Til dig der har fået ordineret et blødt lændebælte for at lindre dine smerter – se her, hvordan du tager det på, og hvordan du bruger det i hverdagen.
Gå direkte til:
Sådan gør du
Placer bæltet om taljen dér, hvor det giver mest smertelindring.
Brug bæltet, når du er oppe og i gang.
Tag bæltet af, når du ligger ned – fx om natten.
Husk at tage bæltet af, når du går i bad.
Du kan løsne bæltet et par gange om dagen, fx når du sidder ned.
Du må gerne bevæge og belaste ryggen så meget, som dine smerter tillader.
Bæltet skal sidde midt på ryggen med bagstykket centreret langs rygsøjlen.
Læg bæltets ender ind over hinanden.
Fastgør enderne med velcroen.
Tag fat i begge stropper, og træk dem fremad og ud til siden, så lændebæltet strammes.
Kryds stropperne foran dig, og fastgør enderne på bæltet med velcroen. Du kan både stramme og løsne bæltet, alt efter hvad der føles bedst for dig.
Bæltet er placeret korrekt, når Aspen-logoet er foroven – som vist på billedet
Videre forløb
Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt genoptager dine almindelige aktiviteter – i det omfang du kan. Sørg for at holde dig fysisk aktiv, fx med gåture, motionscykel eller svømning.
Hold øje med, at bæltet ikke giver dig tryksår eller irriterer huden.
Når du ikke længere har den ønskede effekt af bæltet, er det en god idé at begynde at bruge det mindre. Efter 2-3 måneder bør du være stoppet helt med at bruge lændebæltet.
Det er almindeligt at have smerter i 2-3 måneder
Kontakt
Du kan kontakte vores afsnit, hvis du har spørgsmål til vores patientvejledning:
Fysio- og Ergoterapi Regionshospitalet Gødstrup Hospitalsparken 15, 7400 Herning.
Telefon 7843 4300 - mellem kl. 08.00-12.00.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1592511
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.