Ved en fæcestransplantation overføres tarmbakterier fra en rask person til en patient. Det virker bl.a. mod gentagen infektion med Clostridium difficile.
Gå direkte til:
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Du skal være fastende i 6 timer inden behandlingen. Dog må du indtil en time inden indtage tynde væsker (ikke mælkeprodukter).
Som regel skal du have antibiotika i ca. 10 dage (minimum 3 dage) op til behandlingen og stoppe med behandlingen dagen før.
Om behandlingen
Via en kikkertundersøgelse af tyktarmen
Via en sonde til mavesæk/tyndtarm gennem det ene næsebor
Via kapsler der indtages i løbet af 10-30 min.
Alle tre metoder er lige effektive, og valg af metode sker i samråd med lægen. Forberedelsen afhænger af, hvilken metode der vælges.
Behandlingen udføres af Klinik for Mave-, Tarm- og Leversygdomme Regionshospitalet Gødstrup i tæt samarbejde med Aarhus Universitetshospital.
Sådan virker medicinen
Clostridium difficile kan medføre alvorlig tarmbetændelse især efter en periode med antibiotikabehandling eller almen svækkelse. Ved første tilfælde af infektionen er behandlingen en bestemt type antibiotika, som vanligvis er effektiv.
Nogle patienter oplever imidlertid, at infektionen kommer tilbage, eller at behandlingen med antibiotika ikke virker.
Forskningen viser, at en overførsel af tarmens mikroflora fra en anden person ved afslutning af den antibiotiske behandling er effektiv til at behandle og forebygge, at infektionen kommer igen.
Risici og bivirkninger
Der er ingen kendte bivirkninger eller senfølger hos patienter, der ikke har anden tarmsygdom, og behandlingen betragtes internationalt som ufarlig, men oplever du gener, er det vigtigt, at du kontakter Klinik for Mave-, Tarm- og Leversygdomme.
Videre forløb
Efter 1 uge og efter 8 uger skal du indsende en afføringsprøve til undersøgelse for Clostridium difficile. Når der er svar på prøverne, bliver du ringet op af en sygeplejerske fra ambulatoriet omkring svaret, og hvordan du oplever det går.
Kontakt
Kontaktoplysninger
Klinik for Mave- Tarm- og Leversygdomme
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning
Tlf.: 7843 6211 mellem kl. 08.00-10.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1100297
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.