Når du har vandladningstrang skal du lade vandet og herefter åbne kateteret via ventilen for at tømme blæren helt. Urinen løber i dagposen, som kan tømmes, og mængden kan måles. Når rest-urinen er under 100 ml, kan kateteret fjernes. 1-2 gange om dagen måles rest-urinen, evt. lidt hyppigere i dagene op til samtalen med lægen.
Hvis du ikke har vandladning eller vandladningstrang, skal du tømme blæren ved at åbne for kateteret. Det skal du gøre ca. hver 4.-5. time.

Hvis du hverken har vandladningstrang eller kan lade vandet normalt, anbefaler vi, at du om natten bruger yderligere en pose, som er større (natpose). Dette for at undgå at blæren bliver overfyldt. Hvis du ikke bruger natpose, er det ofte nødvendigt at tømme posen om natten.

Når kateteret er lagt, sættes en steril forbinding på. I starten kan der være en del sekretion (væsken) fra kateterkanalen. Derfor er det en god idé at bruge forbinding, der suger sekretet. Efter de første dage kan du brusebade som normalt. Vi anbefaler, at du vasker huden omkring kateteret med mild sæbe og lunkent vand en gang om dagen. Når du har forbinding på, skal den skiftes efter behov. Det er forskelligt, hvor meget sekret der dannes, men for de fleste aftager mængden ret hurtigt. Har du haft dit kateter i længere tid, er det ofte kun nødvendigt med et lille stykke gaze omkring kateteret. For at undgå unødvendigt træk i kateteret, skal du sætte kateteret fast på huden med et stykke plaster eller hudtape (fx "englehud").

Du har brug for to slags poser: en mindre pose (dagpose) og evt. en større pose (natpose). Dagposen bruges døgnet rundt. Den sidder i en lille holder på benet og kan bruges under tøjet. Urin må ikke løbe opad, så det er vigtigt, at urinposen altid er under blærehøjde. Den tømmes efter behov, men senest, når den er ¾ fuld. Dagposen skiftes en gang om ugen sammen med ventilen. Det er vigtigt, at du ikke åbner samlingen mellem kateteret og dagposen unødigt, da det øger risikoen for infektion. Om natten kan du have brug for at opsamle en større mængde urin uden at skulle op og tømme posen. Derfor kan du evt. tilslutte en natpose til dagposen.  

Tidsintervallet mellem kateterskiftene er individuelt. Når du har fået anlagt det suprapubiske kateter, aftales det med personalet, før du udskrives, hvornår og hvor fremtidige skift af kateteret skal ske. Kateteret skal kun skiftes, hvis det viser sig, at din vandladning ikke bliver normal i løbet af et par måneder. Selve skiftningen af kateteret tager kun få minutter.

Det vil for mange patienter være muligt. Tal med din læge eller hjemmesygeplejerske om det. Ofte vil man anbefale en form for vandtæt forbinding. Spørg, hvis du ønsker hjælp til det.

Ja. Et suprapubisk kateter bør ikke afholde en fra et aktivt sexliv. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, at kateteret skal sættes godt fast, så du undgår træk i slangen. Rent praktisk kan du tape kateteret fast på maven. Er posen et problem, kan du tale med lægen eller sygeplejersken, om I kan finde en løsning.

Det sker en sjælden gang imellem. Det vigtigste er, at kateteret genanlægges hurtigst muligt. Ellers er der risiko for, at kanalen, kateteret ligger i, lukker. Et nyt kateter skal helst lægges i løbet af 15-20 min. Ring straks til din hjemmesygeplejerske, som hjælper med at finde den hurtigste løsning, og find det ekstra kateter frem, som du har fået med hjem.

Det kan sive med urin fra såvel urinrør som kateterkanalen. Sivning fra urinrøret skyldes som regel, at kateteret er stoppet, eller der er knæk på slangen. Nogle patienter kan få sammentrækninger i blæren, så urinen presses ud ved siden af det suprapubiske kateter eller via urinrøret. Tal under alle omstændigheder med din hjemmesygeplejerske, hvis problemet opstår. Så kan han eller hun vurdere, hvad der skal gøres.

En del patienter vil opleve, at det meget nemt bløder fra kanalen, når de vasker sig eller skifter forbinding. Det skyldes, at der dannes lidt arvæv (hypergranulationsvæv) ved indmundingen af kanalen, som meget nemt bløder. Det er ganske ufarligt.

Du kan få rødme og irritation af huden omkring kateteret. Det skyldes oftest, at forbindingen har været fugtig og har siddet for længe. Er der store mængder sekret dagligt, kan vi anbefale forebyggende hudpleje. Herudover kan smøring med barrierecreme eller stødpudesalve ofte afhjælpe problemet. Vigtigst er det at holde området tørt og rent.

Kontroller først, om der er knæk på slangen. Er det tilfældet, rettes “knækket” ud, og kateteret skal igen fungere. Gør det ikke det, skal du kontakte din hjemmesygeplejerske, der så kan vurdere, hvad der videre skal gøres.

Alle patienter, som har kateter i over 3 uger, vil få bakterier i urinen, uanset hvor renlige de er. Det er som regel uden betydning og behandles kun, hvis man får feber eller andre tegn på blærebetændelse. Hvis det er tilfældet, skal du kontakte din egen læge.