Penicillinallergi er en overfølsomhedsreaktion. Man kan være allergisk overfor to typer penicillin:

• Smalspektret penicillin (for eksempel Vepicombin eller Primcillin). Det betyder, at man er allergisk over for alle typer penicillin.
• Bredspektret penicillin (for eksempel Imacillin, Flemoxin eller Pondocillin). Det betyder, at man ofte - men ikke altid - kan tåle smalspektret penicillin.

Penicillin reagerer med et antistof (IgE) i kroppen, hvis du er allergisk. Dette kan måles ved en blodprøve.

Penicillin er det hyppigst anvendte antibiotikum.

Hos ca. 5 % af alle, som får pencillin, opstår der mistanke om penicillin-allergi. Ved nærmere undersøgelse bliver der dog kun påvist overfølsomhed i 5-10% af de mistænkte tilfælde.

Mange har derfor en forkert diagnose og undgår penicillin uden grund.

Man anslår, at ca. mindre end 1 % af danskerne er allergiske overfor penicillin.

Allergien kan give følgende symptomer:

• Huduslæt, som kan vise sig på forskellige måder.
  • Der kan komme et kløende, myggestik-lignende udslæt (nældefeber), eller det kan vise sig som ikke-kløende røde pletter eller plamager. Det første skyldes allergi, mens det andet oftest skyldes en anden form for overfølsomhed.
• Åndedrætssymptomer såsom vejrtræningsbesvær eller hævelse i mund og hals.
• Generelle symptomer såsom utilpashed, svimmelhed og eventuelt besvimelse.

Beskriv dine symptomer så nøjagtigt som muligt.

Selvom allergiske reaktioner er hyppige og kan være alvorlige, sker der kun ét dødsfald i Danmark hvert 6. år, som skyldes allergi overfor penicillin.

Blodprøven skal tages tidligst en måned efter reaktionen. Den skal vise, om blodet indeholder IgE-antistof mod penicillin.

Hvis blodprøven er positiv, er du allergisk overfor penicillin. Hvis blodprøven er negativ, kan vi gå videre med en provokationstest.