Afføringsprøve til undersøgelse for ormeæg og cyster
Du skal tage tre afføringsprøver, som skal undersøges for ormeæg og cyster. Her kan du se, hvordan du gør, og hvad du skal være opmærksom på.
Gå direkte til:
Vær opmærksom på
Tjek, at der sidder en label fra den medfølgende rekvisition på prøveglasset.
Skriv datoen for prøvetagningen på rekvisitionen – dér, hvor der står “dato for prøvetagning” på labelen.
Du skal tage i alt tre prøver – én fra hver sin afføring, fx tre dage i træk.
Hver prøve skal mærkes med dato.
Prøven skal afleveres eller sendes den samme dag, som den er taget.
Du kan opbevare prøven på køl, indtil du kan aflevere den.
Sådan gør du
Afføringen må ikke være blandet med urin eller vand fra toilettet. Derfor skal
Afføringen må ikke være blandet med urin eller vand fra toilettet. Derfor skal du opsamle afføringen i en rengjort potte, bækken eller det udleverede materiale.
Åbn det yderste forsendelsesrør, og tag prøverøret ud.
Åbn prøverøret, og brug den lille skovl i låget til at tage en lille prøve af afføringen ned i glasset.
Skru låget godt på, og læg prøverøret i forsendelsesglasset.
Afføringsprøven skal afleveres eller sendes samme dag, som den er taget.
Du kan opbevare prøven på køl, indtil du kan aflevere den.
Læg forsendelsesglasset med prøverøret og rekvisitionen i den medfølgende konvolut.
Lemvig Sundhedshus (åben mandag til torsdag fra kl. 07.30-14 og fredag kl. 7.30-13). Indgangen er ved blodprøvetagning - find vej (www.lemvigsundhedshus.dk).
Du kan også vælge at sende prøven med Quickpost fra et posthus. Vær opmærksom på, at du selv skal betale portoen.
Videre forløb
Der går som regel 1–2 uger, før afdelingen har svaret på prøven. Din læge modtager svaret og vurderer det sammen med eventuelle andre prøver. Du får derefter besked, alt efter hvad der er aftalt.
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1662764
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.