Udlevering af gratis medicin, Gigt- og Bindevævssygdomsklinikken
Gå direkte til:
Medicinudlevering varetages kun af Hospitalsapoteket i Aarhus.
Det er derfor ikke længere muligt at få medicin udleveret ved besøg i Gigt- og Bindevævssygdomsklinikken.
Vær opmærksom på
Korrekt opbevaring er af stor betydning for, at din medicin virker som den skal.
Du skal derfor straks lægge din medicin i køleskabet, når du modtager den. Hvis du har brug for at transportere din medicin fx fra din arbejdsplads og til din bopæl, skal du gøre dette i en køletaske med frosne køleelementer.
Hvis din medicin modtages af dine pårørende, er det af yderste vigtighed, at du fortæller din pårørende om, hvordan din medicin skal håndteres.
Det er vigtigt, at du får taget de aftalte blodprøver, så vi kan forny din recept, og du kan få udleveret din medicin. Vi kan på den måde se om, du tåler medicinen inden du kan mærke det.
Blodprøverne tages som hovedregel hver 6.-8. uge, men der kan gælde særlige forhold for netop dig.
Sådan gør du
Du kan forny din recept på www.booking.rm.dk eller appen MineAftaler. Under fanen "book tid" skal du taste bookingkoden RHG38A-REC
Du skal forny din recept hver gang, du skal bruge ny medicin, da recepten kun gælder til én udlevering.
Vi anbefaler, at du fornyer recepten ca. 2 uger før, du mangler medicinen.
Biologisk medicin er fx præparaterne Erelzi, Hyrimoz, Cimzia og Simponi.
Forny din recept på methotrexat (Metex, Nordimet, Injexate) og Arava/Leflunomide på www.booking.rm.dk
Under fanen "Book tid" skal du taste bookingkoden RHG38A-REC
Recepten gælder til 2 udleveringer, som er medicin til 6 måneder ad gangen.
Metex og Arava/Leflunomide skal afhentes i en medicinboks nær dig.
Biologisk medicin skal afhentes i medicinboks med køl. Indtil videre kan du finde medicinbokse med køl på Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsparken 15, 7400 Herning eller i Center for Sundhed, Stationsvej 35, 7500 Holstebro. Vær særlig opmærksom på åbningstiderne i Center for Sundhed.
Hvis du har mere end 25 km fra din bopæl til en medicinboks med køl, kan medicinen afleveres på din hjemadresse med fragtmand. Dette er gratis.
Du kan booke fragtmanden på www.booking.rm.dk eller appen MineAftaler. Under fanen "Book aftale" skal du taste bookingkoden RM-HA-MED1
Mere information
Gigt- og Bindevævssygdomsklinikken vil altid gerne hjælpe dig, hvis du oplever, at det er svært at bestille medicinen på internettet eller hvis du slet ikke har internet eller MitID.
Du kan altid kontakte lægesekretæren mellem kl. 8.00 og 11.00.
Kontakt
Kontakt Gigt- og Bindevævssygdomsklinikken i Gødstrup og Center for Sundhed på:
telefon 7843 6552
Hvis du har praktiske spørgsmål, brug for ændring af tid, receptbestilling og lignende kan du kontakte lægesekretæren mellem kl. 8.00 og 10.00 på hverdage.
Lægesekretær TAST 1
Hvis du har spørgsmål til din sygdom, medicin eller har aktivitet i din sygdom, kan du kontakte sygeplejersken mellem kl. 8.00 og 8.45 på hverdage.
Du skal være opmærksom på, at mailadressen ikke bør anvendes til personfølsomme oplysninger.
Du kan ofte selv ændre din tid på www.booking.rm.dk eller appen "MineAftaler".
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1047689
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.