Du må ikke tage din medicin hjemmefra (bortset fra diabetesmedicin)
Du skal medbringe al din medicin i original emballage (dvs. ikke dosisæsker) og din aktuelle medicinliste (eller alle de lister du har)
Du kan eventuelt medbringe læsestof, computer, musik med høretelefoner eller lignende. Der er mulighed for adgang til internettet. Det er ikke tilladt at tale i telefon, men du må gerne anvende din telefon lydløst til andet end samtale.
Du kan eventuelt medbringe drikkelse og madpakke.
Det er vigtigt, at du har en løs overdel på, for at der er god plads til manchetten, der skal måle dit blodtryk.
Hvis du bruger bælte i bukserne, kan blodtryksapparatet sættes fast deri
Blodtryksapparatet kan også hænge i en lille taske om halsen
På undersøgelsesdagen
Sygeplejersken låner din medicin og medicinliste samt klargør medicinen.
Det blodtrykssænkende medicin gives af din medbragte medicin.
Nu måles dit blodtryk med et automatisk blodtryksapparat over 30 minutter og består af 6 målinger med 5 minutters interval.
Herefter måles blodtrykket med 20 minutters interval i samlet 24 timer.
Den første time af døgnblodtryksmålingen skal du sidde i hvile, men herefter må du forlade Nyremedicinsk Klinik.
Dette kan eksempelvis være i forbindelse med kontrolbesøg. Du behøver ikke at vente 1 time i klinikken efter du har taget din medicin.
Efter undersøgelsen
Din undersøgelse i Nyremedicinsk Klinik tager normalt 2-2½ time
Du skal foretage dig det du plejer, ligesom ved tidligere døgnblodtryksmålinger.
Du skal henvende dig i skranken hos sekretæren i Nyremedicinsk Klinik og medbringe det medfølgende skema.
En sygeplejerske kan være behjælpelig med at tage blodtryksapparatet af
Når du kommer hjem
Du skal forholde dig i ro og slappe helt af i armen, når blodtryksapparatet pumper luft i manchetten
Hvis blodtryksapparatet ikke opfanger blodtrykket, vil målingen blive gentaget efter cirka 1 minut
Du må ikke gå i bad med blodtryksapparatet på, da det ikke kan tåle vand
Når personalet skal vurdere dine målinger, er det vigtigt at vide, hvornår du er gået i seng og hvornår du er stået op.
De to klokkeslæt skriver du ind det medfølgende skema og medbringer i Nyremedicinsk Klinik, når du afleverer apparatet.
Videre forløb
Dit resultat vil blive gennemgået af en læge i Nyremedicinsk Klinik ved din næste samtale.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/988514
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.