Gode råd og løsningsforslag til praktiske problemer for dig, der har insulinpumpe.
Sådan gør du
Når du har insulinpumpe og får lavt blodsukker, skal det normalt behandles med mindre mængde kulhydrat end hos personer med penbehandlet diabetes
10 gram kulhydrat = ½ glas juice eller 3-4 stykker druesukker
Hvis effekten udebliver, kan ovenstående gentages efter 10 minutter.
Den sikreste måde at få den rette mængde kulhydrat er at indtage juice eller druesukker. Vi anbefaler ikke, at du anvender chokolade, da det fortrinsvist indeholder fedt og ikke så meget kulhydrat.
Der kan være flere forklaringer på højt blodsukker, og det er vigtigt, at du overvejer nedenstående:
Kan det være en fejlmåling?
Har du taget din bolus insulin inden måltidet?
Er der insulin i pumpen?
Er der knæk på slangen?
Er nålen/plastikrøret korrekt placeret?
Har en insulinpumpe pause været for lang?
Er der luft i slangen?
Er batteriet i orden?
Føler du dig rask (forkølelse, feber, infektion, influenza)? Mål evt. din temperatur.
Skift infusionssæt
Tag ekstra insulin
Mål dit blodsukker efter 2 timer og tag evt. ekstra insulin. Fortsæt med at måle hver 2. time indtil dit blodsukker er i niveau.
Ved blodsukker over 15 mmol/l tjek da for ketoner. (Og altid ved tegn på sygdom)
Du skal handle med det samme ved mistanke om pumpesvigt eller høje blodsukkerværdier.
Hvis din pumpe svigter, har du kun insulin i kroppen til højst 4 timer. Herefter mangler din krop insulin.
Medbring altid dit nødkit (Se under mere information)
Hvis det ikke er muligt at løse pumpeproblemet eller fremskaffe en erstatningspumpe, skal du fortsætte insulinbehandlingen med hurtigtvirkende insulin i engangssprøjter svarende til erstatningsdosis. (se dit doseringsskema). Hvis blodsukkeret er højt, kan det være nødvendigt at tage hurtigtvirkende insulin hver 2. time, indtil dit blodsukker har normaliseret sig igen.
Tal med din læge eller sygeplejerske, hvis du ikke ved, hvilken erstatningsdosis, du skal tage
Følgende udstyr skal du have med dig for at undgå problemer, hvis der opstår pumpesvigt:
Blodsukkerapparat og strimler
Apparat til måling af blodketoner og strimler
Doseringsskema
Ekstra infusionssæt til insulinpumpen inkl. reservoir
Batterier
Druesukker
Hætteglas med insulin. (medbring penne med langsomtvirkende og hurtigtvirkende insulin ved udlandsrejser)
Manual for alarmkoder, og indstilling af pumpen
Insulincertifikat på relevant sprog (Udleveres fra diabetesambulatoriet).
En insulinpen bør kun anvendes 1 måned efter den er anbrudt. Derfor er det en lidt dyr løsning på sigt
Insulinpumpebrugere har altid hætteglas. Med engangssprøjter er det således altid muligt at få insulin.
Sæt uret i insulinpumpen til lokaltid, når du ankommer til bestemmelsesstedet
Medbring altid langsomtvirkende insulin (Insulinpen)
Husk at medbringe doseringsskema med oplysninger om den behandling, du fik inden, du startede med din insulinpumpe
Husk at dit insulinbehov er 20 % større ved penbehandling end ved insulinpumpebehandling
Medbring altid nødkit til dobbelt så lang tid som din rejse varer
Husk insulinpumpe certifikat på relevant sprog.
Du kan frakoble din pumpe i kortere perioder i forbindelse med ex bad, sport, sex, strandbesøg og lignende. I disse tilfælde kan det som regel være en fordel at tage bolus før afkobling. Varer frakoblingen mere end 1 time, kan du anvende insulin i unitsprøjte i stedet for.
Husk at ved frakobling af pumpen har du kun en meget lille mængde insulin i kroppen, og efter højst 4 timer er dette opbrugt.
Hvis du er tryg ved det, kan du selv justere din basalrate efter behov. Du er altid velkommen til at kontakte din kontaktperson i diabetesambulatoriet, hvis du har behov for vejledning.
Ved feber stiger dit insulinbehov og dermed dine blodsukkerværdier.
Ved feber er det vigtigt:
at du måler dit blodsukker hyppigt
at du tager ekstra insulin efter de målte blodsukkerværdier.
Stiger dit blodsukker til over 15 mmol/l bør du måle blodketoner.
Du kan modvirke for lavt blodsukker med hurtigtvirkende kulhydrater inden, under og efter fysisk aktivitet
Insulinpumpen tages af under kontaktsport
Midlertidig ændring af basalraten kan benyttes
Hold øje med dit blodsukker
Det er meget individuelt, hvordan fysisk aktivitet skal takles. Find ud af, hvad der passer dig bedst
Når du tager insulinpumpen af f.eks. i sportshallen, skal den anbringes et sikkert sted. Obs risiko for tyveri.
Insulinpumpen tåler ikke vand
Insulinpumpen tåler dårligt sand
Hvis det er varmt, bliver insulinen varm i infusionsslangen, og virkningen af insulinen nedsættes
Tag insulinpumpen af og læg den på hotelværelset eller andet sikkert sted
Medbring hurtigtvirkende insulin i pen. Tag dosis, der svarer til hvad insulinpumpen ville have givet. Hvis du anvender hætteglas og unitsprøjter tag da gerne flere klargjorte sprøjter med i en køletaske og lad hætteglasset blive tilbage.
Insulinpumpen skal tages af ved brug af sauna og solarium.
Hvis du er til selskab/på restaurant skal du først tage bolus insulin, når maden er serveret. Fordel evt. bolus over forret, hovedret og dessert. Hold ekstra øje med blodsukkeret - især hvis du er i tvivl om kulhydratindholdet.
Er din basal rate indstillet hensigtsmæssigt, kan det uden problemer lade sig gøre, at du sover længe.
Videre forløb
Du bestiller selv tilbehør direkte ved pumpefirmaet.
Kontakt
Kontakt
Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning
Kontakt hverdage i dagtimer: Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, tlf. 7843 6210
Kontakt øvrige tidspunkter: Sengeafsnit for Nyresygdomme, tlf. 7843 6730
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/988450
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.