Du kan nu online forny din recept til den medicin, du har fået ordineret fra Neurologisk Klinik. Læs her hvordan du gør.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Det gælder almindelig medicin, der hentes på dit lokale apotek. Medicinen kan bestilles hele døgnet, også uden for klinikkens åbningstid, og du vil dermed undgå ventetid i telefonkøen. Vi opfordrer dig til at benytte denne mulighed.
Sådan gør du
Du skal logge på www.booking.rm.dk eller app'en MineAftaler med MitID.
1
Vælg book tid. Øverst skal du taste bookingkoden RHG40A-REC (det er uden betydning, om du skriver med store eller små bogstaver).
2
Vælg den første ledige tid.
3
Når tiden er valgt klikker du fortsæt
4
Du vil herefter komme videre til et felt, hvori du kan skrive hvilken medicin, du skal have fornyet recept på. Skriv navnet på medicinen samt styrken, fx Lamotrigin 100 mg.
Afslut med at klikke på Book.
Vi fornyer recepter hver dag, men bestil gerne din recept i god tid. Der kan gå op til 2 hverdage, før medicinen er klar.
Mere information
Neurologisk Klinik vil altid gerne hjælpe dig, hvis du oplever, at det er svært at bestille medicinen på internettet, eller hvis du slet ikke har internet eller MitID.
Du kan altid kontakte lægesekretæren mellem kl. 8.15 og 12.00 på hverdage.
Kontakt
Kontakt
Har du spørgsmål, kan du kontakte os på telefonnummer 7843 7000.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1411248
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.