Indlæggelse med akut svær colitis ulcerosa

Colitis ulcerosa er en kronisk sygdom i endetarmen og/eller tyktarmen.
De mest almindelige symptomer er diarré og blod i afføringen.

Ved en akut svær opblussen har du både mange blodige afføringer og en hele din krop er påvirket. Vi vurderer din tilstand ud fra et samlet billede af dine symptomer, temperatur, blodtryk, puls og blodprøver.

Den medicinske behandling kan dæmpe symptomerne fra colitis ulcerosa. Derfor er det vigtigt, at du giver os besked, hvis dine symptomer ændrer sig, for eksempel:

• Mavesmerter
• Kvalme
• Feberfornemmelse
• Ændringer i humør eller velbefindende

Vi kan ikke sige præcist, hvor mange dage du skal være indlagt, men regn med 3‑5 dage. Indlæggelsens længde afhænger af, hvornår vi ser en bedring i din tilstand.

Men du er indlagt, vil du få lavet forskellige undersøgelser for at bekræfte diagnosen og udelukke andre årsager til din tilstand. 

Undersøgelserne vil som regel omfatte:

• Afføringsprøver for sygdomsfremkaldende tarmbakterier
• kikkertundersøgelse af tyktarmen
• CT-skanning af tyktarmen
• Ultralydsskanning af tyktarmen 
• blodprøver

Det er meget vigtigt at registrere, hvor ofte du har afføring, og om du har blod i afføringen. Registreringen hjælper os med at vurdere din sygdomstilstand. Vi beder dig derfor om at hjælpe med, at registreringen bliver så nøjagtig som muligt. Plejepersonalet vil forklare, hvordan det foregår.

Appetitten kan være nedsat på grund af sygdommen, og nogle har tabt sig inden indlæggelsen. Vi kan tilpasse kosten individuelt, så det er vigtigt, at vi løbende taler sammen om, hvad du spiser.

Din ernæringstilstand bliver vurderet, og du bliver vejet under indlæggelsen.
Vi anbefaler en proteinrig og fiberfattig kost, fx proteindrikke, kød- og mælkeprodukter.

Der findes flere typer medicinsk behandling for colitis ulcerosa. Her kan du læse om de mest almindelige.

Binyrebarkhormon

Behandlingen begynder med binyrebarkhormon, som du får som indsprøjtning i en blodåre. Medicinen kaldes også Prednisolon eller Solu-Medrol og virker ved at dæmpe betændelsen i tarmen.

Når du får denne behandling, skal du som udgangspunkt blive på afdelingen. Det er for, at vi kan følge med i, hvordan behandlingen virker, og om du får bivirkninger – fx psykiske reaktioner.

Sig altid til personalet, hvis du mærker bivirkninger. Så kan vi hjælpe dig med at håndtere dem.

Det er lægen, der vurderer, om det er forsvarligt, at du forlader afdelingen for at gå en tur eller for at komme på orlov.

Anden medicin under indlæggelsen

Som en del af behandlingen får du også:

• Blodfortyndende medicin én gang i døgnet, for at forebygge blodpropper. Medicinen gives som en lille indsprøjtning i maveskindet eller låret.

• Antibiotika, hvis der er behov for det. Det gives som tabletter eller direkte i en blodåre.

Supplerende behandling

Hvis binyrebarkhormon ikke virker godt nok, kan du få supplerende behandling.
Det vil ofte være Infliximab (biologisk behandling), men nogle gange vælges et andet præparat.

Hvis den medicinske behandling ikke virker godt nok, kan det blive nødvendigt at fjerne tyktarmen ved en operation. Det sker som regel efter 4-8 dages behandling, men nogle gange tidligere.

Operationen udføres som oftest som en kikkertoperation gennem tre til fem små huller i maveskindet.
I nogle tilfælde er det nødvendigt med en åben operation gennem et større snit i huden.

Hvis det bliver aktuelt med operation, vil du få en samtale med en kirurg og en stomisygeplejerske. De fortæller dig om operationen og om, hvad det vil sige at have en stomi.

Stomi

Ved operationen føres tyndtarmen ud gennem et lille hul i højre side af maven – det kaldes en stomi.
Der sættes en stomipose på, som opsamler afføringen. Posen skal tømmes flere gange om dagen.

Hos mange patienter kan tyndtarmen efter 3-6 måneder sys direkte til endetarmsåbningen ved en ny operation. Så er stomien ikke længere nødvendig.

Vi ønsker, at du føler dig tryg og godt informeret under hele indlæggelsen.
Ingen spørgsmål er for små – spørg endelig, hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du vil vide mere om undersøgelser eller behandling.

Du er altid velkommen til at tale med lægen eller sygeplejersken.
Skriv gerne dine spørgsmål ned undervejs – så er det nemmere at huske dem, når vi taler sammen.