Alle, der får amputeret en legemsdel, vil kunne komme i krise, bl.a. fordi en amputation medfører væsentlige ændringer i ens levevis.
Det er normalt at have følelser som angst, vrede, sorg, bitterhed og modløshed. Nogle giver udtryk for, at de "mister en del af sig selv". Andre kan have været plaget af stærke smerter, og kan have et intenst ønske om at komme af med smerterne således, at tanken, om at skulle amputeres, bliver sekundær. Når amputationen er et faktum, oplever de alligevel et stort tab.
Nære pårørende kan komme i krise, fordi også deres liv påvirkes. Det kan være svært at tale med sine nære pårørende om, hvordan det er at være amputeret, fordi man ofte gensidigt prøver på at beskytte hinanden.
Reaktionen på amputationen kommer ikke nødvendigvis til udtryk på samme måde hos dig, der er amputeret, som hos dine pårørende. Det kan derfor være godt at være åbne omkring jeres følelser og forsøge at forstå hinanden.