Kunstigt hofteled efter et hoftebrud - Genoptræning efter operationen
Denne vejledning er til dig, der genoptræner efter at have fået et kunstigt hofteled fx efter brud. Den giver råd om bevægelser, øvelser og daglige aktiviteter.
Gå direkte til:
Det tager oftest 4-6 måneder, før din hoftemuskulat er helt genoptrænet. I denne periode kan du gradvist vende tilbage til dine daglige aktiviteter.
Du må støtte på det opererede ben, så længe det ikke gør ondt - også med fuld vægt. Brug et ganghjælpemiddel i starten for at aflaste hoften.
Når du føler dig sikker og kan gå uden at halte, kan du undvære ganghjælpemidlet.
Gå gerne flere korte ture i løbet af dagen – helst udendørs. Det styrker musklerne og hjælper din balance.
Vær opmærksom på
Du får hjælpemidler udleveret efter behov af en ergoterapeut eller fysioterapeut. Vi anbefaler, at du bruger dem i 6 uger.
Husk, at dine daglige gøremål også er en del af genoptræningen.
Pude
Hvis du har fået en pude til at sidde på, anbefaler vi, at du bruger den i de første 6 uger. Det vigtigste er, at du sidder højt, så knæene er under hofteniveau. Det hjælper dig med at undgå at bøje hoften mere end 90°.
Gribetang
Brug gribetangen til at få bukser af og på med.
Stokke
Du kan rejse dig bedst ved at holde det opererede ben fremme og støtte dig med hænderne i underlaget når du skubber dig op.
I de første 6 uger efter operationen anbefaler vi, at du ikke:
Forsøger at tvinge en bevægelse igennem, hvis du mærker modstand eller smerte i hoften eller låret.
Sidder i bløde/lave stole og sofaer.
Bøjer over 90 grader i hoften, når du sidder eller står med samlede ben.
Drejer kroppen ud over den opererede hofte.
Drejer det opererede ben indad.
Krydser benene, når du sidder og ligger.
I stedet for anbefaler vi, at du bruger det, vi kalder frøstilling:
Skal du samle noget op fra gulvet i stående stilling, kan du godt bøje dig fremover, når bare du holder benene godt ud til siden.
Det samme gælder i siddende stilling: hold benene godt ud til siden, når du læner dig frem.
Opsamling fra gulv kan også foregå ved at føre det opererede ben bagud.
Hvis du er smidig i hofte og knæ, kan du siddende tage strømper på det opererede ben med knæet drejet udad
Foretage lettere havearbejde.
Svømme, cykle og gå lange ture.
For at dit kunstige hofteled kan fungere bedst muligt uden problemer og holde så mange år som muligt, anbefaler vi, at du undgår:
tunge løft og andre overbelastninger af hoften.
at hoppe ned fra stiger eller trappetrin, men altid træder ned.
overvægt.
aktiviteter, hvor der er risiko for fald eller slag mod hoften.
at sidde på hug.
at løbe.
at bøje mere end 90°, samtidig med at du drejer ud over opererede hofte som vist på nedenstående billede.
Øvelser
Udfør øvelserne dagligt efter operationen. Vi anbefaler, at du forsætter med at træne dagligt i op til 3 måneder efter operationen.
Udfør venepumpeøvelser ved at strække og bøje i fodleddene.
Udfør øvelserne siddende eller liggende, og gerne mange gange dagligt. Øvelserne er særligt vigtige de første dage.
Lig på ryggen.
Bøj i knæet – lad foden glide på underlaget.
Stræk benet ud igen.
Bøj begge ben.
Løft bagdelen fra underlaget.
Sænk ned igen.
Bøj begge ben.
Drej udad med begge knæ.
Før knæene tilbage igen.
Stå ved fodenden af sengen eller lignende.
Overkroppen holdes lodret, og det opererede ben føres skråt bagud.
Stå ved fodenden af sengen eller lignende. Hold overkroppen lodret.
Bøj i opererede hofte og før efterfølgende benet bagud.
Stå ved fodenden af sengen eller lignende.
Stå med let spredte ben og fødderne drejet udad.
Bøj og stræk i knæ og hofte.
Mere information
Tag ét trin af gangen. Er der gelænder, så brug dette.
Opad trapper: Det raske ben op først, mens stokkene bliver tilbage til at skubbe fra med.
Nedad trapper: Stokke og det opererede ben ned først.
Det er individuelt, hvor meget du kan træne, men det er vigtigt med daglig træning for at opnå et godt resultat. Korte gåture er en del af træningen. Samtidigt er det vigtigt, at du finder en god balance mellem træning og hvile.
Hvilestilling
Du skal helst ligge på ryggen.
Du må dog gerne ligge på siden med en tyk pude eller dyne mellem benene, så du undgår at dreje og krydse det opererede ben.
Indtil da må du gerne være passager på forsædet.
Du må dog ikke køre bil, hvis du stadig tager stærkt smertestillende medicin.
Sædet skal være skubbet helt tilbage og ryglænet lænet bagud.
Brug eventuelt en plastikpose. Det nedsætter gnidningsmodstanden, når du skal dreje dig rundt på sædet.
Træk dig over mod førersædet.
Sving benene ind i bilen og træk dig bagud på plads i sædet.
Kontakt
Du kan kontakte vores afsnit, hvis du har spørgsmål til vores patientvejledning:
Fysio- og Ergoterapi Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15, 7400 Herning.
Telefon 7843 4300 - mellem kl. 08.00-12.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/906740
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.