Der kan dog være:

• afføringsændringer som forstoppelse eller diarré (mindre hyppigt).
  
  
• luftgener, altså mere luft i maven.
  
  
• smerter, som kommer og går, oftest nederst i venstre side af maven. Smerterne kan komme af, at man spiser, og de lindres ofte ved afføring.

Det er formentligt et samspil mellem flere ting, som udløser divertikelsygdom. Udposningerne kan komme, hvis der samtidigt er et forhøjet tryk i tarmen og svage områder i tarmvæggen.

Flere forhold kan gøre dig mere udsat for at udvikle denne sygdom: 

• Forstoppelse
• Fiberfattig kost
• Høj alder
• Personer med irritabel tarm har større risiko for at udvikle divertikler.

Diagnosen stilles ved en CT-skanning, ved en koloskopi (kikkertundersøgelse af hele tyktarmen), eller ved en sigmoideoskopi (kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen samt endetarmen).

Blødning fra endetarmen

Blødningen går oftest i ro af sig selv. I sjældne tilfælde kan blodtransfusion og/eller operation med fjernelse af et tarmstykke være nødvendigt. Man skal altid søge læge ved blødning fra tarmen.

Betændelse i divertikler (diverticulitis)

10-20 % af alle personer med divertikler vil få symptomer, heraf vil hver tredje få gentagne episoder med betændelse i udposningerne. 

Symptomerne på diverticulitis er:

• Feber
• Vedvarende mavesmerter udviklet over timer til få dage
• Ofte også kvalme og opkastning.

Søg læge. De fleste kan behandles hjemme med antibiotika.

Eventuelt kan man prøve at nøjes med flydende kost nogle dage for at aflaste tarmen.

Tag eventuelt smertestillende. Det bør dog aftales med lægen, da den præcise årsag til smerterne skal kendes.

Der kommer som regel bedring i løbet af 2-3 dage.

Svære tilfælde kræver oftest indlæggelse på sygehuset. Det er muligt at give antibiotika, væske og ernæring direkte i blodåren gennem en lille plastiknål.

Ved svære tilfælde, hvor anden behandling ikke hjælper, eller ved gentagne tilfælde af diverticulitis, kan det være nødvendigt eller tilrådeligt at fjerne den angrebne del af tyktarmen ved en operation.

Byld i en udposning
En byld (også kaldet en absces) i tarmen kan i sjældne tilfælde ses som komplikation til diverticulitis. Den behandles - ud over med antibiotika - sædvanligvis ved, at man lægger et dræn, som er en tynd slange, ind i bylden gennem bugvæggen med hjælp fra ultralyd.

Hul på tarmen
Der kan i yderst sjældne tilfælde gå hul på tarmen. Dette behandles med en operation, hvor man fjerner det syge tarmstykke. Hvis der er svær påvirkning af vævet/tarmen i maven af betændelse og udsivning af tarmindhold, kan tarmenderne ikke umiddelbart sys sammen og det kan være nødvendigt med en (midlertidig) stomi.

Fisteldannelse
Der kan dannes en fistel (lille, tynd forbindelsesgang) mellem en udposning på tarmen og huden, mellem tarmens udposning og andre organer eller mellem to forskellige dele af tarmen. Dette behandles med en operation, hvor man fjerner det syge tarmstykke.

Forsnævringer i tyktarmen
Forsnævring af tarmen kan ses efter gentagne betændelsestilstande. Det kan give smerter og besvær med, at afføringen ikke kan passere helt normalt inde i tarmen. Behandling afhænger af genernes størrelse.

Hvis udposningerne ikke giver generende symptomer, er det ikke nødvendigt at blive behandlet.

Se under "Om forløbet" ved hver komplicerende/sjældne komplicerende tilstande, hvad en evt. behandling vil være.

Se under "Om forløbet" ved hver komplicerende tilstand, om der er noget, du selv kan gøre eller prøve.

Hvis der er tendens til forstoppelse eller vekslende afføring, kan du prøve følgende behandling:

• Regelmæssige måltider og fiberrig kost kan forebygge generne. Du kan forsøge med fibertilskud (fx HUSK).
• Rigeligt med væske, så afføringen ikke er hård, ca. 2 liter dagligt.
• Eventuelt blødgørende afføringsmiddel ved forstoppelse.
• Rigtig siddestilling, når du er på toilettet, og gå på toilet, når du skal. Spørg evt. efter Kirurgisk Afdelings patientvejledning, som du også kan se her: – Forebyggelse af forstoppelse.

