I ALS-teamet er det vores erfaring, at personer med ALS har glæde af at anvende CPAP. 

Der er evidens for, at lungefysioterapi kan forbedre den respiratoriske funktion hos patienter med ALS, og ofte påbegyndes CPAP-behandling tidligt i forløbet. 

Apparatet kan bruges som forebyggende behandling, hvor den er medvirkende til at undgå, at slim sætter sig i luftvejene og dermed udvikling af en lungebetændelse. Har man slimproblemer, vil apparatet være behandlende med det formål at løsne slimet.

CPAP (udtales se-pap) er en forkortelse af det engelske udtryk: Continuous Positive Airway Pressure. Det betyder konstant overtryk i lungerne.

Trækker man vejret i et CPAP-apparat, vil der være overtryk både under indånding og udånding.

For at kunne trække vejret skal man bruge muskelkraft. 

Indåndingen foregår ved, at åndedrætsmusklerne i mellemgulvet og mellem ribbenene trækker sig sammen. Derved udvides brystkassen, og der skabes et undertryk i brysthulen. Dette undertryk suger luften fra næse eller mund ned gennem luftrørene til de steder (alveolerne), hvor ilten optages i kroppen. I hvile sker udåndingen normalt uden brug af muskelkraft.

Så snart indåndingsmusklerne slapper af, sørger lungernes egen ”elastik” for at få luften ud igen. Udåndingsmusklerne bruges kun ved kraftig vejrtrækning - f.eks. ved fysisk arbejde, og når man skal hoste.

En del mennesker med ALS vil få problemer med vejtrækningen. Det skyldes den nedsatte muskelkraft, som også kan ramme åndedrætsmusklerne. Det bevirker, at deres evne til at hoste og til at trække vejret dybt bliver nedsat. 

Derved øges risikoen for:

• at der ophobes slim i luftvejene
• at nogle luftveje tilstoppes
• at der opstår lungebetændelse

Hvis man trækker vejret i CPAP-apparatets maske, vil luftstrømmen fra pumpen give et konstant større tryk inde i brysthulen end udenfor.

Dette vil give en skånsom udspilning af luftveje og lunger. Udspilningen gør det lettere at hoste og dermed nemmere at rense luftvejene for slim. Desuden modvirker det, at lungeafsnit falder sammen.

CPAP-apparatet består af en luftpumpe, slange, maske og modstandsventil. Under CPAP-behandlingen holder man masken tæt for næse og mund, og trækker vejret ganske roligt gentagne gange. Man slapper af og lader sig puste op af luftstrømmen.

Modstandsventilen og luftstrømmen fra luftpumpen sikrer, at trykket i slangen og i lungerne forbliver lidt højere end normalt, så længe man holder masken tæt mod ansigtet. Derved udspiles luftvejene. Jo større modstandsventil der bruges, jo større bliver udspilningen.

Trykket i slangen, masken og i luftvejene bestemmes af den valgte modstandsventil. Modstandsventilerne findes i forskellige udgaver, men giver hvert sit tryk. (F.eks. 2,5 - 5 - 7,5 eller 10 cm H₂O). 

Hvilken størrelse ventil man skal vælge, er forskellig fra person til person. Som udgangspunkt skal man vælge det største tryk, man kan klare i ca. 5 min. Dette tryk afhænger i særlig grad af ens evne til at slappe af under behandlingen. Men det afhænger også af åndedrætsmusklernes styrke og udholdenhed. Er behandlingen for anstrengende, bør man skifte til en modstandsventil med et lavere tryk.

Typisk vil man skifte modstandsventil flere gange i behandlingsforløbet i takt med sygdomsudviklingen. Det er fysioterapeuten som vurderer, hvilken modstandsventil der er hensigtsmæssig at vælge.

Det er individuelt fra person til person, hvor ofte CPAP skal bruges. Fysioterapeuten instruerer hver enkel person og vurderer løbende behandlingsplanen.

• Brug, som udgangspunkt, CPAP-apparatet lige så tit, som du har lyst. Ofte vil det være passende at behandle flere gange dagligt, gerne uafbrudt flere minutter af gangen. Hold pause, hvis du bliver svimmel. 
• Brug, som hovedregel, CPAP-apparatet hver morgen, fordi der på det tidspunkt kan være slim, som har ophobet sig i løbet af natten.
• Anvend også CPAP lige inden sengetid for at modvirke natlig hoste.
• Benyt CPAP oftere, hvis du er forkølet eller hvis der er mistanke om  lungebetændelse.
• Det er en fordel at behandle inden måltider, for at rense luftvejene inden spisning.
• Brug ikke apparatet lige efter spisetid, da det er på det tidspunkt, du kan opleve tilbageløb af mad op i spiserøret.