Kemostoffer er en medicin beregnet til at slå kræftceller ihjel, men behandlingen rammer også de sunde celler. Medicinen bliver ført med blodet rundt i kroppen, så kemoterapien når frem til både kræftceller og sunde celler.
Kræftceller er mere modtagelige over for kemoterapien end de sunde celler. Ved hjælp af kemoterapien går kræftcellernes livsprocesser i stå, så de ikke længere kan formere sig. Mange kræftceller dør straks, andre senere. I bedste fald forsvinderkræftcellerne helt som følge af kemoterapi.
De sunde celler, der påvirkes af kemoterapien, er slimhinder, kønskirtler, hud, negle og hår. Her sker der hele tiden en fornyelse af cellerne.
Knoglemarven, som producerer røde og hvide blodlegemer samt blodplader, påvirkes også. Det sunde væv har flere reserver at trække på end kræftceller, så mens kræftcellerne dør af kemoterapien, bliver langt de fleste af de sunde celler helt normale inden næste behandling.
De stoffer, som bruges til kemoterapi, giver nogle bivirkninger i kroppen. Bivirkningerne vil dog næsten altid være til at leve med, især hvis man er forberedt på dem. Før behandlingen vil både lægen og sygeplejersken fortælle dig hvilke bivirkninger, du kan få. Samtidig vil du få råd om, hvordan bivirkningerne kan afhjælpes og eventuelt behandles.
Det er forskelligt, hvordan man reagerer på behandlingen. Det er derfor vigtigt, at du fortæller, hvis du får nogle bivirkninger, du ikke er blevet forberedt på.
Forbered dig til behandlingen
At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig - og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og sygeplejersken på afdelingen, og er kommet hjem.
Det er altid en god idé at have en pårørende med, så du har en, du kan drøfte informationerne med.
Der er sikkert andre spørgsmål, som du mangler at få svar på. Skriv dine spørgsmål ned og tag dem med næste gang, du kommer i afdelingen.
Om behandlingen
Kemoterapi kan gives som:
Drop - det vil sige direkte ind i en blodåre
Tabletter eller kapsler
Indsprøjtning under huden
En kombination af ovenstående
Skal du have kemoterapien som tabletter eller kapsler, får du udleveret medicinen i afdelingen.
Hvis du får kemoterapi som injektion, gives det som en insprøtjning under huden.
Hvis du er oplært i dette, kan du tage indsprøjtningen hjemme. Du kan også få indsprøjtningen i afdelingen af en sygeplejerske.
Hvis du skal have kemoterapi i en blodåre, behandles du på hospitalet enten ambulant eller under indlæggelse.
På hospitalet får du lagt en lille, tynd plastikkanyle i en blodåre på underarmen. Medicinen blandes op med væske i en pose, som forbindes med en plastikslange til kanylen.
Risici og bivirkninger
Når du får kemoterapi, kan du risikere at få bivirkninger.
Alle mennesker er forskellige, og vil derfor reagere forskelligt på behandlingen. Bivirkninger er ikke tilsigtede virkninger af medicinen. Nogle bivirkninger er hyppige, men ikke alvorlige, andre er sjældne, men kan være alvorlige.
Tal med lægen eller sygeplejersken hvis du oplever birkninger. Afhængigt af dine bivirkninger, i samråd med dig reducere dosis eller afbryde behandlingen.
De hvide blodlegemer er et vigtigt led i kroppens forsvar mod infektion. Ved mangel kan der opstå infektion, da immunforsvaret svækkes.
Undgå kontakt med andre, som kan smitte dig.
Infektion kræver behandling med antibiotika.
De røde blodlegemer transporterer ilt rundt i kroppens celler. Ved mangel af disse vil der opstå blodmangel.
Blodmangel viser sig ved træthed, bleghed, hjertebanken, svimmelhed eller åndenød.
Blodplader er nødvendige for at standse små og store blødninger. Hvis blodpladetallet bliver lavt, kan der komme blå mærker eller små røde prikker på arme, ben eller blødning fra tandkød, næse, urin eller endetarm.
