forsvinder eller aftager smerterne over tid, men kan hos enkelte vare ved.

Nogle former for medicin – herunder smertestillende som morfika - og et lavere fysisk aktivitetsniveau kan betyde, at maven går i stå.

Mens du er indlagt, får du medicin for at undgå forstoppelse.

Det kan være nødvendigt at fortsætte med medicinen efter udskrivelsen, indtil du er trappet helt ud af den smertestillende medicin.

Mad og drikke er en del af behandlingen, og du har selv en vigtig rolle i den forbindelse. Din krop har brug for ekstra protein og energi efter operationen for at sikre, at dine sår heler, og at du har kræfter til at træne.

Plejepersonalet hjælper dig med at sammensætte din kost, og du bliver vejet flere gange under indlæggelsen for at holde øje med, at du ikke taber dig unødigt.

Efter operationen fører vi regnskab med, hvad du får at drikke og spise, og du bliver tilbudt energi- og proteinrige drikke som supplement til kosten.

Hvis du ikke allerede er i kontakt med en diætist, vil du komme det under indlæggelsen. Hun vil i samråd med dig lægge en plan for den kost, du skal have.

I forbindelse med operationen anbefaler vi rygere et totalt rygestop, fordi rygning øger risikoen for komplikationer i forbindelse med operationen, forværrer den generelle åreforkalkning og gør at dine sår, heler dårligere.

Hvis du ønsker nikotinplaster eller andet, kan plejepersonalet hjælpe dig med dette.

Din egen indsats i genoptræningen er meget vigtig for det resultat, der kan nås.

Vi betragter al bevægelse som træning.

Din genoptræning vil blive tilrettelagt og tilpasset, hvad du kan, og hvordan du har det. Vi tilstræber følgende efter operationen:

• På operationsdagen kommer du op på sengekanten og sidde.
• De næste dage kommer du op efter evne, det kan være i stol eller kørestol. Her må du de første 2 dage max. sidde 60 minutter x 3 på grund af risikoen for, at dit ben hæver.  

Du får tilknyttet en fysioterapeut og en ergoterapeut, som vil hjælpe dig med den specifikke genoptræning.

Plejepersonalet tager del i genoptræningen gennem små ting i hverdagen, som for eksempel at komme op i en kørestol, komme på badeværelset, børste tænder, spise dine måltider i en kørestol eller på sengekanten, selvstændigt tage tøj på osv.

Alle tilbydes en genoptræningsplan ved udskrivelsen. Nogle benamputerede foretrækker dog at lære at klare sig i en kørestol. Uanset hvordan din situation bliver, skal dit hjem indrettes til, at du kan færdes med kørestol.

Ved operationen får du lagt en bandage, som vil være forskellig afhængig af, hvor på benet du er amputeret.

Mens du er indlagt, tager plejepersonalet sig af operationssåret og inddrager dig i dette så vidt muligt.

Undervejs og ved udskrivelsen informerer vi dig om, hvordan du skal pleje det opererede ben.

Når vi vurderer, det er muligt, begynder vi at forme og hærde det opererede ben.

Morgen

1. Benet masseres i forbindelse med bad. Sårskorper fjernes, efterhånden som de løsner sig.
2. Huden frotteres tør med et håndklæde.
3. Benet masseres let de første par dage med hudlotion, herefter med en fed hudcreme, hvilket giver mere massage. Vær specielt opmærksom på, at huden holdes bevægelig i forhold til fremstående knogleender. Benet vaskes fortsat dagligt.
4. Til dig, der skønnes at være kandidat til en protese: her anvender vi silikoneliner, som er en manchet af silikone, der modvirker hævelse og er med til at forme benet. Du vil blive undervist i at bruge denne.

Aften

1. Benet masseres med fed hudcreme.
2. Der anlægges kompressions-stumpstrømpe, også selvom du anvender silikoneliner i løbet af dagen.
3. Silikonelineren vaskes hver aften i lunkent vand + neutral sæbe. Lineren tørres med håndklæde og vendes med ydersiden ud, da silikonen ellers vil revne i bunden.

Når du er gået over til at anvende silikoneliner, skal hudplejen med creme kun foregå om aftenen, da huden ellers kan koge op i varmen.

