Formålet med disse øvelser er at styrke musklerne i munden, svælget og halsen. Det kan gøre det lettere og mere sikkert at synke.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Sid oprejst, når du spiser og drikker.
Sørg for, at fødderne har støtte mod gulvet eller på kørestolens fodstøtte.
Tyg maden godt.
Undgå at tale, mens du spiser.
Drik eventuelt lidt vand før eller efter maden.
Sørg for, at munden er tom, før du tager en ny mundfuld.
Øvelser
Sådan gør du
Du kan lave øvelsen siddende eller stående.
Hold ryggen lige.
Træk hagen ind mod halsen, som om du vil lave en dobbelthage.
Hold stillingen i 5-10 sekunder.
Slap af.
Gentag øvelsen 5-6 gange.
Formålet med øvelsen Øvelsen træner musklerne i svælget og nakken.
Sådan gør du
Sæt dig på en stol.
Tag fat i stolens sæde med begge hænder.
Træk opad, som om du vil løfte stolen, mens du sidder på den.
Hold vejret, mens du trækker.
Hold spændingen i 5 sekunder.
Slap af bagefter.
Gentag øvelsen 5-6 gange.
Sådan gør du
Forestil dig, at du har noget i munden, som er svært at synke.
Synk så kraftigt du kan.
Brug musklerne i tungen og halsen aktivt, når du synker.
Gentag øvelsen 5-6 gange.
Formålet med øvelsen Øvelsen træner den bagerste del af tungen og musklerne i mund og svælg. Det kan hjælpe dig med at føre mad og drikke bedre gennem svælget.
Sådan gør du
Placér tungespidsen mellem fortænderne.
Pas på, at du ikke bider dig i tungen.
Synk, mens du holder tungen på plads mellem tænderne.
Gentag øvelsen 5-6 gange. Du må gerne fugte munden indimellem.
Formålet med øvelsen Øvelsen træner den bagerste del af tungen.
Kontakt
Klinik for Synkelidelser Øre-, Næse- og Halsklinikken Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15 7400 Herning
Telefon 78 43 97 44
Sekretærens telefontid:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag Kl. 08.00-10.00 og 13.00-14.00
Onsdag Kl. 09.00-10.00 og 13.00-14.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: godstrup.dk/1838721
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.