Der gives kvalmestillende medicin inden og under behandlingen, hvilket som oftest er meget effektivt.
Hårtab kan være en følge af visse typer kemoterapi. Håret vil altid vokse ud igen efter endt behandling. Der ydes tilskud til parykudgifter eller hatte.
Dette kan afhjælpes med medicin, væske eller kost.
Du kan få prikkende, sovende fornemmelse i hænder og fødder, eller nedsat kraft i hænder og fødder. Dette skyldes påvirkning af nervebaner og aftager som regel efter endt behandling.
Undgå derfor direkte sol under behandlingen og 6 måneder efter endt behandling.
Huden bør dækkes af tøj. Brug solhat med skygge og solcreme med minimum faktor 15 på områder, der ikke er dækket af tøj.
Disse forholdsregler bør også følges ved ophold i skyggen.
Dette kan være tegn på infektion eller svamp i munden og kræver behandling.
Dette betyder, at evnen til at danne sædceller eller ægceller nedsættes, eller menstruationen ophører.
Det kan være vigtigt at tage stilling til nedfrysning af sæd eller ovarievæv, såfremt der er et fremtidigt ønske om børn.
Man bør ikke blive gravid eller gøre andre gravide under behandlingen og 1-2 år efter endt behandling, da det er uvist, om kemoterapien kan give fosterskader.
At få en kræftsygdom og få kemoterapi kan betyde, at du får det anderledes, end du plejer at have det. Spekulationer kan medføre, at du bliver angst og usikker på fremtiden, eller at du bliver deprimeret.
Du kan også blive meget træt, og i perioder kan det være svært at overskue dagligdagen.
Træthed er en hyppig følge af sygdommen, og behandlingen og er ofte det, som er mest belastende. Behandlingen kan være årsag til, at du får mindre energi og føler dig udmattet. Måske har du ikke overskud til at gøre det, du plejer. Når behandlingsforløbet er afsluttet, vil energien langsomt vende tilbage.
Er træthed et stort problem for dig, så søg hjælp fra dine omgivelser - familien, venner, hospitalspersonalet, din egen læge og eventuelt hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske.
Læg din dagligdag til rette efter hvor mange kræfter du har. Prøv dog så vidt muligt at tilrettelægge en almindelig hverdag.
Prioriter dagens aktiviteter og gør de ting først, som du prioriterer højest. Prøv så vidt muligt at skabe en balance mellem hvad du er nødt til at gøre, og hvad du har lyst til, så du får gjort lidt af begge dele.
Når du får kemoterapi, kan din appetit samt lugte- og smagssans ændre sig. Når behandlingen er overstået, kommer appetitten igen, og lugte- og smagssansen bliver som regel normale.
Hvis du mister appetitten og får problemer med at spise, kan du få råd og vejledning hos afdelingens personale eller diætist.
Det er en god idé at tage en vitaminpille med mineraler hver dag.
Det anbefales, at du dagligt drikker mellem 2 til 2½ liter vand, the, kaffe og mælkeprodukter.
Behandlingen udelukker ikke, at du kan drikke øl, vin og spiritus med måde. Der findes dog enkelte behandlinger, hvor man ikke samtidig tåler alkohol. Spørg lægen.
Vær opmærksom på
Der kan være affaldsstoffer fra kemoterapien i sved, sæd, urin og afføring op til 5 døgn efter kemoterapien.
Mængden af affaldsstoffer er så lille, at det ikke udgør nogen risiko for dine pårørende.
Du kan således stort set leve, som du plejer. Vi anbefaler følgende:
Opkast eller urin tørres op med papir. Bagefter vaskes området med vand og sæbe. Papiret skylles ud i toilettet.
Tøj og sengetøj vaskes 5 dage efter kurens afslutning.
Når du kommer hjem
Det kan lade sig gøre at holde ferie i Danmark, hvorimod vi fraråder dig at tage til udlandet, mens du er under behandling.