Det er vigtigt, at du selv lærer at pleje benet og selv kan tage elastikstrømpen på. Dine pårørende kan eventuelt hjælpe dig.

For at du kan klare dig bedst muligt i din nye situation, vil vi kort efter operationen begynde at forberede din udskrivelse i samarbejde med dig og evt. pårørende.

Vi tager i de fleste tilfælde kontakt til en visitator i din kommune med henblik på hjemmehjælp og evt. hjemmesygeplejerske. Det er dem, der afgør og bevilger den hjælp, du kan få.

Der kan være forhold, der gør det vanskeligt, at du kan komme hjem, men vi tilstræber, at du kan komme hjem i egen bolig, når de hjemlige forhold er klar til det. Der kan være brug for ændringer først som at få fjernet dørtrin, opsat håndtag og lignende. Det vil en terapeut fra kommunen komme i dit hjem og være med til at vurdere.

Hjælpemidler vil blive sendt ud fra kommunen, da det er dem, der bevilger og leverer dem.

Ikke alle ønsker – eller magter – at træne sig op til at få en benprotese. At være kandidat til protese afhænger til en vis grad af alder og i større udstrækning af din fysiske og mentale kapacitet samt eventuelle andre sygdomsproblemer.

For at få glæde af en protese kræves bl.a. at du:

• har en god balance
• har et stærkt og smertefrit ben
• kan rejse dig og hoppe på dit raske ben ved brug af gangstativ eller albuestokke
• har overskud og kræfter til at træne

Hvis vi sammen med dig vurderer, at du skal have en protese, får du ved udskrivelsen en genoptræningsplan, hvori det fremgår, at du ønsker at få en protese. En genoptræningsplan er en henvisning til videre genoptræning i kommunen.

Vi råder til, at du efter udskrivelsen træner videre med henblik på at blive så selvhjulpen som muligt. Fysioterapeuten vil instruere dig i en række øvelser for både det raske ben og det amputerede ben.

Trådene/clipsene skal du have fjernet 3 uger efter operationen hos egen læge eller af en hjemmesygeplejerske.

Du skal selv bestille tid til det.

Alle, der får amputeret en legemsdel, vil kunne komme i krise, bl.a. fordi en amputation medfører væsentlige ændringer i ens levevis.

Det er normalt at have følelser som angst, vrede, sorg, bitterhed og modløshed. Nogle giver udtryk for, at de "mister en del af sig selv". Andre kan have været plaget af stærke smerter, og kan have et intenst ønske om at komme af med smerterne således, at tanken, om at skulle amputeres, bliver sekundær. Når amputationen er et faktum, oplever de alligevel et stort tab.

Nære pårørende kan komme i krise, fordi også deres liv påvirkes. Det kan være svært at tale med sine nære pårørende om, hvordan det er at være amputeret, fordi man ofte gensidigt prøver på at beskytte hinanden.

Reaktionen på amputationen kommer ikke nødvendigvis til udtryk på samme måde hos dig, der er amputeret, som hos dine pårørende. Det kan derfor være godt at være åbne omkring jeres følelser og forsøge at forstå hinanden.

Du får tid til ambulant kontrol 6 uger efter operationen, hvis vi mener, du er kandidat til at bruge protese. 

Til kontrollen vil vi gerne høre, hvordan det går med træningen. Desuden vurderer vi dit funktionsniveau. 

Lægen tager stilling til, om der skal laves en ansøgning om protese, udfylder den og sender den til kommunen.

Efter udskrivelsen kan du måske have spørgsmål. Du eller dine pårørende er altid velkomne til at kontakte afdelingen, så vil vi være behjælpelige med svar eller løsningsmuligheder.

Det kan også være en hjælp at tale med andre, der har fået en amputation.

For ben amputerede findes der bl.a. disse to patientforeninger:

• Dansk Handicap Forbund – herunder Amputationskredsen
• Amputationsforeningen

I Dansk Handicap Forbund kender de din situation, uanset hvilken og kan rådgive dig og bringe dig i kontakt med andre mennesker, der er amputeret eller pårørende til en amputeret. De afholder også forskellige arrangementer.

Amputationskredsen udgiver fagbladet Amputations-Nyt.

Amputationsforeningen har udgivet ”Håndbog for nyamputerede og pårørende” samt magasinet Balancegang.