Lungerne er det organ, der bringer ilten ind i din krop. Ilten er i indåndingsluften, og din krop behøver ilt for at kunne fungere.

Du har to lunger, der sidder i brystkassen. Luften indåndes gennem mund og næse og fortsætter ned i luftrøret, som senere deler sig i to smalle rør, der kaldes bronchier. Disse luftveje forgrener sig til flere små rør og ender til sidst i små luftsække, der kaldes alveoler. Der er millioner af disse i hver lunge. Det er i disse luftsække, at luften frigør ilt til blodet, som bringer ilten videre rundt i din krop.

Der kan være flere årsager til, at passagen i luftvejene formindskes. f.eks.

• slim, der kiler sig fast i luftvejene,
• stift lungevæv eller
• at muskulaturen i luftrørene trækker sig uhensigtsmæssigt sammen.

Det betyder, at du skal arbejde hårdere for at få luften ned i luftsækkene. Åndenød ses tit i forbindelse med vejrtrækningsproblemer og det stiller yderligere krav til din vejrtrækning.

Mennesker med vejrtrækningsproblemer har erfaret, at de nemt kommer til at reagere på en eller flere af følgende måder:

• Løfter skuldrene og bruger den øverste del af brystkassens muskler som hjælp til at trække vejret.
• Trækker vejret hurtigere end normalt.
• Føler sig ofte bange, paniske og urolige.

Det er almindelige reaktioner på åndenød og et udtryk for at kroppens forsvarsmekanismer er sat på overarbejde.

Når du har åndenød, trækker du automatisk vejret hurtigere. Musklerne bliver lettere overbelastede, ømme og kræver mere energi og dermed mere ilt. Prøv for eksempel at tænke på, at du skal puste en ballon op. Hvis du prøver at fylde ballonen hurtigt op med luft, bruger du mere energi, end hvis du puster stille og roligt. Det samme gælder, når du fylder dine lunger med luft.

At trække vejret hurtigt medfører oftest en overfladisk vejrtrækning. Hvis luften kun kommer ned i de øverste luftveje og ikke helt ned i luftsækkene, får kroppen ikke mulighed for at få den ilt, den har brug for.

Når der opstår åndenød, kan man ofte komme til at føle sig bange, panisk og urolig. De følelsesmæssige reaktioner kan have en direkte effekt på kroppen - du trækker automatisk vejret hurtigere og dine muskler spænder op.

At trække vejret dybt og roligt kan hjælpe dig til at udnytte dine lunger bedst muligt. Dette vil hjælpe dig i hverdagsaktiviteter som at gå, købe ind, gå på trapper eller i haven osv. Det kræver øvelse at få lært at beherske en god vejrtrækning!!

Du kan også sidde på en stol med et bord foran dig. Læn kroppen ind over bordet, støt på albuer og underarme.

Træk vejret dybt, så du mærker at din mave buler ud. Koncentrer dig om at trække vejret helt ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge sig. Spids læberne og pust langsomt ud igen.

Det mest optimale vil være, at du under indåndingen, trækker vejret gennem næsen. Dette fordrer automatisk en dybere vejrtrækning samtidig med at luften fugtes. På udåndingen spidser du læberne, så der dannes en lille modstand, når du puster luften ud.

Hvis du synes, det er for svært at trække vejret ind gennem næsen, så er det i orden at trække vejret gennem munden. Tæl langsomt til to når du trækker vejret ind, hold en kort pause og tæl til tre og fire, når du puster ud. Mens du laver vejrtrækningsøvelsen, skal du huske, at slappe af i skuldrene og den øverste del af brystkassen.

Udfør øvelsen 5-10 gange og gerne flere gange om dagen. Vær opmærksom på, hvad du kan holde til. Målet er at vænne din krop til at trække vejret mere hensigtsmæssigt – roligere og dybere. Vejrtrækningsteknikken er særdeles brugbar under fysisk aktivitet - du behøver dermed ikke at stoppe op for at ”få pusten”.

Når du har åndenød eller har haft et kraftigt hosteanfald, kan en behagelig hvilestilling hjælpe dig til at genfinde en rolig vejrtrækning.

De fire billeder viser, hvordan du bedre kan slappe af i dine skuldre og de øverste brystmuskler. Du får mere plads til at trække vejret frit fordi dit mellemgulv og dine mavemuskler får bedre arbejdsvilkår.

Du kan blive bekymret eller presset, hvis du for eksempel skal skynde dig.  Dette kan forårsage fysiske symptomer, hvor du ofte vil trække vejret hurtigere og mere overfladisk. Dette kan igen medføre anspændthed og smerter i musklerne. Nogle mennesker beskriver dette som en følelse af panikangst. Det gør åndenøden meget svær at styre og kan både give angst og en følelse af at blive kvalt.

Brug vejrtrækningsteknikken med den dybe indånding og pustelyd på udånding. Dette vil hjælpe dig til at trække vejret roligere, og få mest muligt ud af din vejrtrækning.

Det er vigtigt, at du i løbet af dagen øver dig i teknikken, så du bliver god til at mestre en kontrolleret vejrtrækning – også i pressede situationer. 

