Det er meget individuelt, hvor mange symptomer der opleves ved nedsat nyrefunktion, og på hvilket stadie i sygdommen symptomerne kommer. 

Symptomerne kan blandet andet være: 

• Hudkløe
• Nedsat hukommelse og koncentrationsbesvær
• Forhøjet blodtryk
• Muskel og ledsmerter
• Træthed, nedsat energi og søvnproblemer
• Lægkramper, uro i benene, hævede ben
• Åndenød
• Nedsat appetit, kvalme, opkast, dårlig ånde og ændret smagsoplevelse
• Svimmelhed og synsforstyrrelser.

Et samtaleforløb består oftest af 1-2 samtaler, hvor vi afslutningsvist vil beslutte, hvilken behandlingsform der passer bedst til dig. 

Til hver samtale er der afsat 1 time. Afhængigt af, hvor meget vi kommer til at snakke om de forskellige emner, kan den afsatte tid forkortes. 

Emner, vi vil komme omkring i løbet af behandlingsvalgssamtalerne:

1. Hvad står valget imellem?
   Når nyrerne svigter, er der to behandlingsmuligheder; enten dialyse eller medicinsk lindrende behandling.
   
   Der findes også en tredje behandlingsmulighed, nemlig nyretransplantation, men denne behandling er ikke aktuel, når du både er over 75 år, har brug for hjælp til flere daglige gøremål og har flere sygdomme.
   
   
2. Hvilke muligheder er der for netop dig?
   Her snakker vi om fordele og ulemper ved den medicinsk lindrende behandling overfor de forskellige dialyseformer med udgangspunkt i, hvordan du lever dit liv, og hvilke fysiske udfordringer der kunne være.
   
   
3. Valget af din behandlingsform tages i fællesskab, ud fra hvad vi har snakket om.

Mulighederne for behandling af nyresvigt står mellem dialyse og den lindrende behandling, også kaldet MMU/Maximal Medicinsk Uræmibehandling.

• Den lindrende behandling (MMU): Du vil få den bedst mulige behandling med medicin, der kan begrænse forværring og følgevirkninger af dit nyresvigt og lindre dine symptomer. Ud over medicin vil vi tilbyde dig rådgivning i forhold til din kost og det, du drikker. Behandlingen vil ikke gøre dig rask.
• Dialyse er en behandling, der går ud på at fjerne affaldsstoffer og væske, der ophobes i kroppen, når nyrerne ikke fungerer tilstrækkeligt. 

Der findes to dialyseformer:

1. Hæmodialyse (bloddialyse), som oftest foregår på hospitalet, hvor du kommer ind til behandling 3 gange om ugen. Hæmodialyse renser blodet ved, at blod fra blodbanen føres over i en maskine, hvor der sidder et filter, der renser dit blod.
2. Posedialyse, som foregår hjemme alle ugens 7 dage. Posedialyse renser blodet ved, at dialysevæske inde i bughulen trækker affaldsstoffer fra blodbanen og ind i dialysevæsken, som derefter lukkes ud.

Behandlingerne med dialyse vil ikke gøre dig rask.

Vi inviterer gerne både dig og din pårørende med til denne samtale.

Det er selvfølgelig dit valg om din pårørende skal med eller ej, men vi vil gerne opfordre til det, da kronisk nyresygdom påvirker hele familien. 

Her er forslag til to spørgsmål, som dine pårørende kan overveje før
samtalerne:

• Hvad er vigtigt for jer som pårørende, at vi får talt om i forhold til
  beslutningen?
• Er der noget særligt, vi skal vide om jer, der har betydning for
  beslutningen?