Gener fra lysken – er det altid på grund af lyskebrok?

• Hvis der er en udbuling, som kan skubbes tilbage, er det meget sandsynligt, at det er et lyskebrok.
• Din egen læge har formodning om det og har sendt dig til vurdering her.
• Nej, det kan også skyldes andre ting, se evt. under linket fra Sundheds-Lex  https://www.sundhedslex.dk/lyskesmerter.htm

• Et lyskebrok kommer, når bugvæggen får en svaghed, så tarmen har mulighed for at bule ud (se billede/tegning på næste side).
• Lyskebrok kan komme af sig selv eller i situationer, hvor der er stort tryk inde i maven – fx ved kraftig, langvarig hoste eller tunge løft.

• Det er meget forskelligt. Nogle har ubehag, svie, trykken, trækken eller smerter i lysken. Evt. "kun" en bule, som kan være af forskellig størrelse, fra meget lille til meget stor. Hos enkelte strækker den sig ned ad låret eller i pungen hos mænd. Hvis du har en bule, vil lægen vide, om den kan skubbes ind eller om den nogensinde har siddet fast?
• Nogle har gener hele tiden, andre når de gør bestemte ting, fx løber, løfter, cykler osv.
• Lyskebrok kommer mest hos mænd. 9 af 10 med lyskebrok er mænd. Det er oftest kvinder, der har en variant, der trækker ind i lårmusklen, som ikke er så synlig.
• Lægen i ambulatoriet vil spørge, hvilke gener du har, hvor længe du har haft dem og i hvilke situationer. Du bliver også undersøgt stående, liggende og bliver bedt om at hoste imens.

• Et brok forsvinder ikke af sig selv, men langt de fleste brok er helt harmløse og uden betydning.
• I få, særlige tilfælde kan det ske, at det stykke tarm, der buler ud, bliver klemt af og ikke kan komme tilbage på plads. Så får tarmen ikke blodforsyning. Det gør ondt, og man kommer måske ikke af med luft (prutter) eller afføring. Hvis tarmvævet dør hen, er det en farlig situation, som skal opereres akut, før det sker. Så hvis brokket "sætter sig fast", og man ikke kan få det på plads, heller ikke når man ligger ned, så skal man øjeblikkeligt søge læge eller vagtlæge.

• Det kommer an på, hvordan du og lægen afvejer dine gener overfor de risici, der kan være.
• De 3 væsentligste årsager til at blive opereret er: væsentlige gener, hurtigt voksende størrelse på brokket og tilfælde med afklemning.
• Det skal også indgå, om du fejler noget hjerte-lunge-mæssigt, som kan gøre, at en operation er risikabel, og om du evt. kan blive opereret i lokalbedøvelse.

Se evt. "beslutningsstøtteværktøj" - der er link under "mere information".

• Der er 2 operationsmetoder: Åben operation med lille snit i lysken eller kikkertoperation ind gennem 3 små huller (se billeder/tegning længere nede).
• Det er lægen, som ud fra din situation og evt. tidligere operationer afgør, hvad der egner sig bedst til dig. Det taler I om i ambulatoriet.
• Uanset metode sættes der stort set altid et net ind, som forstærker bugvæggen (se billede længere nede).

• At det kan bløde ved operationen (ca. 2-3 %)/blodansamling.
• Der kan komme et hul på tarmen ved kikkertoperation (under 1 %).
• Der kan gå betændelse i operationssåret (ca. 2-3 %).

• Kroniske smerter i lysken ses hos ca. 8 % (aftager hos nogle efter ½-2 år). Det skyldes formentlig primært arvæv. Når man heler efter operationen, dannes der arvæv. Det kan komme til at irritere nogle nervebaner, som løber tæt forbi. Man ved ikke på forhånd, hvordan den enkelte heler.
• Brokket kan komme igen (ca. 3 %).

• Hvad er vigtigt i min hverdag, som skal tages med i beslutningen for og imod evt. operation?
• Mangler jeg svar på andet?

link til sundhed.dk: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/mave-og-tarm/illustrationer/animationer/lyskebrok/

Billede af åben operation:

(her operations ar efter operation på begge sider samtidigt)