Når du har vejrtrækningsproblemer og ofte har åndenød, er det vigtigt at bevæge sig hver dag. Du kan herved:

• oparbejde tolerance til at udholde åndenød, uden at den udløser angst.
• styrke musklerne, så du bliver mindre forpustet ved udførelse af daglige aktiviteter.
• nemmere løsne slim i luftvejene under fysisk aktivitet.

Træningen skal selvfølgelig tilpasses til den enkelte, men det at blive forpustet som følge af fysisk aktivitet, er naturligt og ikke skadeligt. Du bør faktisk træne, indtil man føler en moderat grad af åndenød. Hvis du føler, at det ind imellem kniber med luften, kan en pause siddende eller stående mens du laver vejrtrækningsøvelsen have rigtig god effekt!

Træning, som at gå ture eller udføre nogle øvelser dagligt, er med til at vedligeholde dit hjerte og kredsløb - muskler og led styrkes og smidiggøres. Ved at holde dig fysisk aktiv opnår du en bedre livskvalitet, fordi du magter mere i hverdagen.

Ophobning af slim ses ofte i forbindelse med luftvejsproblemer. Passagen i de små luftrør spærres af slimen, og en optimal transport af ilt hindres.

Der er større risiko for infektion, hvis slimen får lov at blive siddende, og den irriterer vejrtrækningen, så du lettere får hosteanfald.

Det er derfor vigtigt at få løsnet slimen og bragt den op. Slimen kan have meget forskellig konsistens og være mere eller mindre svær at få løsnet, hvorfor det kan være nyttigt at bruge en stødteknik.

Stødteknik

At ”støde” foregår på samme måde, som hvis du skal dugge et spejl - du skal ”ånde” kraftigt ud.

Et kort stød løsner slim i halsen, et langt stød løsner og bringer slimet op nede fra lungerne. Gentag stødet et par gange, da slimen skal arbejdes op. Det er mere energibesparende at ”støde” end at hoste og en skånsom teknik for dine luftveje.

Ræk armene op i vejret

En anden måde at løsne slim på, er at lave øvelser for armene. Du fører stille og roligt dine strakte arme op over hovedet, mens du trækker vejret dybt, hvilket kan hjælpe dig med at få løsnet slimen.

PEP-fløjte

Brug af en PEP fløjte kan ligeledes afhjælpe slimproblemer. Fløjten bevirker, at der kommer modstand på din udånding. Det hjælper med at åbne luftrørene og skaber dermed en bedre mulighed for opbringning af slim.

At bøje overkroppen forover kan gøre vejrtrækningen meget besværlig, og kan give åndenød. Prøv derfor at undgå at bøje dig forover.

Du kan i stedet sætte dig på hug/bøje ned på et knæ, dvs. holde ryggen ret og bøje i knæene.

Dette gør, at du holder din brystkasse rettet op og dine skuldre tilbage. Det er en stilling, hvor du fortsat kan trække vejret så ubesværet som muligt.

Hold eventuelt fast i noget, så du har mulighed for at skubbe fra, når du skal rejse dig op igen.

Andre gode råd

• Hvis du skal foretage dig noget under taljehøjde, f.eks. tømme vaskemaskinen eller tage noget fra et skab, så sæt dig på en lav stol. Det er bedre end at bukke sig.
• Løft af tunge ting, så som vådt vasketøj eller indkøbsposer, kan give åndenød og træthed. Prøv at bruge en vasketøjskurv på hjul i en god højde.
• Lad være med at bære en taske eller indkøbspose med armene ned langs siderne. Det kan få dig til at trække vejret overfladisk og derved forværre din åndenød. Brug en lille indkøbstaske – gerne på hjul, eller prøv kun at fylde tasken halvt op, så vil det ikke føles så tungt og besværligt. Undgå i det hele taget at bære tunge ting, da dette kan være årsag til åndenød.

Ved at planlægge dine daglige aktiviteter kan du få hjælp til at udvælge de ting, du ønsker at gøre.

• Gør de ting først, som du prioriterer højest.
• Skab en balance mellem, hvad du er nødt til at gøre, og hvad du har lyst til. Vær opmærksom på at lystbetonede aktiviteter også giver energi.
• Tal med familie og venner om din åndenød og fortæl dem, hvad de kan gøre for at hjælpe dig.

At bøje sig meget og række meget giver anledning til træthed i ryggen og åndedrætsbesvær.

Læg de ting, du bruger oftest, et nemt og tilgængeligt sted. Det kan tage tid at planlægge dette, men det vil hjælpe dig til at gøre livet lettere i dagligdagen.

Mange mennesker med vejrtrækningsbesvær synes, at det er særligt anstrengende at gå i brusebad eller bade og at klæde sig på igen.

