Nyreskole er et gratis tilbud til dig, der har en kronisk nyresygdom, og som overvejer dialysebehandling.
Du kan med fordel snakke med din kontaktlæge eller en sygeplejerske i Nyremedicinsk Klinik om det er relevant for dig. Personalet i afdelingen kan være behjælpelig med at henvise dig til skolen.
Dit forløb hos os
Du vil blandt andet få noget at vide om, hvilke symptomer det kan give, hvilke behandlingsmuligheder der er og hvilken betydning det kan have for dig og dine pårørende fremover. Derudover kan du blive klogere på hvordan det påvirker din hverdag, dit funktionsniveau, din krop og hvilken mad skal du spise. Der er også mulighed for at snakke med andre nyresyge eller pårørende i samme situation.
Det er nyrelæger, sygeplejersker, diætister, fysioterapeuter, pårørende og patienter, der underviser på nyreskolen
Nyreskole foregår over 3 eftermiddage, i tidsrummet kl. 12.30 til kl. 15.30
Skolen afholdes 2 gange årligt; 3 eftermiddage i foråret og 3 eftermiddage i efteråret.
Eftermiddag 1: Nyrernes funktion og transplantation.
undervisere: læge
Eftermiddag 2: Dialyse og MMU.
Undervisere: sygeplejersker, patienter og læge.
Eftermiddag 3: kostens betydning, motion og pårørendes rolle.
undervisere: diætist, fysioterapeut, sygeplejersker og pårørende.
De fysiske rammer
Det er muligt at tage elevatoren.
Der forefindes toiletter på samme etage.
Mad og drikke
Der vil blive serveret kaffe, te, vand og kage eller sandwich alle 3 eftermiddage.
Har I brug for specialkost, så giv besked herom, og vi vil forsøge at efterkomme ønsket/behovet. Ellers bedes I selv medbringe mad.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/988466
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.