Hepatitis B (leverbetændelse B)

De fleste mærker ikke noget til sygdommen.
Hvis sygdommen er mild, har man ofte ingen symptomer og føler sig ikke syg.

Ved mere aktiv sygdom kan man opleve:

• træthed

• nedsat appetit

• eventuelt ubehag i maven

Hvis sygdommen har ført til skrumpelever (cirrose), kan der opstå mere alvorlige symptomer:

• væske i benene eller maven

• gulfarvning af hud og øjne (gulsot)

• i sjældne tilfælde blødning fra spiserør eller mavesæk

Hepatitis B er en virusinfektion i leveren. Den skyldes hepatitis B-virus (forkortes HBV).

Hvornår får man symptomer?
Der kan gå mellem 1 og 6 måneder fra du er blevet smittet, til du får symptomer.

De fleste bliver helt raske
Hos langt de fleste forsvinder infektionen af sig selv, og man bliver helt rask igen inden for 4 måneder.

I nogle tilfælde bliver infektionen kronisk
Omkring 5-10 % får en kronisk infektion – det vil sige, at virus stadig er i kroppen efter mere end 6 måneder. Jo yngre man er, når man bliver smittet, jo større er risikoen for, at infektionen bliver kronisk.

Kronisk hepatitis B kræver opfølgning
En kronisk infektion kan være alvorlig og kræver regelmæssig opfølgning – og i nogle tilfælde behandling – på hospitalet.

Hepatitis B smitter, når blod, sæd eller andre kropsvæsker, der indeholder hepatitis B-virus, overføres til en person, som ikke tidligere har haft sygdommen. Det sker typisk via blod eller slimhinder.

Du kan blive smittet:

• ved fødslen – fra mor til barn

• ved ubeskyttet sex med en smittet partner

• ved at dele sprøjter, kanyler eller andre ting, der skærer eller stikker (fx barbergrej, neglesakse eller tatoveringsudstyr)

• ved direkte kontakt med blod eller åbne sår fra en smittet person

Hepatitis B smitter ikke via mad, drikke eller almindelig kontakt
Du kan ikke blive smittet med hepatitis B ved:

• at spise eller drikke sammen med andre

• at amme eller blive ammet

• at kramme, kysse eller give hånd

• hoste eller nys

Blodprøven kan vise, om du har hepatitis B-virus i kroppen – og hvor meget virus der er.

Blodprøverne kan også vise:

• om du tidligere har haft hepatitis B

• om du er vaccineret mod hepatitis B

Hos mange forbliver infektionen mild og giver ikke større forandringer i leveren. Hos nogle forsvinder virus helt af sig selv.

Hos andre er infektionen mere aktiv og kan over tid skade leveren. Det sker langsomt over flere år. Først dannes der arvæv i leveren – det kaldes fibrose. Hvis der opstår mere og mere arvæv, kan leveren blive stiv og til sidst udvikle skrumpelever (cirrose). Det betyder, at leveren ikke fungerer, som den skal.

Hos en mindre andel med skrumpelever er der en let øget risiko for at udvikle leverkræft.

Når du har hepatitis B, vil du blive fulgt i klinikken med regelmæssige kontroller og blodprøver.

Det første år:

• Du bliver indkaldt hver 3. måned

• Du skal tage blodprøver før hvert besøg – særligt levertal er vigtige for at følge sygdommen

Efter det første år vurderer lægen, om der kan gå længere tid mellem blodprøverne.

For at holde øje med, hvordan din lever har det, vil du få lavet følgende undersøgelser:

• Leverstivhedsmåling (fibroscanning)

• Ultralydsscanning af leveren

Disse undersøgelser bliver lavet i starten af dit forløb. Leverstivheden bliver herefter målt cirka hvert 5. år for at følge udviklingen.

I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at tage en vævsprøve fra leveren (leverbiopsi). Det gør man for at finde ud af, hvor aktiv og fremskreden sygdommen er – og om der eventuelt skal tilbydes behandling.

Det er ikke alle, der har behov for behandling.
Om du skal behandles – og hvilken medicin du evt. skal have – afhænger af, hvor aktiv og fremskreden sygdommen er.

Formålet med behandlingen er at få infektionen til at være i ro.
Behandlingen kan sjældent fjerne virus helt, men den kan bremse sygdommens udvikling og beskytte leveren.

Behandlingen kan være:

• langvarig
• forbundet med bivirkninger

Derfor er det vigtigt med et godt og stabilt samarbejde mellem dig og læger/sygeplejersker i klinikken.

Når du har hepatitis B, kan du stadig leve et helt almindeligt liv – men der er nogle få ting, du skal være opmærksom på for at undgå at smitte andre:

• Du må ikke give blod.
• Del ikke barbergrej, tandbørste eller andre ting, der kan komme i kontakt med blod.
• Hvis du bløder, så undgå, at andre rører blodet uden handsker.
• Brug kondom, indtil din partner er færdigvaccineret mod hepatitis B.
• Husk at fortælle din egen læge og tandlæge, at du har hepatitis B.

Der er ikke særlige kostregler, du skal følge, når du har kronisk hepatitis B.

Det anbefales dog, at du undgår alkohol eller begrænser dit alkoholforbrug mest muligt. Alkohol kan nemlig belaste leveren og forværre sygdommen.

Vi anbefaler, at din seksualpartner og alle i din husstand bliver vaccineret. Det beskytter dem mod at blive smittet.

Hvis du bliver gravid, skal dit barn vaccineres ved fødslen.

Vaccinationen er meget effektiv, og derfor er der ingen grund til bekymring. Du kan sagtens gennemføre både graviditet og amning trygt.