Vi modtager patienter, som har behov for speciel observation, pleje og behandling døgnet rundt.

Patienten er tilknyttet den afdeling, der varetager patientens grundsygdom, og denne afdeling fungerer som den overordnede kontaktafdeling.

Mens patienten er indlagt på Intensivbehandlingsafsnittet, vil der være tilknyttet en intensivsygeplejerske som den primære kontaktperson hele døgnet samt en kontaktlæge. 

Det kan være svært at være pårørende på Intensivbehandlingsafsnittet. Man kan være bekymret og bange og føle sig magtesløs, mens man samtidig prøver at forstå alt det nye, der sker.

Patienten kan være omgivet af meget udstyr og personale.

Tal gerne med personalet om det, der bekymrer dig, eller snak med familie og venner. Nogle pårørende har glæde af at skrive dagbog og derigennem sætte ord på tanker og følelser og måske holde styr på noget af alt det, der sker.
Pårørende kan få en bog til at skrive dagbog i af personalet.
Vi vejleder også gerne i, hvad der kan skrives.

Efter udskrivelse kan en dagbog også være til stor gavn for patienten at læse i eller få læst op fra.

For pårørende kan det være en balancegang både at passe det derhjemme og samtidig være på hospitalet. Vi ved, at mange pårørende gerne vil være så meget som muligt på hospitalet. Samtidig er det vigtigt, at man ikke slider sig selv helt ned, og det er helt i orden at "holde fri" fra hospitalet, når man har brug for det.

Du kan altid ringe ind hjemmefra for at høre, hvordan det går.

Nogle patienter er vågne og kan følge med i, hvad der foregår. Andre er omtågede eller bliver holdt sovende med medicin i forbindelse med respiratorbehandling.

Patienten kan have en ændret tidsfornemmelse, og korttidshukommelsen kan være påvirket. Der er stor forskel på, om patienten har kræfter til at følge med.

Patientens tilstand gør, at det kan være svært at kommunikere ønsker og behov. Som pårørende kender du patientens vaner, rutiner og interesser.
Du kan hjælpe ved at fortælle personalet om patienten, så vi kan forsøge at tilpasse plejen til netop ham eller hende.

Du kan også hjælpe os ved at fortælle personalet om patientens sygehistorie og forløb op til indlæggelsen.

De fleste patienter giver udtryk for, at de pårørende er en værdifuld støtte under indlæggelsen.

Det kan være rart for patienten at være omgivet af noget, der har personlig betydning for ham/hende.

Medbring derfor gerne billeder, tegninger eller mindre ting, der kan stå på stuen. Dette kan også give anledning til en snak om noget kendt.

Hvorfor er det vigtigt at have en god håndhygiejne?

• Bakterier er en naturlig del af vores hverdag
• Når du er rask kan du godt tåle andres bakterier
• Når du er syg, kan du ikke tåle de samme bakterier

Derfor er det vigtigt at bruge håndsprit

• Håndsprit er mere effektiv end håndvask til at dræbe bakterier
• Håndsprit er skånsom mod huden, fordi den indeholder hudplejemiddel.

Spørg os, hvis du er i tvivl om noget, eller læs selv mere om vigtigheden af god håndhygiejne på www.handhygiejne.godstrup.dk

Patienter i respirator har et rør i halsen, der medfører, at de ikke kan bruge stemmen. Stemmen kommer igen når røret fjernes.
Hvis patienten er vågen, kan man prøve sig frem ved at kommunikere med mimik og kropssprog eller afprøve afdelingens pegetavler.

Ofte har patienten ikke kræfter til at kommunikere så meget, og der kan det være en god idé som pårørende bare at sidde stille og holde patienten i hånden, så han eller hun kan mærke, at du er der.

Du kan også snakke lidt til patienten uden at forvente at få et svar. Du kan for eksempel fortælle om almindelige dagligdags ting, som du også ville fortælle om, hvis patienten var vågen.

