Guiden beskriver, hvad du kan forvente de første tre måneder efter du har fået høreapparat, samt hvordan du vedligeholder det og bestiller reservedele.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Mange høreapparater kan kobles til en app eller lignende. Dette er dog ikke en del af din høreapparatbehandling, og vi kan derfor ikke tilbyde support til dette, da det ligger uden for vores ekspertise.
Det tager tid og en smule tålmodighed at lære at lytte med høreapparater. Ligesom briller kan et høreapparat føles uvant i begyndelsen.
Giv dig selv op til 3 måneder til at vænne dig til det. Det er også vigtigt at være realistisk og ikke forvente, at du kan høre 100 % i alle lyttesituationer.
Hvis øreproppen kommer til at genere, kan du kontakte Høreklinikken og bestille en tid hos vores øreproptekniker.
Når du har afprøvet apparatet i ca. 1 måned, kan du kontakte os, hvis du ønsker lyden justeret.
Hvis vi ikke har hørt fra dig i løbet af de første 2 måneder, går vi ud fra, at du er tilfreds, og efter 3 måneder afsluttes du herfra.
Du skal da fremover henvende dig til den lokale hørepædagog ved behov.
Når du får udleveret dit høreapparat, har du en prøveperiode på 2 måneder. Det betyder, du kan tilbagelevere apparatet med eventuelt ekstra udstyr.
Herefter er du fritstillet til at søge om at få et høreapparat hos det offentlige en anden gang eller vælge at få et apparat med offentligt tilskud i en privat klinik.
Det er vigtigt, at du har afleveret apparatet, inden der er gået 2 måneder. Det er ikke nok, at du har fortalt personalet på Høreklinikken, at du har til hensigt at levere det tilbage.
Hvis det ikke er afleveret inden de 2 måneder, kan der ikke udleveres et nyt med offentligt tilskud, før der er gået 4 år.
Sådan gør du
Husk hver dag:
Tag hørepparatet af, når du skal sove, sluk det, og åbn batteriskuffen helt.
Tør høreapparatet og øreproppen af med en tør serviet.
Hav batterier i reserve.
Husk hver uge:
Skift batteriet efter behov (brugte batterier samles til miljøfarligt affald).
Tjek, om der er voks i filter eller øreprop/tip/dome/kuppel/ventil.
Hvis der ikke er teknik i proppen, skal den rengøres i sæbevand.
Husk ved behov:
Tag øreprop/tip/dome/kuppel af inden vask.
Udskift tip/dome/kuppel/filter/plastslange efter anvisning af audiologiassistent.
Få din ørelæge eller egen læge til at tjekke for ørevoks, da du kan opleve, at dit hørepparat vil hyle eller at lyden bliver svagere.
Skal dit høreapparat til reparation, skal du sende det til det firma, der har lavet det.
Adressen står i din brugsanvisning (hvis du har en aftagelig formstøbt øreprop skal den ikke sendes med).
Pak høreapparatet forsvarligt ind og vedlæg en beskrivelse af fejlen. Husk også at angive navn, CPR-nummer og adresse, så firmaet kan sende apparatet retur.
Hvis du taber dit høreapparat, skal du henvende dig til den lokale hørepædagog eller det sted, hvor du har fået høreapparaterne udleveret.
Bestil batteri (+ eventuel standard plastslange) hos Oticon på:
Bestil filter og tip/dome/kuppel hos det firma, som har produceret dit apparat (brug eventuelt dit bestillingskort).
De sender dig et depot til 2 eller 4 års forbrug. Ved behov for flere, kan du henvende dig igen hos firmaet på e-mail, hjemmeside, telefon eller brev.
Se instruktionsvideoer
I denne korte video kan du se, hvordan du sætter dit høreapparat i, hvis du har en propløsning.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
I denne korte video kan du se, hvordan du sætter høreapparatet i. Og husk at det kræver øvelse at blive fortrolig med isætningen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
De fleste høreapparater giver selv besked, når det er tid til at skifte batteri. Videoen giver overblik over, hvilke batterier du kan bruge, og viser, hvordan du skifter batteri.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Hvis et batteriskifte ikke virker på lav eller dårlig lyd, er det måske tid til at skifte høreapparatets filer. I videoen kan du se, hvordan man gør, og hvad du skal være særligt opmærksom på.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
I videoen vises det hvordan man skifter slager i høreapparater. Slangen skal skiftes cirka en gang om måneden.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Dine høreapparater skal renses og vedligeholdes for at virke normalt. Her kan du se en video om, hvordan du gør dine høreapparater rene. Se også hvad du skal være særligt opmærksom på, når de skal samles igen.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Få gode råd til hvordan du bruger mundbind, når du også bærer hørerapparat. Specielt mundbind med elastikker bag ørerne kan give problemer.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Videre forløb
Henvend dig til den lokale hørepædagog, hvis der opstår vanskeligheder med dit høreapparat, eller du vil ansøge om høretekniske hjælpemidler.
Henvend dig til borgerservice i din hjemkommune og få information om den lokale hørepædagog eller det lokale kommunikationscenter.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/918022
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.