Hvis du, efter aftale med lægen, alligevel skal på ferie i udlandet, er det en god idé at have en aftale med din rejseforsikring.
Hvis du skal have medicin med på rejsen, kan lægen lave et brev til dig, som du kan have med som dokumentation.
Mange kræftpatienter må sygemeldes i kortere eller længere tid. Nedsat arbejdstid eller ændring af arbejdsopgaver kan være en god løsning og bør måske overvejes.
Nogle får løn under sygdom, mens andre får sygedagpenge.
Hvis du har spørgsmål vedrørende dit arbejde eller din økonomiske situation, vil du kunne få råd og vejledning hos din socialrådgiver eller hos Kræftens Bekæmpelse.
I de fleste tilfælde er det tavsheden og angsten for, hvad partneren føler og tænker, der er det største problem.
Det vil være en stor hjælp for dig og din partner, hvis I kan fortsætte med at vise hinanden ømhed, både fysisk og psykisk, også selvom samlivet måske vil ændre sig.
Behandling og træthed kan påvirke dig, således at du mister lysten til seksuelt samvær. Det er derfor vigtigt, at du og din partner kan tale sammen. Behovet for nærhed, ømhed og kropskontakt vokser ofte i forbindelse med alvorlig sygdom. Mange har brug for et ekstra knus.
Gener som fx vaginal tørhed kan afhjælpes. Man kan flytte sex fra om aftenen til om morgenen, hvor man er mere udhvilet.
Tal med personalet om emnet.
Den omsorg og støtte, du kan få fra nære pårørende, er af stor betydning, men nogle gange kan det være svært for pårørende at vide, hvordan de bedst kan støtte dig.
Familien og vennerne kan godt blive lidt tilbageholdende, fordi de er bange for at gøre eller sige noget forkert. Derfor er det vigtigt, at du er åben om dine tanker og om, hvad du har behov for.
Ofte er pårørende glade for at blive bedt om konkrete ting som for eksempel købe ind, slå græsplænen og lignende.
Kræft smitter ikke. Kemoterapi påvirker ikke de mennesker, du er sammen med.
Din behandling vil sikkert betyde, at du, din familie og dine venner får større behov for gensidig støtte, hensyntagen og omsorg.
Kemoterapien skal ikke afholde dig fra at deltage i familiefest og lignende.
Videre forløb
Når kræftbehandlingen er slut, kan overgangen fra et liv med intense behandlinger til en hverdag uden den tætte kontakt til hospitalet være svær. Der vil være en periode, hvor du skal komme dig over bivirkningerne.
Nogle af disse bivirkninger vil forsvinde med tiden, men der kan være nogle, du skal lære at leve med.
Familie, venner og kollegaer forventer måske, at alt nu bliver som før. Mange har dog fysiske og psykiske følger af sygdommen og behandlingen, som kan præge livskvaliteten i lang tid fremover.
Du vil måske opleve at sygdommen og behandlingen har forandret din hverdag og eventuelt din arbejdssituation.
Der er mulighed for rehabilitering. Dette kan du få mere at vide om af sygeplejersken.
Nogle former for alternativ behandling kan måske gøre det lettere at komme igennem sygdom og kemoterapi, mens andre former kan have en uhensigtsmæssig indflydelse på din behandling.
Tal derfor altid med en læge, hvis du overvejer alternative behandlinger.
Ændring af tid i klinikken Telefon: 7843 6470 – tryk 1 (sekretær) Telefontid:
Mandag-torsdag: 08.00-15.00
Fredag: 08.00-14.00
Spørgsmål om medicin, behandling eller akutte problemer Telefon:7843 6470 – tryk 2 (sygeplejerske) Telefontid:
Mandag-torsdag: 09.00-16.30
Fredag: 09.00-15.30
Akut hjælp Kontakt egen læge eller lægevagten på telefon 7011 3131 ved akut behov for hjælp.
Akutte helbredsproblemer med åben indlæggelse Sengeafsnit for Blodsygdomme
Aften, nat, weekend og helligdage: Telefon 7843 6900
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/917862
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.