Hvis der er mistanke om høretab, kan der henvises fra:

• praktiserende ørelæge
• kommunale logopæder
• fra andre sygehusafdelinger.

Undersøgelse af et barns hørelse laves ved en kombination af undersøgelser, hvor barnet medvirker aktivt, og undersøgelser, hvor vi ved hjælp af målinger kan vurdere, om barnet hører lyden.

Da det kan være svært for barnet at medvirke og lave en sikker høreprøve, vil der oftest være både en audiologiassistent og en hørepædagog til stede.

I sjældne tilfælde ved små børn kan vi ikke få sikre undersøgelser. Derfor kan det være nødvendigt at undersøge hørelsen i søvn eller fuld bedøvelse. Dette vil foregå på Audiologisk Afdeling i Århus.

Dette er for at sikre sig, at barnet altid er optimalt behandlet, da børn kan have svært ved at give udtryk for ændringer i hørelsen. Der udføres en kontrolhøreprøve og høreapparater justeres ved behov.

Undersøgelser, hvor barnet medvirker aktivt

Legeaudiometri

Ved denne prøver iagttager vi, hvordan barnet reagerer på forskellige lyde. 

Når barnet hører en lyd, skal det for eksempel lægge et stykke legetøj ned i en kurv.

Prøven laves først med højttalere (Frit felt), hvor barnet lytter med begge ører. Når barnet har forstået opgaven, kan prøverne gentages med hovedtelefoner eller insert telefoner, der gør det muligt at måle hørelsen på hvert øre for sig.

Vi forsøger også at lave undersøgelsen med en særlig hovedtelefon, som anbringes bag ved øret ved hjælp af en bøjle. Tonerne sendes via en lille højttaler på bøjlen direkte til det indre øre. Undersøgelsen er mere krævende og kan ofte først laves, når barnet er 5-6 år gammel.

Denne undersøgelse kan hjælpe med at vurdere om en eventuel hørenedsættelse sidder i det indre øre (perceptivt høretab) eller i mellemøret (konduktivt høretab).

Hvis der er forskel på hørelsen på de to ører, kræver undersøgelserne, at man sender støj ind i det bedst hørende øre for at kunne lave en korrekt kurve af det dårligst hørende øre. Denne undersøgelse kan også først laves, når barnet er ca. 5-6 år.

SRT (Speech Reception Threshold)

Undersøgelsen er en kontrol af, at høreprøven er korrekt. Barnet skal være 4-5 år for at deltage.

Barnet præsenteres for tre tal ad gangen. Lydstyrken dæmpes gradvist, indtil barnet når taletærsklen (Speech Reception Threshold). Det vil sige, at barnet lige akkurat kan høre nok til at gentage 50 % af tallene korrekt.

Skelnetest (Discrimination sensitivity, DS)

Skelnetest viser, om barnet ikke blot hører, men også forstår de talte ord. Testen siger ikke noget om barnets sproglige niveau eller eventuelle udtaleproblemer.

Skelnetesten kan udføres på to forskellige måder:

1. Frit felt-undersøgelser, hvor lyden kommer fra højttalere.
2. Med inserttelefoner på henholdsvis højre og venstre øre.

Barnet bliver præsenteret for 24 børneord og skal gentage dem. Det registreres, hvor mange ord barnet kan gentage korrekt.

Barnet skal ofte være i skolealderen for at kunne deltage.

Objektive målinger (hvor barnet ikke selv skal reagere på lyden)

Otoakustisk emission (OAE)

Undersøgelsen måler, hvordan øresneglens ydre hårceller reagerer på lyd. Den fortæller ikke, hvad der er galt, hvis emissionerne ikke passerer.

Barnet får en lille blød øreprop i øret, og gennem denne bliver der sendt en serie kliklyde ind i øret. Lydene fremkalder et ekko i det indre øre (cochlea eller sneglen, som den kaldes), og en computer viser, hvordan barnets øre reagerer på lydene.

Undersøgelsen varer 1-2 minutter for hvert øre.

Tympanometri

Undersøgelsen måler trommehindens bevægelighed.

Barnet får en lille blød prop i øret, og en lyd sendes ind og måles tryk i øregangen. Resultatet kan ses grafisk på computeren.

Hvis trommehinden ikke bevæger sig, kan det skyldes to ting: Enten er der væske i mellemøret, eller også er der hul på trommehinden. Det er der for eksempel, hvis barnet har dræn i øret.

Hvis barnet er forkølet eller har polypper, kan der være undertryk i øret.

Reflekser (Stapediusrefleksundersøgelse)

Inde i mellemøret findes en lille muskel, som trækker sig sammen, når øret udsættes for kraftige lyde. Det sker for at beskytte det indre øre mod støjskader. Vi afprøver, hvor meget lyd, der skal til, før musklen reagerer.

Undersøgelsen er et led i udredning af høretab, men kan også bruges i forbindelse med høreapparatbehandling.

Undersøgelsen foregår via den lille prop, der er i øret i forbindelse med tympanometrien. Toner af forskellig frekvens og lydstyrker sendes ind. Normalt vil der være stapediusreflekser ved 85 dB. Ved høretab bliver stapediusreflekserne ofte først udløst ved højere lydstyrke, eller de kan helt mangle.

Lydstyrken ved undersøgelsen bliver aldrig så kraftig, at den kan skade barnets hørelse.

Hjernestammeaudiometri (ABR)

I sjældne tilfælde undersøger vi ved større børn, hvordan hørenerven leder lyden fra det indre øre til hjernen.

Barnet får sat elektroder på hovedet: to i panden og en bag hvert øre. Barnet får en lille blød prop i øret. Herigennem bliver der sendt en kliklyd. En computer måler, om lydene registreres i hjernen. Undersøgelsen gentages på det andet øre.

Undersøgelsen kan vare fra 20 minutter til en time. Barnet skal sove eller hvile ved undersøgelsen.

Hvis man opdager et høretab ved screening efter fødslen, vil man sætte en behandling i gang allerede efter få måneder. Hvert år vil man blandt 1.000 nyfødte børn kunne finde 1-2 børn med hørenedsættelse. Flere undersøgelser verden over har vist, hvor vigtigt det er, at hørenedsættelser behandles, inden barnet er 6 måneder gammelt.

Hørescreening foregår ved jordemoder eller sygeplejerske kort efter barnets fødsel. Såfremt man ikke kan udelukke hørenedsættelse henvises barnet direkte til Audiologisk Klinik i Århus. 

Der findes desværre høretab, der først manifesterer sig senere, og derfor ikke bliver opdaget i screeningsprogrammet. I disse tilfælde viser de sig for eksempel ved forsinket sproglig udvikling. Nogle høretab giver ingen umiddelbare symptomer og opdages først af sundhedsplejersken ved skolestart.

I de fleste tilfælde er der ikke andre i familien, der har hørenedsættelse, og der er risiko for, at man ikke opdager en hørenedsættelse, særligt hvis den er ensidig.