Kontakt os, hvis:

• du har eller har haft MRSA eller CPO

Kontakt egen læge, for at blive undersøgt for MRSA eller CPO, hvis:

• du inden for de sidste 6 måneder har boet sammen med en person med MRSA eller CPO
• du indenfor de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland)
• du inden for de sidste 6 måneder har haft ophold/arbejdet i krigszone, flygtningelejr eller på asylcenter
• du eller én du bor sammen med indenfor de sidste 6 måneder ugentligt eller hyppigere arbejder med levende grise
• du inden for de sidste 6 måneder har opholdt dig i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland) og fået behandling med antibiotika under opholdet

Hvis vi ved, om du er smittet med MRSA eller CPO, er der bedre mulighed for at behandle dig, hvis du får en infektion. Endvidere iværksættes nogle ekstra hygiejniske forholdsregler for at mindske risikoen for, at bakterierne spredes på hospitalet.

*MRSA: Meticillin Resistent Stafylococcus aureus

*CPO: Carbapenemase-producerende organismer

Sørg for i god tid at have almindelig håndkøbsmedicin som Pamol, Pinex eller Panodil hjemme til efter operationen.

Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde pause med denne som aftalt med operationslægen.

Tag ikke din sædvanlige medicin på operationsdagen, med mindre det er aftalt med operationslægen eller bedøvelsespersonalet.

Hold pause med naturmedicin og kosttilskud en uge før operationen, da det kan påvirke sårhelingen eller have en blodfortyndende virkning. Husk at fortælle os, hvis du tager naturmedicin og kosttilskud.

Det er vigtigt, at du følger ovenstående, da vi ellers kan blive nødt til at aflyse din operation.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

• Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen eller aftenen før.
• Rens dine negle omhyggeligt og fjern neglelak og/eller kunstige negle samt alle piercinger, før du går i bad.
• Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.
• Smør dig ikke ind i creme efter badet og brug heller ikke parfume eller makeup.
• Lad smykker blive hjemme og undlad at tage kontaktlinser på.
• Husk også at børste dine tænder om morgenen.

På operationsdagen skal du møde det sted, der står i dit indkaldelsesbrev fra Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling.

Hvis der er ting i din forberedelse, du har haft svært ved eller helt mangler, skal du fortælle det til personalet, så kan de hjælpe dig.

Er du indlagt (ikke dagkirurgisk patient), får du hospitalstøj, som du har på under operationen.

Ambulant operation (hjem samme dag)

Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0. 

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operation under indlæggelse

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.

Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operationen kan foregå på 2 måder, og lægen vil som regel have aftalt med dig, hvilken måde du skal opereres på.

• Kikkertoperation, hvor der føres tynde instrumenter gennem 3-4 små huller i hud og bugvæg.
• Åben operation, hvor der laves et lidt længere snit øverst på maven.

Ved operationen laver lægen en lille åbning i mavesækken, opererer et stykke af tyndtarmen nedenfor op til mavesækken og syr kanterne sammen, så der er "hul igennem".

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.

Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning. 

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Under en rygbedøvelse er du bedøvet fra navlen og ned. Du mærker ikke smerter, når du bliver opereret. Nogle kan dog mærke berøring, og det er helt normalt.

Rygbedøvelsen bliver sprøjtet ind mellem to ryghvirvler via en tynd nål.

Du er vågen under operationen, men du har mulighed for at få noget afslappende medicin.

Ved kikkertoperation pustes luft ind i tarmen, for at lægen bedre kan se noget. Selv om luften lukkes ud igen, kan man få smerter, især under højre skulderblad. Det er vigtigt at trække vejret godt igennem og bruge arme og skuldre normalt. Tag evt. smertestillende ved behov.

En meget sjælden komplikation til operation i maven er, at der ved et uheld kommer et lille hul på en tarm. Dette skal da sys.

Ved alle operationer kan der opstå:

• smerter ved operationsstedet.
• sivning af lidt blod eller blodigt sekret, som hurtigt aftager og stopper helt i takt med opheling.
• betændelse, som viser sig ved rødme, let hævelse og måske ændrede  smerter. I sjældne tilfælde også feber.
• at en sammensyning kan briste, så den skal sys sammen igen.

Det er normalt, at der er ømhed og lette smerter efter en operation.

Efter alle operationer kan der opstå betændelse eller blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Efter fuld bedøvelse og afhængigt af hvordan din operation er gået, kommer du på et opvågningsafsnit, hvor du får målt blodtryk, puls og vejtrækning mv. og evt. får lidt at drikke. 
Så snart det er muligt, kommer du tilbage til sengeafsnittet.

Uanset om du er opereret med kikkert eller med åben operation, vil du have nogle smerter, evt. blot lette, som du får smertestillende medicin mod enten som tabletter eller som injektion.

Du har også et drop, en tynd plastiknål, i hånden, som vi giver dig lidt væske i.
Du vil have forbinding(er) over operationsstederne.

De første par dage efter operationen vil gå med at få gang i at spise og drikke igen. Desuden vil vi bruge tid på at få dig gjort fysisk aktiv og give dig den nødvendige smertestillende medicin, så du kan gå omkring og trække vejret godt igennem.

