Fragmin og andre blodfortyndende stoffer anvendes til at mindske risikoen for at danne en blodprop i lunger, hjerne og hjerte. Blodpropper kan blandt andet opstå på grund af manglende aktivitet under en operation, hvorfor man giver Fragmin eller lignende stoffer i forbindelse hermed.
Hvis man i forvejen får blodfortyndende behandling som tablet på grund af en sygdom, kan det også være nødvendig at holde pause med denne medicin og samtidig skifte til Fragmin inden en eventuel operation for at mindske risikoen for blødning under operationen. Man vil efter operationen sædvanligvis skulle genoptage den vante behandling med tabletter.
Forbered dig til behandlingen
Da lægen vurderer, at du i forbindelse med den planlagte operation er i risiko for udvikling af blodpropper i ben eller lunger, skal du have forebyggende behandling med Fragmin, der er blodfortyndende medicin.
Fragmin gives som indsprøjtning/injektion i maveskindet. Lægen aftaler dosis og behandling med dig ved din forundersøgelse.
Hvis du selv, et familiemedlem eller en bekendt kan og vil, må man selv varetage at indsprøjte medicinen.
Alternativt kan du kontakte hjemmesygeplejen i din kommune og bede om at få besøg af en hjemmesygeplejerske, der kan give dig indsprøjtningen.
I nogle tilfælde kan det også koordineres, så du kan aftale med din læge, at vedkommende kan give dig medicinen.
Om behandlingen
Sådan indsprøjter du Fragmin i maveskindet
Sørg for at læse brugsanvisningen i pakken, før du anvender Fragmin.
Opbevar sprøjterne ved stuetemperatur – dog højst 25˚C.
Injicér sprøjterne på samme tidspunkt hver dag.
Vask hænderne grundigt.
1.
Vask dine hænder grundigt.
2.
Gør sprøjte, alkoholserviet og kanyleboks klar.
3.
Hvis sprøjten har "needletrap": Buk kanylegriberen væk, inden du fjerner beskyttelsehætten.
4.
Pak sprøjten ud og fjern beskyttelseshætten.
5.
Luftboblen skal blive i sprøjten. Vend sprøjten med nålen ned og bank let på glasset, så boblen ryger op til stemplet.
6.
Du skal stikke dig i fedtlaget på maven mindst 5 cm. under navlen. Du kan også bruge en hudfold i siden eller på låret.
7.
Træk med 2 fingre ud i en hudfold på maven. Tør huden af med en alkoholserviet.
8.
Hold sprøjten med nålen nedad, og stik den vinkelret eller lidt skråt ind i maveskindet (eller låret). På fotoet holdes sprøjten vinkelret.
9.
Tryk langsomt stemplet helt ned. Vent et par sekunder og træk sprøjten ud.
10.
Placer kanylegriberen mod en hård, stabil overflade - hvis sprøjten har "needlegrip". Vip sprøjtekroppen opad mod kanylen for at tvinge kanylen ind i kanylegriberen, hvor den låser på plads.
11.
Bliv ved med at bøje kanylen - hvis sprøjten har "needlegrip". Sprøjten skal bøje mere end 45 grader i forhold til den flade overflade.
12.
Put sprøjten i den gule kanyleboks. Når du er færdig med alle dine behandlinger, kan du aflevere boksen på apoteket.
Vær opmærksom på
Aflever de brugte sprøjter med beskyttelseshætte på apoteket eller sygehuset i en plastikbøtte eller lignende for at undgå, at nogen stikker sig på kanylen.
Kontakt
Kontakt
7843 9744
Ring til Øre-næse-hals klinikken på hverdage mellem kl. 08.00-10.00 og kl. 13.00-14.00, hvis du har spørgsmål til indkaldelsen og booking.
Ved spørgsmål til operationen m.m. kan du træffe sygeplejersken på samme nummer på hverdage mellem kl. 07.45-09.30.
Ved akut brug for hjælp på hverdage udenfor telefontid, vælg da sekretæren, og du vil få oplyst et akutnummer via telefonsvareren.
Hvis du har spørgsmål eller akut brug for hjælp efter operationen uden for almindelig åbningstid, kan du træffe sygeplejersken på vores sengeafsnit weekend og helligdage samt alle hverdage efter kl. 15.30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/918060
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.