Formålet med undersøgelsen er at stille en diagnose.
En nålebiopsi er en lille prøve fra vævet i leveren.
En ultralydsundersøgelse er lydbølger, som passerer igennem kroppens væv. Lydbølgerne er ufarlige, og du kan hverken høre eller føle dem.
Forbered dig til undersøgelsen
Du skal selv sørge for transporten til og fra undersøgelsen.
Du må ikke selv køre bil 24 timer efter undersøgelsen. Husk at lave aftale om, hvem der kan køre dig hjem.
Det er vigtigt, at du kan blive hentet, så snart du er klar til at komme hjem.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din undersøgelse bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 4 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice de sidste 4 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter undersøgelsen. Hvis du har diabetes, bør du i stedet for saft blot drikke vand.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus eller tygge tyggegummi.
Tag afslappende tablet 2 timer før mødetidspunktet.
Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din vanlige morgenmedicin på undersøgelsesdagen - dog ikke medicin mod sukkersyge og blodfortyndende medicin.
Medicinen må indtages med et glas vand, dog senest 2 timer før mødetidspunktet.
Hvis du normalt får blodfortyndende medicin eller medicin mod sukkersyge, så skal du følge den anvisning, som du har fået af lægen i klinikken.
Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.
Medbring din egen medicin på undersøgelsesdagen.
På undersøgelsesdagen
Herefter får du patienttøj på og anvist en seng.
En sygeplejerske måler dit blodtryk og din puls, og du vil få beroligende medicin.
En portør kører dig til Røntgenafdelingen, hvor undersøgelsen foregår.
Om undersøgelsen
Du ligger ned til undersøgelsen.
På huden over det område, der skal undersøges, får du smurt en gele-agtig creme på. Derefter fører lægen et ultralydshoved hen over huden. Lydbølgerne danner billeder, som man kan se på en skærm.
Ud fra disse billeder finder lægen det sted på leveren, hvor der skal tages en vævsprøve (biopsi) fra.
Før lægen tager vævsprøven, bedøver vi din hud med lokalbedøvelse der, hvor nålen skal føres ind.
Selve biopsien foregår ved, at lægen fører en nål gennem huden og ind i leveren og tager et lille stykke væv ud.
Det kan gøre lidt ondt, når prøven bliver taget, men det stopper hurtigt igen.
Undersøgelsen tager ca. 30-60 minutter
Risici og bivirkninger
Du kan i få tilfælde få smerter i højre skulder efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen
Personalet vil holde øje med dig og måle dit blodtryk og din puls.
Du må ikke spise i 2 timer efter undersøgelsen, men du må gerne få noget at drikke
Hvis du har det godt efter 4-5 timer, kan du tage hjem
Når du kommer hjem
Vær sammen med en anden voksen den første aften og nat
Vi anbefaler let sengeleje resten af dagen
Sengeafsnit for Lungesygdomme
Tlf. 7843 6610 (døgnåbent)
Lungemedicinsk Klinik
Tlf. 7843 6640
Klinik: Kl. 08.00-11.00 samt 13.00-15.00
Booking: Kl. 10.00-11.00
Videre forløb
Hvis du har fået lavet andre undersøgelser, kontakter vi dig først, når alle prøvesvar er på plads.
Tag en pårørende med, hvis du bliver indkaldt til en samtale
Kontakt
Sengeafsnit for Lungesygdomme (døgnåbent): Tlf. 7843 6610
Lungemedicinsk Klinik: Tlf. 7843 6640
Klinik: Kl. 08.00-11.00 samt 13.00-15.00
Booking: Kl. 10.00-11.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/917869
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.