Vores evne til at lugte og smage tilhører en gruppe sanser, der kan registrere kemiske stoffer (molekyler), og kaldes derfor kemiske sanser.

De fleste ting omkring os udsender sådanne molekyler og kan dermed give anledning til lugt og/eller smag.

Molekylerne stimulerer sanseceller (højtspecialiserede nerveceller) i næsen og munden, og sender signaler til de dele af hjernen, hvor lugte og smage bliver opfattet og (måske) genkendt.

Om lugte-sansecellerne

Lugte-sansecellerne sidder dybt inde i toppen af næsehulen mellem øjenæblerne, hvor de er godt beskyttet. De aktiveres af dufte som frisk brød, roser og søde sager, og sender besked direkte til hjernen gennem lugtenerven. 

Om smags-sansecellerne

Smags-sansecellerne er spredt i munden, især på tungen, men også i halsen. Molekyler, der frigives, når vi tygger, drikker og fordøjer mad, stimulerer smags-sansecellerne. Dernæst overfører de signalerne til hjernen gennem tre specialiserede smagsnerver, og smagen opfattes.

Smags-sansecellerne sidder i smagsløg - du kan se dem på tungen som små runde knopper.

Smags-sansecellerne har receptorer til mindst 5 grundlæggende smagskvaliteter: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Umami er smagen af glutamat og kendes fra især kød, tomater og visse oste.

En anden nerve har med følesans at gøre og registrerer for eksempel brændende og stikkende fornemmelser (både i næse og mund) udløst af cigaretrøg, eddike, chili og den kølende effekt af mentol. Den registrerer også madens temperatur og konsistens.

Når vi spiser, smelter alle de forskellige bestanddele, det vil sige de 5 grundsmage, konsistens/tekstur, temperatur, udseende, lyd og lugt, sammen til én oplevelse: Flavour - dét, vi i daglig tale ofte kalder hele "smagsoplevelsen".

Lugtesansen spiller en meget stor rolle i denne oplevelse. Du kan prøve det selv: Hvis du klemmer om din næse, når du spiser for eksempel et stykke frugt, vil du knap nok være i stand til at genkende den specifikke frugt; du vil kun opfatte dens søde og sure smag samt konsistensen. Men når du holder op med at klemme om næsen, kan du også få lugten med, og du genkender straks, at det er et æble. Vi skal altså kunne lugte for at kunne "smage"!

Problemer med at opfatte denne samlede smagsoplevelse er derfor oftest alene forårsaget af nedsat/ophævet lugtesans. Nedsat eller ophævet smagssans henfører derimod til problemer med de 5 grundsmage.

Påvirkning af lugtesansen forekommer hyppigt, da 10-15 % af befolkningen har konstant eller periodevise forstyrrelser af lugtesansen, mens 1-5 % slet ingen lugtesans har.

Mest udbredt er delvist eller helt ophævet lugte og/eller smagssans.

• Komplet ophævelse af lugtesansen kaldes anosmi, nedsat lugtesans kaldes hyposmi.
• Ophævet smagssans kaldes ageusi, nedsat smagssans kaldes hypogeusi.

Der kan også være tale om forvrænget opfattelse af lugte og/eller smagsindtrykkene (kaldes henholdsvis parosmi/parageusi).

Der kan også være tale om opfattelsen af lugte- og/eller smage, der ikke er til stede (kaldes henholdsvis fantosmi/fantogeusi). 

Smage eller aromaer, som er "forkert" opfattede kan være særdeles ubehagelige.

Langt de fleste problemer med lugtesansen skyldes en virusinfektion i de øvre luftveje eller et hovedtraume (fald, slag).

Andre hyppige årsager er kronisk bihulebetændelse med eller uden næsepolypper, allergi og hormonel ubalance. Forskellige typer medicin (herunder kemoterapi) og strålebehandling i hoved-hals-området kan give lugteforstyrrelser. Og med alderen bliver lugtesansen stille og roligt nedsat - ligesom andre sanser.

I meget sjældne tilfælde kan der være tale om begyndende Parkinsons eller Alzheimers sygdom. 