Her finder du en lille film om, hvad divertikler er, og hvad du selv kan gøre:
https://region-midtjylland.23video.com/secret/91294234/f0d6444256c75195e2801ef4992bb0bc

QR kode til filmen:

Kontakt os, hvis:

• du har eller har haft MRSA eller CPO

Kontakt egen læge, for at blive undersøgt for MRSA eller CPO, hvis:

• du inden for de sidste 6 måneder har boet sammen med en person med MRSA eller CPO
• du indenfor de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland)
• du inden for de sidste 6 måneder har haft ophold/arbejdet i krigszone, flygtningelejr eller på asylcenter
• du eller én du bor sammen med indenfor de sidste 6 måneder ugentligt eller hyppigere arbejder med levende grise
• du inden for de sidste 6 måneder har opholdt dig i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland) og fået behandling med antibiotika under opholdet

Hvis vi ved, om du er smittet med MRSA eller CPO, er der bedre mulighed for at behandle dig, hvis du får en infektion. Endvidere iværksættes nogle ekstra hygiejniske forholdsregler for at mindske risikoen for, at bakterierne spredes på hospitalet.

*MRSA: Meticillin Resistent Stafylococcus aureus

*CPO: Carbapenemase-producerende organismer

Livsstilsfaktorernes betydning for dig:

Livsstilsfaktorer betegnes populært ”KRAM” (kost, rygning, alkohol, motion). Nedenstående anbefalinger er generelle, og læge/sygeplejepersonale kan have særlige anbefalinger til netop dig, eller du kan have særlige forhold eller vilkår, der gør, at det er anderledes. Spørg endelig, hvis du er i tvivl!

KOST: Start gerne med øget proteinindtag nogle dage/uger før operationen. I 2-3 uger efter operationen har du fortsat et øget energi- og proteinbehov, så det er vigtigt, at du fortsat spiser godt med proteinholdige madvarer. Relevante ernæringspjecer findes i Mave-Tarmkirurgisk Sengeafsnit/Klinik, spørg hvis du ikke kan finde dem. Spiser eller vejer du alt for lidt, kan du have gavn af at få tilført ekstra kalorier til den mad, du spiser. Kontakt plejepersonalet og få dem til at henvise dig til en klinisk diætist, som kan hjælpe dig med at optimere din ernæring, så du har de bedste forudsætninger for at komme dig hurtigt efter operationen. Din egen læge kan også vejlede dig vedrørende kost.

RYGNING: Hold gerne op med at ryge. Rygning kan medføre komplikationer til en operation i form af flere infektioner, dårligere sår- og knogleheling, og hyppigere lungebetændelse. Derved kan rygning forringe et godt resultat i efterforløbet af en ellers vellykket operation.
Anbefalingen er rygestop 8 uger før operation. Selvom du skulle være i en situation, hvor der ikke er 8 uger til din planlagte operation, eller du opereres akut, er det aldrig for sent at stoppe. Selv 48 timer før operation har et rygestop en positiv effekt. Alle kommuner tilbyder en eller anden form for hjælp til rygestop, evt. på det lokale apotek. Hvis du ikke kender din kommunes tilbud, kan du evt. spørge personalet.

ALKOHOL: Et stort forbrug af alkohol kan medføre besværlige komplikationer, hvis du skal opereres. Personer, der drikker mere end 1-2 genstande om dagen, kan få flere infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning. Hvis du drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, og specielt hvis du drikker over 1-2 genstande dagligt, anbefales du helt at holde op med at indtage alkohol mindst 4 uger før operationen. Det er den tid, kroppen er om at normalisere sig. De første 2-3 uger efter operationen anbefales det kun at indtage alkohol i moderate mængder. Har du behov for hjælp til alkoholreduktion eller -stop, kan du tale med din læge.

MOTION: Sundhedsstyrelsen anbefaler alle personer mindst ½-1 times motion dagligt, så vidt muligt. I forbindelse med operation er motion/bevægelse og fysisk aktivitet også vigtig. Det er påvist, at man hurtigere kommer tilbage til sin sædvanlige form, når man bevæger sig og motionerer også lige efter operation. Bevægelse/motion hjælper også til bedre appetit og normal mavefunktion. Du kan bedre motionere, når du tager din smertestillende medicin.
Har du behov for mere målrettet genoptræning, afklares det oftest i løbet af din indlæggelse/kontakt med afdelingen. I andre tilfælde kan din egen læge oplyse dig om og henvise til de eventuelle kommunale tilbud, der findes på dette område.