Er du henvist af egen læge eller fra en læge på sygehuset, vil du kunne få målt døgnblodtryk i Nyremedicinsk Klinik.
Blodtrykket vil automatisk blive målt flere gange gennem et døgn, hvorefter den læge, der har henvist dig vil få tilsendt svar på målingerne.
Forbered dig til undersøgelsen
Det er vigtigt, at du har en løs overdel på, for at der er god plads til manchetten, der skal måle dit blodtryk.
Hvis du bruger bælte i bukserne, kan blodtryksapparatet sættes fast deri
Blodtryksapparatet kan også hænge i en lille taske om halsen
Om undersøgelsen
Apparatet består derudover af en lille plastikkasse, der er på størrelse med en stor mobiltelefon.
Apparatet registerer selv alle de målinger, der foretages.
Personalet sikrer sig også, at apparatet virker før du forlader afsnittet.
Det tager cirka 10 minutter at sætte blodtryksapparatet på og afprøve det
Efter undersøgelsen
Instruktionen sker på førstedagen i forbindelse med du også får sat blodtryksapparatet på.
Du skal henvende dig i skranken hos sekretæren i Nyremedicinsk Klinik og medbringe det medfølgende skema.
En sygeplejerske kan være behjælpelig med at tage blodtryksapparatet af
Når du kommer hjem
Du skal forholde dig i ro og slappe helt af i armen, når blodtryksapparatet pumper luft i manchetten
Hvis blodtryksapparatet ikke opfanger blodtrykket, vil målingen blive gentaget efter cirka 1 minut
Du må ikke gå i bad med blodtryksapparatet på, da det ikke kan tåle vand
Når personalet skal vurdere dine målinger, er det vigtigt at vide, hvornår du er gået i seng og hvornår du er stået op.
De to klokkeslæt skriver du ind det medfølgende skema og medbringer i Nyremedicinsk Klinik, når du afleverer apparatet.
Videre forløb
Resultatet sendes til den læge, der har henvist dig til døgnblodtryk. Har du et forløb i Nyremedicinsk Klinik, vil resultatet gennemgåes sammen med lægen ved førstkommende kontrol.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/988444
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.