Læs om behandling med Imurel (Azathioprin). Behandling opstartes altid i samarbejde med din læge. Vi anbefaler, at du læser denne vejledning før opstart.
Gå direkte til:
Behandling med Imurel (Azathioprin)
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Lægerne har de sidste 50 år brugt Imurel til behandling af mange sygdomme og til patienter, der har fået transplanteret et organ. De seneste 30 år har man brugt Imurel til patienter med colitis ulcerosa, Crohn’s sygdom og bestemte leversygdomme.
Imurel findes i tabletter på 25 og 50 milligram (mg). En dosis er typisk 100-150 mg dagligt.
Tabletterne må ikke deles eller knuses
Sådan virker medicinen
Imurel dæmper betændelse i tarmslimhinden
Hvis du gentagne gange har haft opblussen i din sygdom når du holder op med binyrebarkhormon(Prednisolon) kan Imurel være en god mulighed for at forebygge, at sygdommen blusser op igen.
Imurel virker først på betændelsen efter 2-3 måneder
Man får begge typer behandling i den periode, hvor man er ved at trappe ud af Prednisolon. På den måde indtræder virkningen af Imurel, inden behandlingen med Prednisolon er afsluttet.
Hvis du tåler behandlingen med Imurel, kan du fortsætte i flere år
Risici og bivirkninger
Kontakt ambulatoriet, hvis du oplever bivirkninger
Generelt kan 90-95% tåle behandling med Imurel
Disse bivirkninger forsvinder typisk igen.
Det er eksempelvis ved feber, kraftige influenzasymptomer og/eller småprikket, rødt udslet i ansigt og på overkroppen. Hvis du oplever disse bivirkninger, skal du straks stoppe med at tage medicinen. Herefter er det vigtigt, at du kontakter ambulatoriet.
Du skal også kontakte ambulatoriet ved mavesmerter, da der kan ske en påvirkning af bugspytkirtlens funktion, som kan give murrende mavesmerter.
Dette er en påvirkning, som ambulatoriet holder øje med. Påvirkningen overvåges via blodprøver og normaliseres, når behandlingen justeres eller ændres.
Undgå solarium og al for direkte sollys
Vær opmærksom på
Behandling med Imurel forsøger at gøre, så antallet af hvide blodlegemer falder. Hvis dette sker i for stort et omfang, kan du ikke bekæmpe bakterier som normalt. Det er derfor vigtigt, at du stopper med at tage Imurel, hvis du får feber. Derefter skal du kontakte Medicinsk Ambulatorium.
I de første uger er det meget hyppigt og senere cirka hver 3. måned. Blodprøverne tages både for at vurdere sygdomsaktivitet og for at observere eventuelle bivirkninger.
Du vil blive kontaktet, hvis blodprøverne viser noget unormalt.
Tag medicinen som aftalt, for at få den bedste virkning
Glemmer du en dosis, skal du blot tage den næste dosis som aftalt
Du må ikke tage dobbeltdosis
Hvis du samtidig får behandling med Allopurinol forstærkes virkning og bivirkning af Imurel. Imurel kan desuden nedsætte virkningen af blodfortyndende medicin.
Graviditet og amning kan som udgangspunkt godt lade sig gøre samtidig med behandling med Imurel.
Kontakt
Kontaktoplysninger
Klinik for Mave- Tarm- og Leversygdomme
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning
Tlf.: 7843 6211 mellem kl. 08.00-10.00
Gå direkte til:
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.