Her er metoder til en energibesparende tilgang til personlig hygiejne:

• På et badeværelse er det vigtigt at have god ventilation. Du kan have et vindue til at stå på klem, når du bader, det kan hjælpe dig med at mindske følelsen af åndenød.
• Undgå kraftigt parfumeret sæbe, lotion, parfume og ekstremt varme bade og boblebade.
• For at undgå for meget damp i badet, kan du lukke op for det kolde vand først og dernæst det varme. Desuden kan du slukke for vandet, når du vasker dig, og vente med at tænde igen til du skyller dig af.
• Sid ned så meget som muligt i forbindelse med din personlige hygiejne, inkl. tiden, hvor du klæder dig af og på. Der bruges ikke så meget energi når du sidder ned i forhold til at stå op.
• Når du skal tørre dig efter badet, kan du lægge et stort badehåndklæde omkring dig, så du kan begynde at tørre. Du vil opdage, at dette vil mindske arbejdet for dig. En frottébadekåbe kan også hjælpe dig med at blive tørret.

Når du tørrer fødder og ben, vil det hjælpe dig at løfte dine fødder op i stedet for at bøje dig ned. Hvil så ofte du behøver det. Brug vejrtrækningsteknik undervejs. Brug evt. hjælpemidler i form af vaskebørste med langt skaft badebænk tåvasker gribetang langt skohorn

• Undgå sprayprodukter da det giver åndenød.
• Placer et spejl i lav højde til når du sidder ned.
• Brug evt. fodterapeut, hvis dine fødder kræver pleje (det tager meget energi at være aktiv sammenbøjet).

• Sid ned
• Placer tøj og sko tæt ved så du undgår at rejse dig flere gange
• Begræns antallet af gange du bukker dig eller rækker ud.
• Anvend hjælpemidler i form af:
  • gribetang
  • strømpepåtager
  • langt skohorn

• Hav en trådløs telefon eller en mobiltelefon i lommen, så du ikke behøver at flytte dig for at tage telefonen.
• Sid behageligt for at have mest mulig luft til samtalen.
• Brug et øjeblik på at få vejret, inden du svarer opkaldet. Du kan bede familie, venner og kolleger om at lade telefonen ringe i længere tid, så du ikke behøver at skynde dig.

At have åndenød kan gøre det svært at gå i haven af flere årsager. Problemerne kan være lige fra, at man ofte bøjer sig ned og dermed bliver mere forpustet, og det kan være svært at komme op efter at have siddet ned og plantet eller fjernet ukrudt.

Undgå at bøje dig ned. Gå ned på knæ med en pude under eller brug en lugeskammel, når du f.eks. luger ukrudt. Anlæg højbede, så du ikke skal bukke dig. Plant blomster i potter og krukker, som kan komme op i hoftehøjde, når du arbejder med dem.

• Arbejd kun i kort tid, så du ikke bliver udmattet.
• Anvend ergonomiske redskaber eller redskaber med langt skaft, når du river, graver eller luger.
• Brug en let trillebør også til at transportere redskaber og andet, der skal flyttes.

• Prioriter hvad der skal stryges.
• Sid evt. ned når vaskemaskinen tømmes eller fyldes.
• Undgå kraftigt parfumeret vaskepulver eller skyllemiddel.
• Indret dig med god arbejdshøjde.
• Placer tørresnoren lavt eller anvend tørrestativ således at du ikke skal arbejde med armene over hovedhøjde.

• Begræns ukomfortable stillinger.
• Arbejd med hele kroppen (Brug vægtoverføring i benene).
• Anvend lange redskaber.
• Placer ting i arbejdshøjde
  • stil fx. spanden på køkkenstolen.
• Begræns antallet af tunge løft
  • fyld fx. kun spanden halvt op med vand.
• Undgå sprayprodukter og parfumerede rengøringsmidler.
• Hold pauser undervejs.
• Fordel opgaverne over flere dage.

• Giv dig god tid.
• Undgå myldretid, derved undgår du at der er for mange mennesker, som kan forlænge indkøbet.
• Brug en indkøbsvogn.
• Fordel varerne i flere poser, brug rygsæk eller anvend taske med hjul og håndtag.
• Brug evt. en rollator med kurv.
• Få varerne leveret hjem til dig fra den lokale købmand.

• Sørg for god ventilation og brug emhætte.
• Sid ned når det er muligt (brug evt. en arbejdsstol).
• God arbejdshøjde i køkkenet.
• Indret køkkenet så du undgår at række og bøje dig unødigt.
• Anvend rullebord til borddækning og afrydning.
• Lad service tørre i opvaskestativ.
• Brug elektriske køkkenmaskiner.
• Anvend frostretter de dage du ikke selv orker at lave mad.
• Husk pauser undervejs.

Sygdom og behandling berører mange sider af livet, og også lysten til seksuelt samvær kan blive påvirket. Man kan føle sig træt og uoplagt og synes, at det seksuelle er sekundært i forhold til at komme igennem sygdomsforløbet.

Behovet for nærhed, omsorg og berøring er der stadig – og bliver ofte større – når man har fået sygdom ind på livet.

Det er desuden vigtigt at være åbne overfor hinanden og at udtrykke sig om, hvordan man har det.

For at undgå åndenød, kan du prøve at undgå stillinger, der forværrer åndenøden.

Hvis du tager det stille og roligt, kan det være med til at forebygge åndenød.

Hvis du bruger inhalator, kan du prøve at bruge den før og efter, I har elsket.