Bøjesene til fingre - Genoptræning med tidlig bevægetræning
Gå direkte til:
Denne vejledning er til patienter som blevet opereret efter en skade på bøjesene til fingre og som skal efterbehandles med skinne og tidlig bevægetræning. Du kan læse om hvordan du skal bruge skinnen og hvordan du skal træne.
Du har gennemgået en operation, hvor din fingers bøjesene er syet. Efter operationen er senen svag og skal derfor beskyttes med en skinne af plast, som skal anvendes i alt 6 uger. Skinnen skal sikre, at dit håndled og fingre ikke strækkes, da stræk kan skade den syede sene. Mens senen heler, er der risiko for, at den syede sene vokser sammen med vævet omkring senen. Dette betyder, at senens glideevne og dermed fingerens bøjeevne bliver dårligere. Du vil blive instrueret i et genoptræningsprogram, der bevarer så meget som muligt af senens glideevne, uden at senen rives over, mens senen heler.
Genoptræningen vil primært foregå hjemme, og du har derfor selv ansvaret for at følge programmet. Du vil blive indkaldt til opfølgning på øvelserne og bevægeligheden i din finger. Sygemelding fra arbejde vil være individuelt og vil blandt andet afhænge af arbejdets karakter, men du skal forvente at være sygemeldt 6 - 12 uger efter operationen.
I løbet af den første uge laver ergoterapeuten en skinne til dig.
Hav skinnen på hele døgnet indtil 4 uger efter operationen.
Herefter skal du bruge skinnen i udsatte situationer og om natten i yderligere 2 uger.
Efter operationen kan der opstå hævelse i din hånd. Du skal lave en pumpeøvelse for at forebygge eller mindske hævelse i hånden.
Stræk din arm op over hovedet. Vær opmærksom på, at dine fingre holdes afslappet i skinnen. Derefter bøjer du i albuen. Udfør øvelsen 15 gange hver anden time.
Vi anbefaler, at du placerer din hånd over hjerte-højde om natten. Anvend evt. en pude.
Smerter
Det er forventeligt, at du kan have smerter i din finger efter operationen. I forbindelse med træningen kan der også opstå ømhed i din finger. Ømheden er naturlig og skal gerne mindskes i løbet af et par timer.
Hvis du oplever smerter under træningen, anbefales du at udføre færre gentagelser og mindre bevægelse i leddet. I de fleste tilfælde vil håndkøbsmedicin være tilstrækkeligt. Ved en forværring af smerter skal du kontakte Ortopædkirurgisk Ambulatorium eller ergoterapeuten.
De første 4 uger efter operationen
Brug ikke din opererede hånd til andet end træning de første fire uger.
Udfør øvelserne 5 gange hver anden time i døgnets vågne timer. Udfør øvelserne 10 gange hver anden time, når du har haft skinne på i 1 uge.
Før din hånd til nakken og dernæst til lænden.
Bøj, ved hjælp af din raske hånd, én finger ad gangen blidt ned mod håndfladen. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk fingeren ud til den når plastskinnen. Hold stillingen i 5 sekunder.
Bøj, ved hjælp af din raske hånd, alle fingrene mod håndfladen. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk derefter fingrene langsomt ud til de når plastikskinnen. Hold stillingen i 5 sekunder.
Placér din raske hånd vinkelret ned på bøjefuren i håndfladen.
Krads blidt og langsomt med dine fingerspidser på bagsiden af din raske hånds øverste finger.
OBS! For hver uge frem til 4 uger efter operationen, skal du flytte kradsebevægelsen en fingerbredde ned mod håndfladen.
4 - 6 uger efter operationen
Hav kun skinnen på i udsatte situationer og om natten de næste 2 uger.
Træn, bad og brug hånden til lette, daglige aktiviteter uden skinnen. Men overhold de grænser, der er beskrevet i listen om daglig brug af hånden nederst i vejledningen.
Udfør øvelserne 4 gange dagligt. Hver øvelse gentages 10 gange.
Inden du træner din finger anbefaler vi, at du varmer din hånd op i 40 - 45° varmt vand i 10 minutter. Når hånden er varmet op, er sener og ledbånd mere smidige.
Bøj og stræk dine fingre i vandet.
Stræk ikke dit håndled og dine fingre samtidigt.
Bøj ved hjælp af din raske hånd dine fingre ned mod håndfladen. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk dine fingre ud til du mærker, at det strammer. Hold stillingen i 5 sekunder.
Hold på begge sider af fingeren, lige nedenfor det mellemste led.
