Denne pjece giver dig information om, hvordan du skal forholde dig, når du har fået tilsagn om Åben indlæggelse.
Gå direkte til:
Dit forløb hos os
Du har i forbindelse med, at du tidligere har været indlagt på Sengeafsnit for Lungesygdomme, fået tilbudt muligheden for en åben indlæggelse.
Åben indlæggelse betyder, at hvis du oplever en forværring i din sygdom, har du mulighed for at blive indlagt direkte i Sengeafsnit for Lungesygdomme.
Du møder direkte i sengeafsnittet og undgår hermed kontakt med vagtlæge og indlæggelse i Akutmodtagelsen.
Når du kontakter Sengeafsnit for Lungesygdomme, vil sygeplejersken stille dig nogle spørgsmål for at finde ud af, om vi kan hjælpe dig pr. telefon, eller om du har behov for indlæggelse.
Hvis vi aftaler indlæggelse med dig, aftaler vi, hvornår og hvordan du kommer ind til Sengeafsnit for Lungesygdomme. Hvis du ikke selv kan komme til sengeafsnittet, sørger vi for at bestille transport til dig og dine eventuelle pårørende.
Hvis du bliver indlagt, skal du huske at medbringe:
Medicinliste
Egen medicin
Toiletsager.
Vær opmærksom på
Kontakt Sengeafsnit for Lungesygdomme, hvis du oplever en forværring i din sygdom, og du ikke får det bedre efter en fælles indsats mellem din egen læge, Palliativt Team og hjemmesygeplejerske.
Kontakt
Kontakt til Lungemedicinsk Sengeafsnit
Mandag-søndag, hele døgnet: Tlf. 78436610
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/917859
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.