Vi ved, at patienterne registrerer vores stemmer, selvom de ikke er helt vågne, og kendte stemmer kan være en tryghed for patienten.

At være kritisk syg er en stor belastning for kroppen både fysisk og psykisk. Mange patienter oplever, at det kan være svært at holde en normal døgnrytme, ligesom der kan være en del støj og uro på afsnittet.

Patienter indlagt på Intensivbehandlingsafsnittet kan i perioder have svært ved at holde styr på tankerne. De kan have hallucinationer (se og høre ting der føles virkelige, men ikke er det), og de kan opføre sig anderledes end normalt.

Denne tilstand kaldes konfusion eller intensivt delirium.

Vi kan med en lille test vurdere, om patienten er i denne tilstand.

Hvis dette er tilfældet, har patienten brug for:

• korte og enkle beskeder
• undgå ord, der kan misforstås som for eksempel slanger
• gentag tid på døgnet, for eksempel "klokken er 3 om eftermiddagen"
• accepter patientens oplevelser uden at forstærke dem
• gentag nødvendigheden af tuber, sonder og apparatur, hvis patienten piller i dem
• søvn, mest af alt.

Når patienten er sig selv igen og ude af respirator, kan det være godt at få snakket oplevelserne igennem og rydde op i misforståelser.

Det er naturligt, at patienten ikke kan forstå, at de uvirkelige oplevelser ikke har fundet sted.

Støt hinanden – det kan have været en barsk oplevelse for både patient og pårørende.

Tilstanden går altid over igen, men det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager.

Hospitalspræsterne tilbyder samtale med både patienter og pårørende. Muligheden for samtale gælder uanset hvilket forhold man har til religion. Personalet formidler gerne kontakt til en af vores hospitalspræster eller til din egen præst.
Du kan læse mere om hospitalets præster på www.praest.godstrup.dk

Patienten vil blive overflyttet til et sengeafsnit, når tilstanden er sådan at pleje, observation og behandling kan foregå på et almindeligt sengeafsnit.

En sygeplejerske fra Intensivbehandlingsafsnittet informerer det sengeafsnit, hvor den videre behandling skal foregå. Man er som nærmeste pårørende velkommen til at følge med.

På sengeafsnittet vil personalet hurtigst muligt vil tage imod jer og byde jer velkommen og vise patienten til rette i afsnittet.

For nogle patienter kan overflytningen virke overvældende.

Dog vil sengeafsnittet for mange føles mere roligt end Intensivbehandlingsafsnittet, da der ikke er så megen uro og så mange alarmer fra forskellige apparaturer.

Patienten har også mulighed for at komme mere ud fra stuen.

På sengeafsnittet vil I få nærmere information om døgnrytmen og de praktiske forhold.

Du må gerne medbringe blomster til at sætte på stuen, men det skal være uden jord, da jorden kan indeholde bakterier. 

Desuden må det ikke være stærkt duftende blomster, da duften kan genere patienten eller personalet.

Du skal have din mobil på lydløs, når du er på stuen. Du må gerne skrive og læse sms'er eller lignende med en 1,5 meters afstand til al teknisk udstyr.

Alle opkald foretages i venteområde 13 eller i foyeren.

Der er gratis WiFi på stuen. Det hedder RegionMIDT-Gaest, og du kan logge ind med dit CPR-nummer.

Læs mere om mobil og gratis WiFi 

Du kan læse om alle praktiske forhold lige fra parkering, mad og drikke samt information om besøg på Intensivbehandlingsafsnittet på vores hjemmeside www.itba.godstrup.dk

Efter kritisk sygdom og indlæggelse på Intensivbehandlingsafsnittet kan der være et langt genoptræningsforløb. For nogle tager det måneder at komme tilbage til hverdagen igen.

Mange patienter kan slet ikke huske tiden på afsnittet eller har kun svage erindringer herfra. Derfor kan det også være svært for patienten at forstå, hvor syg han eller hun var.

I kan som pårørende hjælpe ved at fortælle om forløbet og om, hvordan det var.