Delir er den faglige betegnelse for en pludseligt opstået forvirringstilstand. Især personer med mange og svære kroniske sygdomme er i øget risiko for at udvikle delir ved akut sygdom eller anden akut voldsom påvirkning. Delir medfører forværring af personens samlede situation (fysisk, psykisk/kognitivt og funktionsmæssig).

En sådan akut påvirkning kan f.eks. være en infektion i lunger eller blære, svær smerte, væskemangel, blodtab, fostoppelse, medicinpåvirkning eller store pludselige forandringer i tilværelsen. 

Delir er ikke en sygdom i sig selv, men hjernens reaktion på en legemlig overbelastning. Der er således ikke tale om psykisk sygdom eller pludselig demens. 

Delir kan udvikle sig over en kort periode, sædvanligvis timer til dage, og tilstanden kan variere over døgnet. 

Delir er langt overvejende en forbigående tilstand.

Symptomer ved delir kan være

• Forvirring (altid til stede)
• Desorientering
• Forandret/usædvanlig opførsel
• Koncentrationsbesvær
• Besvær med at huske hvad der lige er sket
• Skiftende uro i løbet af døgnet - ændret døgnrytme - ofte med natlig uro
• Manglende sammenhæng mellem tale og handling
• Usammenhængende tale/sort snak
• Syns- og hørehallucinationer
• Manglende initiativ
• Rastløshed, angst, vrede og tristhed
• Opførsel præget af mistro, fjendtlighed og utryghed

Delir er en pinefuld tilstand. Personer med delir evner ikke at varetage basale behov og evner ikke at reagere på symptomer/sygdom.

Personer med delir føler oftest uro i kroppen og flytter på sig, men de kan også være stille og apatiske - det stille delir - der lettere overses. Personer i delir er ofte i risiko for at falde. 

Behandling af delir drejer sig om at afklare, hvilken sygdomstilstand der er årsag til tilstanden og behandle denne.

Ved ekstrem uro og søvnløshed kan kortvarig behandling med lægemiddel være nødvendigt. Under indlæggelsen anbefales enestue for at mindske stimuli, der kan forværre tilstanden. 

• Vær dig selv
• Brug korte direkte sætninger
• Forsøg at undgå løs snak
• Stil kun få og enkle spørgsmål
• Hold dig til realiteterne - tal ikke patienten efter munden, hvis han/hun vrøvler/har hallucinationer
• Orientér i tid og sted
• Forsøg at undgå diskussion - undgå valg
• Fortæl hvem der er på stuen - og gentag det gerne
• Skab en rolig atmosfære, minimér stimuli, f.eks. for mange besøgende, telefon, tv og radio

Mange pårørende oplever at blive kede af det og føle usikkerhed og afmagt. Dette er både helt almindeligt og forståeligt, da det er en svær situation at være i som pårørende.