Fold ud
Vær opmærksom på
Når pupillerne er udvidede, mister øjet dens naturlige evne til at zoome/fokusere. Denne evne kaldes også "akkomodation".
Børn akkommoderer så meget, at det ikke er muligt at lave en præcis udmåling af deres øjne i forbindelse med vurdering af evt. brillebehov.
Derfor skal børns akkomodation afslappes inden udmålingen.
Dette opnåes ved at dryppe med cyclopentolat.
Barnet vil være meget lysfølsom efter pupiludvidelsen.
For at mindske disse gener anbefales det at medbringe solbriller og kasket til barnet.
Det kan også være nødvendigt på turen ind til øjenklinikken.
Fold ud
Sådan gør du
Start 60 min før mødetiden i Øjenklinikken.
Dryp 1 dråbe i hvert øje.
Gentag drypningen efter 5 min.
Foretag grundig håndvask.
Knæk tutten af den lille pipette med cyclopentolat.
Læg barnet ned - fortæl barnet at det svier i øjet i ca. 20 sekunder (alternativ kan barnet sidde helt tilbagelænet under øjendrypning)
Træk let ned i nedre øjenlåg og bed barnet kigge opad.
Placer en lille dråbe i den lille rende/sprække mellem øjet og øjenlåget.
Rør ikke ved øjet med pipetten.
Dryp herefter det andet øje.
Sæt låg på pipetten - brug resten af medicinen ved næste drypning.
Gentag på samme måde efter 5 min.
Flere råd om øjendrypning af børn findes her: Øjendrypning
I løbet af ½ time efter drypning udvides pupillerne maximalt.
Ortoptist/øjenlæge kan nu bedre undersøge øjet.
Brillestyrken måles optimalt 1 time efter drypningen.
Virkningen af drypningen kan vare op til 24 timer.
Almindelige bivirkninger (forekommer hos 1-10 ud af 100 behandlinger):
Kortvarig øjensmerter
Lysfølsomhed
Manglende evne til at se skarpt tæt på
Forstoppelse
Rødme i ansigtet
Feber
Træthed
Sjældne birvirkninger:
Ophidselse
Forvirring
Hallucinationer
Hurtig puls (kontakt Øjenlæge, egen læge eller ring 112 hvis barnet bliver utilpas/besvimer)
Fold ud
Videre forløb
Hvis pupillerne ikke er fuldt ud udvidet, kan det blive nødvendig at gentage drypningen, efter I er kommet til øjenklinikken.
Fold ud
Kontakt
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1057401
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.