Når lægen skønner det er udsigtsløst at fortsætte med helbredende behandling ændres behandlingen til at fokusere på lindrende behandling, pleje og omsorg, for at din pårørende har det bedst muligt i den sidste tid.

Din pårørende vil ikke længere modtage helbredende medicin, og der vil ikke være samme fokus på ernæring og væske, da det vurderes, at din pårørende er uhelbredelig syg og snarlig døende.
Forløbet efter ophør med helbredende behandling kan variere fra få timer til mange dage.

Afgørelsen vil altid foregå i tæt samarbejde med jer som pårørende, men det er lægens opgave og ansvar at træffe den, jævnfør § 5, stk. 3 i Sundhedsloven (retsinformation.dk). Beslutningen kan ændres, hvis den almene tilstand forbedres i en grad, så det vurderes relevant.

Plejen vil fokusere på, at din pårørende er velsoigneret og med størst muligt velvære. Der udføres personlig pleje flere gange om dagen.

Motorisk uro, rynket pande, klagelyde eller svedudbrud kan være tegn på smerter. Hvis der ses sådanne tegn, vil plejepersonalet tilbyde smertelindrende behandling. Ligeledes kan der tilbydes iltbehandling, hvis vejrtrækningen er meget besværet.

Ser du som pårørende tegn på ubehag, må du meget gerne kontakte plejepersonalet med henblik på lindring.

Ved livets afslutning kan det være bekymrende for jer, at der lægefagligt bliver besluttet, at din pårørende ikke tilbydes vanlig væske eller føde.

I de sidste levedøgn er mad og drikke ikke nødvendigt, da kroppen ikke længere kan drage nytte af det. I kan være bekymrede for, om den døende tørster, men ofte forsvinder følelsen af sult og tørst. Din pårørende kan måske føle tørst og mundtørhed, og derfor fugter vi læberne og slimhinder i munden med lidt væde og fugt-gel. Det hjælper spytsekretionen, forhindre dannelsen af sår og svamp i mundhulen, og lindrer eventuel tørstfølelse.

Tørst lindres ikke ved væskedrop, da kroppen ikke kan udnytte væsken.

Følesansen bevares længst i hænder og ansigt, og formentlig er høresansen den sans, der forsvinder til sidst. Selvom din pårørende sover eller døser hen, er det derfor vigtigt at sige, hvad man foretager sig, før man gør det. Det kan f.eks. være at sige til, når man kommer ind eller forlader rummet. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på at tale til den døende i et roligt stemmeleje.

Oftest er døden en gradvis tilbagetrækning fra livet. I kan som pårørende forhøre jer hos personalet, om det er muligt at forudsige noget om forløbet i det enkelte tilfælde.

Vejrtrækningen ændres

I timer til døgn inden døden indtræffer, kan vejrtrækningen være lidt rallende på grund af slim i luftvejene, som din pårørende ikke har kræfter til at hoste op. Din pårørende er bevidsthedssvækket og mærker sandsynligvis ikke generne, men det kan være ubehageligt for jer der er tilstede på stuen at høre. Stillingsskift og lindrende medicinsk behandling kan afhjælpe.
Vejrtrækningen kan blive uregelmæssig med lange pauser for til sidst at ophøre. Herefter kan der komme et enkelt suk.

Huden og temperatur

Huden kan blive bleg. Hænder og fødder kan være kølige og eventuelt blive blåmarmorerede.

Sanser

Høre- og følesansen er de sidste der forsvinder. Huden kan blive ekstra følsom. Derfor er det især gennem ord og berøring, at I som pårørende kan vise jeres omsorg over for den døende.

Når døden indtræder, stopper hjertet med at slå, den døende holder op med at trække vejret, pupillerne stivner, og den døde får en bleg og voksagtig farve. Kropstemperaturen falder, musklerne slapper af, og der kan sive lidt urin og afføring. Øjnene kan forblive åbne, kæben falder ned, og det kan evt. høres, at det risler i væskerne i kroppen på den døde.

Er der et ønske fra jer som pårørende om, at der er plejepersonale til stede, når døden indtræder, vil vi gerne det.

Er der kun jer til stede på stuen, når jeres pårørende dør, vil plejepersonalet komme, når I kalder. Det er helt acceptabelt, at I er de eneste på stuen et stykke tid efter døden er indtrådt og også helt ok, hvis det ikke føles behageligt.

Lægen vil herefter blive kontaktet og vil tilse afdøde på afdelingen for at sikre dødstegnene.
Er der et ønske om at afdøde skal iklædes eget tøj vil dette være muligt. I må gerne hjælpe, hvis I ønsker det.

Når I har sagt farvel på den måde, I ønsker, vil den afdøde blive kørt på 6 timers stuen af afdelingens portør, og herefter er det den bedemand I vælger, som varetager de videre opgaver.

Det er muligt at få en aftale med den ansvarlige for kapellet om at se afdøde i kapellet. Der skal træffes besøgsaftale i kapellet og derfor skal kontakten skabes gennem afdelingen.

I vil få information om dette, når det bliver relevant.

Hospital

Din pårørendes tilstand kan kræve at forblive indlagt på afdelingen, til denne sover ind. Det kan være, hvis der er stor risiko for at dø i transporten, men også andre overvejelser spiller ind. I må være til stede og kan deltage i plejen i det omfang I ønsker hele døgnet.

Plejecenter og lignende

Bor din pårørende på et plejecenter, kan det være relevant at komme tilbage i vante omgivelser og tilbringe den sidste tid der, hvis tilstanden tillader det.
Det kan også være aktuelt med en midlertidig plads i kommunen, hvis I ønsker jeres pårørende tættere på familien/netværket.

Hospice

Har din pårørende og/eller du et ønske om at patienten overflyttes til et hospice den sidste tid, vil plejepersonalet være behjælpelig med at henvise og undersøge mulighederne for en plads lige nu.

Eget hjem

Har din pårørende og/eller du et ønske om, at den sidste tid skal være i eget hjem med evt. tilsyn/hjælp fra hjemmeplejen, vil dette også være en mulighed, hvis tilstanden tillader det.

Der er mulighed for at få kaffe, te og kolde drikkevarer i afdelingen ved afdelingens køkken/opholdsstue.

Der kan købes mad i afdelingen. Maden bestilles via skærmen på din pårørendes stue og betales med MobilePay, nummeret ses på skærmen efter bestilling.

Der er mulighed for at købe mad i "Havens Madhus" eller i 7-ELEVEN kiosken i forhallen. Spørg, hvis du er tvivl.

Læs mere om mad og drikke på hospitalet.

Selvom døden er ventet, kan den opleves helt overvældende, når den er en realitet. Mange efterladte bliver overraskede over, hvor voldsomme følelserne er, og over at det i situationen kan føles helt uvirkeligt.

Nogle efterladte kan opleve en form for lettelse over, at det nu er overstået. Dette kan give skyldfølelse, men det er en følelse, der er almindelig og kan opstå efter et ofte langvarigt og hårdt sygdomsforløb.

For nogle kan der i tiden efter dødsfaldet være behov for at få sat ord på tanker og følelser (også de 'forbudte') sammen med en neutral person. Her kan man ved egen læge få en henvisning til en psykolog.