Svælgmandler og børnepolypper er en del af kroppens forsvarssystem (immunsystem) og hjælper med til at forhindre eller minimere risikoen for infektion. Mandlerne kan være sæde for gentagne infektioner eller blive forstørrede og derved give nogle problemer med for eksempel klumpfornemmelse i halsen, synkebesvær, snorken eller søvnforstyrrelser. Børnepolypper blokerer pladsen i næsesvælget og luftpassagen gennem næsen bliver nedsat.

De hyppigste symptomer er, at barnet trækker vejret gennem munden, snorker, får snøvlende tale, kronisk forkølelse samt øreproblemer.

I en del af disse tilfælde kan det være en god idé at fjerne mandlerne og polypperne ved en operation.

 

Næsesvælget og mellemøret er forbundet af det eustakiske rør, som sørger for trykudligning mellem mellemøre og øregang. Hos børn er røret snævert og blokeres nemt af infektion eller børnepolypper i næsesvælget, hvilket kan udvikle væske i mellemøret. Det kan medføre, at børn hører dårligt, at sproget udvikles langsommere end normalt samt at de kan være irritable.

Derfor er det en god ide at anlægge smådræn i trommehinderne for at udligne trykket.


Vær opmærksom på


Forbered dig til operationen


På operationsdagen


Om operationen


Risici og bivirkninger


Efter operationen


Videre forløb


Mere information


Kontakt

Kontakt

 7843 9744

Ring til Øre-næse-hals klinikken på hverdage mellem kl. 08.00-10.00 og kl. 13.00-14.00, hvis du har spørgsmål til indkaldelsen og booking.

Ved spørgsmål til operationen m.m. kan du træffe sygeplejersken på samme nummer på hverdage mellem kl. 07.45-09.30.

Ved akut brug for hjælp på hverdage udenfor telefontid, vælg da sekretæren, og du vil få oplyst et akutnummer via telefonsvareren.

Hvis du har spørgsmål eller akut brug for hjælp efter operationen uden for almindelig åbningstid, kan du træffe sygeplejersken på vores sengeafsnit  weekend og helligdage samt alle hverdage efter kl. 15.30.

Gå direkte til:

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.