Denne pjece giver dig information om, hvordan du skal forholde dig, når du har fået tilsagn om åben indlæggelse knyttet til permanent lungedræn.
Gå direkte til:
Dit forløb hos os
I forbindelse med indlæggelse på Sengeafsnit for Lungesygdomme, hvor du har fået anlagt permanent lungedræn, har du mulighed for åben indlæggelse.
Åben indlæggelse betyder, at hvis der opstår gener relateret til dit dræn, eller du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sengeafsnit for Lungesygdomme.
Når du kontakter Sengeafsnit for Lungesygdomme, vil sygeplejersken stille dig nogle spørgsmål for at finde ud af, om vi kan hjælpe dig per telefon, eller om du har behov for indlæggelse.
Hvis vi aftaler indlæggelse med dig, aftaler vi, hvornår og hvordan du kommer ind til Sengeafsnit for Lungesygdomme.
Hvis du ikke selv kan komme til sengeafsnittet, sørger vi for at bestille transport til dig og dine eventuelle pårørende.
Hvis du bliver indlagt, skal du huske at medbringe:
Medicinliste
Egen medicin
Toiletsager
Kontakt
Sengeafsnit for Lungesygdomme
Tlf. 7843 6610 (døgnåbent)
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1267090
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.