Medfødt manglende lugtesans ses hos cirka 1 ud af 2-5.000 nyfødte, dog opdages dette ofte først, når barnet kommer godt op i barndommen. Der kan samtidig være andre problemstillinger, og børn med lugteproblemer skal derfor altid undersøges, blandt andet for det sjældne Kallmann's syndrom.

Som beskrevet bliver smag overført af tre forskellige nerver, og derfor er komplet tab af smagssansen sjælden.

Forstyrrelse af smagssansen på nogle områder af tungen kan opstå efter operationer i svælget, for eksempel fjernelse af mandlerne, eller ved øreoperationer. Generne er oftest kun forbigående (uger til måneder) efter disse operationer.

Forskellig medicin og strålebehandling forårsager også smagsforstyrrelser - også her kommer den oftest igen, når behandlingen ophører.

Generelle sygdomme i kroppen (for eksempel sukkersyge, stofskiftesygdomme eller nedsat nyrefunktion) samt infektioner i munden (for eksempel svamp) kan også give smagsforstyrrelser, der oftest forsvinder når disse behandles.

Det skal igen fremhæves, at de fleste oplevelser af påvirket smag i virkeligheden skyldes en forstyrrelse af lugtesansen, mens smagssansen er helt intakt.

Hvis ens sanser er nedsat eller helt fraværende, mister kroppen forbindelse til et vigtigt alarmsystem. Vi finder faktisk først ud af denne betydning, når vi mister den pågældende sans.

Vi er til dagligt ikke særlig opmærksomme på vores balance - men finder ud af dens betydning, hvis den pludselig mistes. Det samme gælder lugte- og smagssansen.

Lugtesansen advarer os om farer som brand, giftige stoffer og fordærvet mad.

Vi kan også udvikle depression, når vi ikke kan lugte/smage, og i det hele taget bliver livskvaliteten forringet.

Da der kan være mange forskellige årsager til tab af lugtesansen, er det vigtigt, at vi har så meget information til rådighed som muligt for bedre at kunne fastslå årsagen til din nedsatte lugtesans.

Derfor beder vi dig have følgende informationer med til undersøgelsen:

• Medicinliste (nuværende medicin og den medicin, du fik, i perioden op til du mistede lugtesansen).
• Vi anbefaler desuden, at du spørger familiemedlemmer, om der er andre i familien med nedsat lugtesans. 
• Hvis du har boet sammen med andre personer i måneder/år op til dit tab af lugtesansen, anbefaler vi ligeledes, at du hører, om de har
  lignende problemer.

I en time før undersøgelsen må du gerne drikke vand, men du bedes undgå tyggegummi, tobak og mad/drikke.

Hvis du bliver syg op til undersøgelsen

Hvis du bliver stoppet i næsen, for eksempel på grund af forkølelse, vil vi ikke kunne lave mange af undersøgelserne. Du bedes derfor melde afbud, hvis dette er tilfældet:

Kontakt Øre-næse-hals Ambulatoriet på tlf. 78 43 97 44.

Vi har telefontid alle hverdage mellem kl. 08.00-10.00 og kl. 13.00-14.00.

På Flavour Klinikken skal du udfylde nogle skemaer, og der optages en grundig gennemgang af din sygehistorie.

Dernæst foretager vi en øre-næse-hals-undersøgelse med særlig fokus på næsehulen og tungen. Vi tester lugtesansen med forskellige lugtetests for at finde frem til, hvor påvirket din lugtesans er.

Vi tester din smagssans for grundsmagene; i første omgang med en spray/pipette med hver smag, og hvis denne screening ikke er normal, udvider vi undersøgelsen med en dråbetest, sådan at vi både kan bestemme din evne til at identificere grundsmagene samt den nødvendige koncentration for stimulation. 

Enkelte patienter bliver podet fra tungen for at undersøge, om de har en svampeinfektion.

