Selfcare er en dialysebehandling, som du selv varetager i Klinik for Dialyse. Du vil derfor altid have mulighed for tilkalde personale.
Vær opmærksom på
Din patientansvarlige læge skal godkende dig til Selfcare behandlingen
Du har mulighed for at vælge dialysetider, som passer ind i din hverdag med familie, skolearbejde eller fritidsinteresser.
Du får mulighed for mere dialyse.
Du får større indsigt i din sygdom og mere kontrol over din behandling.
Din dialysebehandling foregår på Selfcarestuen sammen med andre Selfcare-patienter.
Om behandlingen
Når du dialyserer mere end tre gange om ugen, kan du:
Reducere dit medicinbehov, for eksempel blodytryksmedicin.
Opleve at få mere energi og større fornemmelse af velvære.
Opnå øget fleksibilitet i kost- og væskerestriktioner.
Få en forbedret søvn.
Dialyseafsnittet kan tilbyde at lære dig, hvordan du bruger Fresenius hæmodialysemaskinen.
Du har mulighed for følgende behandlingsformer:
Hæmodialyse ( HD)
Hæmodiafiltration (HDF).
Om oplæringen
Du vil blive oplært af 2-3 sygeplejersker fra hjemmehæmodialyse-gruppen i såvel det teoretiske som det praktiske omkring behandlingen.
Vi tilbyder 3-6 dialysebehandlinger om ugen af minimum tre timers varighed. Oplæringstiden vil være individuel, men tager oftest 6-8 uger.
Du kan lære at anlægge kanyler, hvis du ønsker det, men det er ikke et krav.
Hvis du har dialysekateter, lærer vi dig at starte og slutte behandlingen på dialysekateter.
Du har mulighed for at vælge behandlingstidspunkter inden for Selfcarestuens åbningstid.
Selfcarestuen er åben:
Mandag - torsdag: kl. 7.15-22.00.
Fredag: kl. 7.15 - 21.30.
Lørdag - søndag: kl. 7.15 - 15.00.
Videre forløb
Når du er Selfcare-patient, forventer vi, at:
Du selv finder materialer frem til din dialysebehandling.
Du rydder op efter dig selv og fjerner sengetøj.
Du overholder dine bookede dialysetider.
Du tager din mad med på stuen, når det er muligt.
Du er motiveret for at lære nyt.
Mere information
Hvis du er interesseret i at høre mere om Selfcare behandlingen, skal du tale med din kontaktsygeplejerske, som vil sørge for, at der bliver arrangeret en samtale med dig, eventuelt pårørende og en sygeplejerske fra hjemmehæmodialysegruppen.
Du vil her blive orienteret om oplæringsforløbet og praktiske foranstaltninger.
Hjemmehæmodialysegruppen består august 2022 af:
Sygeplejerske Jette Lind (ansvarlig for gruppen)
Sygeplejerske Helle Sørensen
Sygeplejerske Amalie Møller Slavensky
Sygeplejerske Helle B. Fischer
Sygeplejerske Louise Bertelsen
Sygeplejerske Karin Høj Madsen
Sygeplejerske Tove Larsen
Sygeplejerske Jennemie Mølby
Kontakt
Kontakt Klinik for Dialyse
Klinik for Dialyse: tlf. 78 43 67 60
Åbningstider:
Mandag-torsdag: kl. 7.30-21.30
Fredag: kl. 7.30-21.00
Lørdag og søndag: kl. 7.30-14.30
Udenfor Klinik for Dialyses åbningstider: Kontakt Sengeafsnit for Nyresygdomme
Kontakt Sengeafsnit for Nyresygdomme
Sengeafsnit for Nyresygdomme: tlf. 78 43 67 30
Åbent hele døgnet.
Kontakt Klinik for Nyresygdomme
Klinik for Nyresygdomme: tlf. 78 43 67 10
Åbningstid hverdage: kl. 8.00-15.00
Udenfor Klinik for Nyresygdomme: Kontakt Sengeafsnit for Nyresygdomme
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/917883
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.