Behandling af erhvervet platfod

Den erhvervede platfod (eller degenerative platfod) er en hyppig tilstand i Danmark.

Et langt arbejdsliv med tungt fysisk arbejde, overvægt, flere graviditeter, arven fra forældre eller ekstremsport med langvarig belastning er alle årsager, der medvirker til, at fodbuen med tiden kan falde sammen.

Hos nogle volder det aldrig problemer, hos andre giver det ophav til smerter, tryksymptomer, træthed i fødderne, kramper, problemer med balancen, smerter, der stråler op i benene, øget belastning i knæene – specielt på indersiden – og sågar sårdannelse på indersiden af foden kan forekomme.

Fod-/ankelkirurgerne deler af definitionsårsager erhvervet platfod op i 4 grader med fællesbetegnelsen "tibialis posterior insufficiens". Dette betyder utilstrækkelig funktion af den sene, der styrer og opretholder den længdegående fodbue.

Årsagen til graderne betyder noget for behandlingen.

1. grad

Du har smerter ved senens tilhæftning på bådbenet, men du har stadig god funktion, og foden "kan skubbes ind på plads" i normal anatomisk stilling. Senen er inflammeret men intakt. Du kan stå på tæer på et ben, og foden drejer ind på plads.

2. grad

Senen er uden funktion eller sprunget. Du har platfodsstilling, og når du forsøger at stå på tæer, drejer foden ikke på plads, eller alternativt kan du slet ikke. Hvis du sidder ned, kan du dog rette foden ind i normal anatomisk stilling.

3. grad

Du oplever det samme som i 2. grad, men ved røntgenbillede kan der konstateres sammenfald i fodrodsknoglerne. Rullebenet "falder ned", og der ses inflammation og/eller gigtforandringer i bagfodens led. Foden kan stadig i nogen grad tvinges ind på plads.

4. grad

Samme som i 3. grad, men foden er nu stiv (rigid) og kan ikke flyttes på plads.

1. grad og 2. grad kalder vi simple eller de milde former, da de som udgangspunkt skal behandles konservativt. Det betyder, at du skal benytte solidt fodtøj med formstabile såler og kanter, hvori man så indbygger et specielt indlæg, der laves af bandagist eller fysioterapeut.

Heri skal der være et godt løft på indersiden (medial svangstøtte), så mellem- og bagfod løftes tilbage i normal stilling. Det giver mindre belastning på senetilhæftningen, der så aflastes, og forhåbentligt bliver symptomerne derfor mindre.

Det kræver tid og tålmodighed at vænne sig til indlægget, og i starten gør det ondt at flytte hele balancen i foden.

Du skal selv betale for indlæg og/eller sko. Serviceloven yder desværre ikke længere tilskud til simpel erhvervet platfod.

Samtidig skal du fokusere på belastning:

• Er du overvægtig, må du efter bedste evne gøre en indsats for varigt vægttab.
• Har du været glad for at løbe/vandre, må du for eksempel skifte til cykling eller svømning, der har en anden belastning.

Det er ikke en god løsning at holde sig fra fysisk aktivitet. Det forværrer tilstanden over tid.

Du skal lave øvelser, der styrker og træner senen til bedre funktion (se længere nede i denne vejledning).

3. grad og 4. grad er de sværere grader af platfod. De er derfor også tilskudsberettigende i forhold til fodtøj og indersåler. Du kan få din egen læge til at lave en henvisning i henhold til Serviceloven (attest 165).

Kirurgi kan også komme på tale. Det er dog afhængigt af din alder og generelle helbredtilstand, og du skal have kræfter og mod på langvarig bandagering, immobilisering og genoptræning. Hvis du har mod på det, må du få din egen læge til at henvise dig til os igen.

Nogle mennesker har et godartet men smertevoldende ekstra knogleanlæg, hvor styresenen hæfter sig på bådbenet – se billede herunder. Det kaldes for "os tibiale externum".

Det kan der eventuelt gøres noget ved kirurgisk. Din egen læge kan bestille et røntgenbillede af mellemfoden, der viser, om du kunne have en sådan "ekstra knogle" og så henvise til os, hvis generne er voldsomme nok til, at du og lægen vurderer, at kirurgi kan komme på tale.

Du skal have mod på det, da det kræver, at du har foden i bandage i et par måneder efterfulgt af en længere periode med genoptræning og nedsat mulighed for aktivitet.

Andre mennesker får en skade (traume) til enten springligamentet (en forstærkning af kapselen til bådbenet, der holder fodrodsknoglerne på plads), selve senen eller hulfodssenen, der så beskadiges og mister funktion. Disse skader kan også medføre platfod.

Hvis din platfod er kommet pludseligt (traumatisk), skal din egen læge genhenvise dig med denne supplerende information. Herefter kan der eventuelt blive tale om at lave en operation.