Urinsyre ophobes i og omkring led og langs sener. Urinsyre er kraftigt lokalirriterende og kan derfor give meget smertefulde ledhævelser.

Normalt er kroppen i balance, og urinsyren ligger stabilt i depoter, men ved tilstande som f.eks. dehydrering - efter eksempelvis hård fysisk aktivitet eller efter alkoholindtag kan krystallerne frigives til et led. Når kroppen ”opdager” dette, udløser det en kraftig inflammation, som opstår hurtigt, og leddet bliver varmt, rødt, hævet og ømt.

Et anfald opstår typisk i løbet af natten og svinder spontant i løbet af en til to uger. Det er typisk særdeles smertefuldt. Podagra er den tilstand, hvor storetåens led rammes, men principielt kan alle led rammes.

Hvis man ikke gør noget ved tilstanden, vil ubalancen mellem urinsyre­indtag og -udgift være skæv og depoterne vil tiltage i størrelse. Det ser man nogle gange som kroniske urinsyreknuder (tofi).

Kun en lille del af urinsyren i blodet bliver tilført via kosten. Langt det meste kommer som resultat af nedbrydningen af kroppens egne celler.

Når kroppen fornyer sine celler, vil puriner fra cellekernen frigives til blodet, hvor purinerne herefter nedbrydes til urinsyre. Det er altså helt normalt at have urinsyre i blodet, der almindeligvis udskilles via nyrerne.

Problemet opstår, når udskillelsen ikke sker effektivt nok, og der derfor dannes urinsyrekrystaller i leddene.

Nogle fødevarer øger risikoen for urinsyregigt

Ved anfald kan man forsøge at reducere indholdet af urinsyre i kroppen ved at nedsætte indtaget af fødevarer, som har et højt indhold af puriner.

Dog har det vist sig, at visse fødevarer øger risikoen for urinsyregigt, selvom de ikke har et højt purin-indhold. Det er derfor ikke nok kun at se på purin-indholdet.

Mange vegetabilske levnedsmidler, som for eksempel bønner, ærter, linser, havre, spinat, asparges, blomkål og svampe indeholder et højt indhold af puriner, så derfor blev de tidligere frarådet.

Det har dog vist sig, at indtaget af disse levnedsmidler ikke er forbundet med en øget risiko.

Følg Fødevarestyrelsens officielle kostråd. Så sikrer du dig en sund, varieret kost og sund livsstil. Læs også de gode kostråd i næste afsnit.

Fødevarer

• Drik rigeligt med væske, gerne vand. 6-8 glas væske om dagen mindsker risikoen for urinsyresten i urinvejene.
  
  
• Spis eller drik mælkeprodukter med et lavt fedtindhold (mindre end 0,5 %). Det nedsætter risikoen for anfald.

Motion og vægt

• Vær fysisk aktiv. Risikoen for urinsyregigt er lavere hos fysisk aktive. Gå roligt frem, hvis du ikke er vant til motion. Bliver du overanstrengt, kan det fremkalde anfald.
  
  
• Hvis du er overvægtig, anbefaler vi et vægttab. Det skal dog ske i et roligt tempo med maks. 1 kg om ugen. Hvis du taber dig for hurtigt, risikerer du, at urinsyremængden i blodet stiger, og dermed vil risikoen for anfald også stige.

Du kan med fordel efterleve de følgende kostråd.

Alkohol og især øl er en risikofaktor for udvikling af anfald, men vin i moderate mængder er neutralt. Du kan således med god samvittighed nyde et glas vin af og til.

Fødevarer, der forværrer sygdommen:

• Alkohol
• Indmad, for eksempel lever, brissel og nyrer
• Rødt kød
• Fed mad i større mængder, for eksempel fede saucer
• Kødekstrakter, boullion og kødsupper
• Gær og gærekstrakter (findes i blandt andet supper, kødboller, øl)
• Bælgfrugter
• Sukkerholdige læskedrikke
• Skaldyr og andet seafood, såsom ansjoser, sardiner, rejer og torskerogn

Fødevarer med gavnlig virkning:

• Mejeriprodukter med lavt fedtindhold
• Kaffe (også koffeinfri)
• C-vitamin
• Diabetesvenlig kost (du får nærmere beskrevet, hvad dette er, ved samtale med sygeplejersken)
• Undgå dehydrering – husk at drikke rigeligt.

Urinsyre ophobes, fordi man udskiller mindre, end man danner og indtager med føden. Det svarer til et badekar, hvor hanen løber lidt stærkere end afløbet, og på et tidspunkt løber det over.

Urinsyregigt er en almindelig lidelse, der i gennemsnit rammer ca. 5% af befolkningen.