Denne vejledning informerer om lymfesystemet, vejleder i hvordan du selv kan udføre lymfedrænage af begge ben og kommer med nogle øvelser og gode råd.
Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Det består af lymfekar og lymfekirtler, der findes overalt i kroppen. Lymfekirtlerne er samlet i klynger. De største klynger findes i lysken, i armhulerne, på halsen, bagved brystbenet og inde omkring tarme og indre organer.
Lymfekarrenes funktion er at opsamle overskydende væske i vævet og transportere væsken (lymfe) videre til lymfekirtlerne, hvor den renses. Herfra føres lymfevæsken tilbage i blodbanen.
Skader på lymfesystemet kan medføre, at lymfevæske og affaldsstoffer ikke transporteres væk i tilstrækkelig grad og derfor bliver mellem cellerne i vævet. Dette kan give kronisk hævelse, som kaldes lymfødem.
Lymfedrænage stimulerer lymfesystemet og hjælper lymfevæsken til at finde andre veje.
Lymfedrænage inddeles i 3 faser.
Drænagen starter med at forberede dele af det intakte lymfesystem til at modtage ekstra lymfevæske fra de hævede ben.
Derefter skabes forbindelseslinjer fra de hævede ben til det intakte lymfesystem.
Til slut dræneres lymfevæsken fra de hævede ben henimod det intakte lymfesystem.
Følg vejledningen på de følgende sider.
Sådan gør du
Lymfedrænage udføres 1-2 gange dagligt i den givne rækkefølge, når det passer bedst ind i din dagsrytme. Udfør drænagen i roligt tempo direkte på huden.
Læg 2-3 fingre fladt ovenfor kravebenene.
Udfør 5 blide cirkelbevægelser med trykretning ned mod hjertet. Flyt med huden og ikke fingrene.
Læg en hånd på hver side af halsen.
Udfør 5 blide cirkelbevægelser med trykretning ned mod hjertet. Flyt med huden og ikke fingrene.
Udfør skiftevis 1 A og 1 B - 3 gange.
Læg hånden i den ene armhule.
Udfør 15 blide cirkelbevægelser med flad hånd med trykretning op i armhulen. Flyt med huden og ikke fingrene.
Gentag bevægelsen i den anden armhule.
Sæt dig på en stol eller læg dig på ryggen med begge ben bøjet.
Læg hænderne tungt på maven under navlen.
Træk vejret dybt ned i maven og pust ud med spidse læber.
Gentag 5-8 gange.
Du kan med fordel stimulere maven på denne måde flere gange dagligt
Udfør med flad hånd 15 strygninger fra taljen op til samme sides armhule.
Udfør dernæst 15 strygninger fra ydersiden af balden over taljen op til armhulen.
Gentag på den modsatte side.
Stryg lårets for- og bagside med begge hænder 15 gange med retning opad mod ydersiden af hoften.
Udfør 15 blide cirkelbevægelser i knæhasen med trykretning opad. Flyt med huden og ikke fingrene.
Udfør 15 strygninger på for- og bagside af underbenet med retning mod knæet og videre op over lår, hofte og flanke til armhulen.
Udfør 15 strygninger på fod og underben med retning op imod knæet.
Stryg afslutningsvis fra foden og videre over underben, knæ og lår mod ydersiden af hoften.
Gentag punkterne A – B – C – D – E på modsatte ben.
Mere information
Du kan udføre følgende øvelser 1-2 gange dagligt efter behov.
Du kan lave øvelserne med eller uden kompressionsstrømpe på. Hvis du er bandageret, udfører du øvelserne med bandage på.
Udfør hver øvelse 8-10 gange.
Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i underlaget. Klem balderne sammen og løft bagdelen. Ryst bækkenet.
Lig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i underlaget. Stræk skiftevis knæene og pres hælen op mod loftet.
Lig på ryggen med strakte ben. Vip begge fodled rytmisk op og ned.
Lig på ryggen med strakte ben. Krum, stræk og spred tæerne.
Stå på gulvet. Rul fra hælene op på tæerne. Støt dig eventuelt til en stol eller lignende.
Gå på tæer, hæle, yderside og inderside af foden.
Du kan eventuelt udføre de første 3 øvelser siddende.
Vi anbefaler, at du:
bruger kompressionsstrømpe eller kompressions-strømpebukser, som det er aftalt med fysioterapeuten for at vedligeholde behandlingseffekten og forebygge forværring
fortsætter med dagligt at vaske dit ben og din fod samt pleje huden med pH-neutral, uparfumeret creme inden sengetid for at forbedre og vedligeholde hudens beskyttende barriere
forsøger at undgå hudskader såsom sår, rifter eller solskoldning i det område, hvor du har lymfødem, da sådanne hudskader kan være indgang for infektion, og dermed kan øge risikoen for forværring af lymfødemet. Hvis du får rifter og skader, er det vigtigt, at du renser disse omhyggeligt, og ved tegn på infektion (rødme, hævelse, varme, smerte) anbefales det hurtigt at søge læge med henblik på medicinsk behandling
planlægger din hverdag, så der er mulighed for bevægelse og variation i arbejdsbelastning, -stillinger, -tempo og så videre, da bevægelse stimulerer lymfeflowet
har øget opmærksomhed på lymfødemets reaktion ved langvarigt stillestående arbejde, tunge løft eller transport af byrder over længere afstande, og undgår dette, hvis det forværrer lymfødemet
har øget opmærksomhed på lymfødemets reaktion ved pludselig eller langvarig varme eller kulde (fx tropisk varme, sauna, kuldepakninger) og undgår dette, hvis det forværrer lymfødemet.
Desuden anbefaler vi, at du er fysisk aktiv, fx cykler, svømmer eller dyrker lignende motion, da bevægelse stimulerer lymfeflowet.
Indholdet i denne patientvejledning er udarbejdet af lymfødem-terapeuterne på Aalborg Universitetshospital (ID-nr. AKUA11-713 d. 25. maj 2020).
Kontakt
Du kan kontakte vores afsnit, hvis du har spørgsmål til vores patientvejledning:
Fysio- og Ergoterapi Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15, 7400 Herning.
Telefon 7843 4300 - mellem kl. 08.00-12.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/906833
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.
Sådan gør du
Mere information
Kontakt