Bøj fingeren til du kan mærke, at det strammer. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk derefter fingeren ud igen. Hold stillingen i 5 sekunder.
Hold på begge sider af fingeren, lige nedenfor det yderste led.
Bøj fingeren til du kan mærke, at det strammer. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk derefter fingeren ud igen. Hold stillingen i 5 sekunder.
Begynd med at strakte fingrene.
Bøj fingrenes yderled og mellemled til du kan mærke, at det strammer. Vær opmærksom på, at grundleddene hele tiden er strakte. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk derefter fingrene ud igen. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk dine fingre. Vær opmærksom på, at de yderste 2 led strækkes helt ud.
Bøj grundleddene til du kan mærke, at det strammer. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk derefter knoleddene igen, så alle fingrenes led er strakte. Hold stillingenen i 5 sekunder.
Bøj dine fingre til du mærker, at det strammer. Hold stillingen i 5 sekunder.
Stræk derefter dine fingre. Hold stillingen i 5 sekunder.
Læg hånden med håndfladen på et bord med fingrene så strakte som muligt.
Spred og saml fingrene.
Læg armen på et fast underlag, f.eks. et bord. Vær opmærksom på, at håndleddet er frit, og at underarmen hviler på bordet under øvelsen. Bøj skiftevis håndleddet opad og nedad med afslappede fingre. Hold stillingen i 5 sekunder.
6 - 8 uger efter operationen
Massér dit ar, når såret er helet, for at øge blodgennemstrømningen omkring arret. Det mindsker risikoen for en permanent fast hævelse og for dannelse af hårdt arvæv.
Du skal nu ikke længere bruge din skinne. Du må nu strække fingre og håndled samtidigt, uden at lægge pres på.
Fortsæt med at udføre ovennævnte øvelser 4 gange dagligt. Hver øvelse gentages 10 gange.
Ergoterapeuten kan udvælge nogle af nedenstående øvelser afhængigt af dit behov for træning.
Udfør kun de øvelser der er aftalt med ergoterapeuten.
Læg hånden forsigtig på et stykke køkkenrulle.
Kram papiret indtil fingrene er knyttet. Stræk fingrene igen.
Hold om et glas.
Drej glasset rundt med det yderste af fingrene stille og roligt.
Drej glasset den anden vej rundt.
Læg hånden på dejen med strakte fingre.
Krads forsigtigt med neglene i dejen, så fingrene bøjes stille og roligt.
Læg pinden yderst på fingrene. Rul pinden ind og fat omkring den med de yderste af fingrenes led. Hav opmærksomhed på, at den skadede finger kommer med i bevægelsen. Slip igen.
8 - 12 uger efter operationen
Du må nu træne kraft i din hånd og underarm. Ergoterapeuten vil instruere dig i øvelser med let modstand, som gradvis øges. Det er en god idé at få prioriteret hvilke øvelser, du skal udføre.
Tril en pølse med dejen, så fingrene strækkes.
Fold dejen og klem omkring dejen med de 4 fingre.
Vær opmærksom på at få alle fingre med.
Daglig brug af hånden
Brug gerne den opererede hånd til at:
løfte svarende til 100 g, f.eks. en rugbrødsmad.
bladre i avis.
vaske dig forsigtigt og hjælpe til med påklædning.
Brug ikke den opererede hånd til at:
lyne lynlås og tage strømper og støvler på.
løfte jakke eller tungere tøj.
løfte svarende til 200 g, f.eks. et fyldt glas.
vaske dig, rede hår.
skrive i hånden og på computer 10 - 15 min ad gangen.
løfte genstande svarende til 0,5 kg.
barbere dig.
spise med kniv og gaffel, dog ikke skære i hårdt kød.
tørre borde af med fugtig klud. Du må dog ikke vride en klud.
udføre computerarbejde, ½ time ad gangen.
løfte genstande svarende til 1,0 kg.
køre bil og cykle
skære kød
vaske op, vride en klud
lyne lynlås, tage støvler og tungere tøj på
udføre almindelige daglige aktiviter indenfor smertegrænsen.
udføre have- og husarbejde
udføre fritidsaktiviteter, f.eks. svømme, computerspil
Du må dog tidligst begynde at
styrketræne 16 uger efter operationen
udføre meget tunge løft af f.eks. en kuffert ½ år efter operationen
Du kan kontakte vores afsnit, hvis du har spørgsmål til vores patientvejledning:
Fysio- og Ergoterapi Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15, 7400 Herning.
Telefon 7843 4300 - mellem kl. 08.00-12.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/906720
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.