Du skal undgå tunge løft og belastninger, det vil sige ikke løfte noget, der vejer over 5 kilo i op til 6 uger efter operationen.

Du skal regne med at være sygemeldt op til 2 uger ved let fysisk arbejde, og op til 6 uger ved tungt fysisk arbejde.

Vi opfordrer dig til at kontakte afdelingen straks, hvis du får:

• feber over 38 grader
• blodig opkast
• vedvarende åndenød
• større mængder blod i afføringen
• tiltagende smerter, som ikke kan dækkes af fast smertestillende
• generel ændring i den forkerte retning i forhold til, hvordan du havde det ved udskrivelsen.

I øvrigt skal du gøre følgende:

• Hvis det siver uden for plasteret indenfor 24 timer efter operationen, skal du fjerne det og sætte et nyt på uden at røre ved såret.
• Du må fjerne plastret, når der ikke har været sivning indenfor de sidste 24 timer, og såret er helt tørt.
• Du kan ofte spise normal kost* og genoptage dine daglige aktiviteter allerede dagen efter operationen.
• Karbad og svømning frarådes helt, indtil trådene er fjernet, og sårene helede.

*Der kan også være aftalt en helt individuel plan for dit videre forløb i forhold til ernæring.

​

Symptomer på indre blødninger er:

• stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
• kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
• hurtig eller svag puls
• følelse af kortåndethed

Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det også være tegn på indre blødninger:

• kvalme
• svimmelhed
• træthed eller utilpashed
• tørst

Find kontaktinformation i vejledningen.

Det videre forløb er helt individuelt.

Det afhænger af, hvorfor du blev opereret, om selve operationen eller din ernæring efterfølgende kræver nogen former for kontrol, om du i forvejen er tilknyttet en afdeling og evt. andre faktorer.

Din egen læge vil altid modtage en kort beskrivelse af din operation/dit indlæggelsesforløb hos os. Hvis du får problemer efter udskrivelsen og ikke har en tid til kontrol, skal du kontakte din egen læge. 

Livsstilsfaktorernes betydning for dig:

Livsstilsfaktorer betegnes populært ”KRAM” (kost, rygning, alkohol, motion). Nedenstående anbefalinger er generelle, og læge/sygeplejepersonale kan have særlige anbefalinger til netop dig, eller du kan have særlige forhold eller vilkår, der gør, at det er anderledes. Spørg endelig, hvis du er i tvivl!

KOST: Start gerne med øget proteinindtag nogle dage/uger før operationen. I 2-3 uger efter operationen har du fortsat et øget energi- og proteinbehov, så det er vigtigt, at du fortsat spiser godt med proteinholdige madvarer. Relevante ernæringspjecer findes i Mave-Tarmkirurgisk Sengeafsnit/Klinik, spørg hvis du ikke kan finde dem. Spiser eller vejer du alt for lidt, kan du have gavn af at få tilført ekstra kalorier til den mad, du spiser. Kontakt plejepersonalet og få dem til at henvise dig til en klinisk diætist, som kan hjælpe dig med at optimere din ernæring, så du har de bedste forudsætninger for at komme dig hurtigt efter operationen. Din egen læge kan også vejlede dig vedrørende kost.

RYGNING: Hold gerne op med at ryge. Rygning kan medføre komplikationer til en operation i form af flere infektioner, dårligere sår- og knogleheling, og hyppigere lungebetændelse. Derved kan rygning forringe et godt resultat i efterforløbet af en ellers vellykket operation.
Anbefalingen er rygestop 8 uger før operation. Selvom du skulle være i en situation, hvor der ikke er 8 uger til din planlagte operation, eller du opereres akut, er det aldrig for sent at stoppe. Selv 48 timer før operation har et rygestop en positiv effekt. Alle kommuner tilbyder en eller anden form for hjælp til rygestop, evt. på det lokale apotek. Hvis du ikke kender din kommunes tilbud, kan du evt. spørge personalet.

ALKOHOL: Et stort forbrug af alkohol kan medføre besværlige komplikationer, hvis du skal opereres. Personer, der drikker mere end 1-2 genstande om dagen, kan få flere infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning. Hvis du drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, og specielt hvis du drikker over 1-2 genstande dagligt, anbefales du helt at holde op med at indtage alkohol mindst 4 uger før operationen. Det er den tid, kroppen er om at normalisere sig. De første 2-3 uger efter operationen anbefales det kun at indtage alkohol i moderate mængder. Har du behov for hjælp til alkoholreduktion eller -stop, kan du tale med din læge.

MOTION: Sundhedsstyrelsen anbefaler alle personer mindst ½-1 times motion dagligt, så vidt muligt. I forbindelse med operation er motion/bevægelse og fysisk aktivitet også vigtig. Det er påvist, at man hurtigere kommer tilbage til sin sædvanlige form, når man bevæger sig og motionerer også lige efter operation. Bevægelse/motion hjælper også til bedre appetit og normal mavefunktion. Du kan bedre motionere, når du tager din smertestillende medicin.
Har du behov for mere målrettet genoptræning, afklares det oftest i løbet af din indlæggelse/kontakt med afdelingen. I andre tilfælde kan din egen læge oplyse dig om og henvise til de eventuelle kommunale tilbud, der findes på dette område.