CT-skanning af bihulerne og allergitestning er nødvendig, hvis der er mistanke om øvre luftvejsallergi eller kronisk bihulebetændelse. Disse undersøgelser skal du have foretaget, inden du kommer til Flavour Klinikken. MR-skanning kan anvendes til at udelukke sjældne tilstande i hjernen, hvis der opstår mistanke om dette.

Hvis den bagvedliggende årsag er kronisk bihulebetændelse, er der gode behandlingsmuligheder. Det kræver dog, at du er indstillet på at gøre dit, det vil sige skylle næsen med saltvand og overholde din medicinering.

I nogle tilfælde kræves der også kirurgisk behandling, for eksempel i tilfælde af næsepolypper. 

Hvis forstyrrelsen skyldes medicin, vil lugte og/eller smagssansen som regel komme igen, når du stopper med præparatet. Det er vigtigt, at din praktiserende læge styrer en sådan ændring af medicinsk behandling af grundsygdomme, så et eventuelt skift af præparater ikke påvirker kvaliteten af din behandling.

I tilfælde af langvarigt tab af lugte- og/eller smagssansen efter virusinfektion eller hovedtraume, er der desværre kun få behandlingsmuligheder. Dog er lugtetræning en meget lovende behandling, hvor mange genvinder en del af funktionen, hvis træningen foregår systematisk. Træningen kan anvendes uanset årsag, men det erstatter ikke saltvand osv.

Der foregår intensiv forskning for at finde effektive behandlingsmuligheder af lugte- og smagstab. 

Netop for at få mere kendskab til sansecellernes funktion og testning af forskellige behandlinger vil vi gerne have mulighed for at invitere dig med i forskellige forskningsprojekter.

Vi har mange projekter i gang i klinikken, men også i tæt samarbejde med Flavour Institute på Aarhus Universitet.

Kost

• Læg godt mærke til datomærkningen og "bedst før"-datoen. 
• Opbevar maden adskilt fra potentielt giftige stoffer - læs varedeklarationer. 
• Kontrollér kvaliteten af maden ved at lugte til den og få hjælp af en anden med fungerende lugtesans.
• Følg opskriften især med hensyn til krydderier. 
• Hold øje med, at maden ikke brænder på. 
• Stimulér grundsmagene: Sødt, salt, surt, bittert og især umami. 
• Pas på ikke at søde eller salte din mad for meget efter tilberedningen. 
• Stimulér følesansen i munden og svælget (konsistens, temperatur, krydderi).
• "Smag" først med øjnene.
• Tag dig god tid til at spise.

Personlig hygiejne:

• Gå dagligt i bad og skift ofte tøj, altid efter sport. 
• Bed venner og familie om hjælp til valg af parfumer, cremer, sæbe og lignende.
• Spørg, om du overdoserer for eksempel din parfume. 
• Hold det rent og ryddeligt i dit hjem - vær særlig opmærksom, hvis du har kæledyr.

Husholdning:

• Vær forsigtig med åben ild (stearinlys, brændeovn, pejs, grill, osv.). 
• Markér brandfarlige stoffer, hæld dem ikke om på andre flasker, og hold dem separat fra hinanden og anden husholdning.
• Installér brandalarmer i huset og medbring nogle på ferie. 
• Hvis I bruger gas, så installer ligeledes en gasalarm. 

Beskæftigelse og erhverv:

• Vær forsigtig, når du håndterer giftige stoffer (i tilfælde af arbejde i kemisk industri), også ved gasformige stoffer (VVS, opvarmning  mm.).
• Vær forsigtig med ild, da det er svært at identificere røg, når lugtesansen er nedsat.
• Bed eventuelt om andre arbejdsopgaver. 
• Markér farlige/giftige/brandfarlige stoffer. 
• Benyt røgdetektor og luftfiltre.

• Brug aromatiske krydderier, da disse lugteindtryk fremmer smagsoplevelsen. Især barbecue-krydderier stimulerer de fleste – ofte også personer med nedsat lugtesans. 
• Stimulér følesansen i munden og svælget (konsistens, tekstur, temperatur, krydderi).
• "Smag" først med øjnene. 
• Tag dig god tid til at spise.