*Vi tilbyder et digitalt forløb gennem appen "Emento". Spørg personalet for mere information, eller læs mere her: Den digitale forløbsguide.
Kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) foretages, hvis man har afføringsændringer, blod i afføringen eller taber sig uforklarligt i vægt.
Kikkertundersøgelsen bruges ved mistanke om kronisk tyktarmsbetændelse, irritabel tyktarm eller kræft.
Følg derfor planen for, hvad du må og ikke må spise og drikke – og tag Citrafleet/Picoprep, som der står her i vejledningen.
Forbered dig til undersøgelsen
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Aftal hjemtransport med en evt. pårørende - du må ikke køre selv
Kontakt os, hvis:
du har eller har haft MRSA eller CPO
Kontakt egen læge, for at blive undersøgt for MRSA eller CPO, hvis:
du inden for de sidste 6 måneder har boet sammen med en person med MRSA eller CPO
du indenfor de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland)
du inden for de sidste 6 måneder har haft ophold/arbejdet i krigszone, flygtningelejr eller på asylcenter
du eller én du bor sammen med indenfor de sidste 6 måneder ugentligt eller hyppigere arbejder med levende grise
du inden for de sidste 6 måneder har opholdt dig i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland) og fået behandling med antibiotika under opholdet
Hvis vi ved, om du er smittet med MRSA eller CPO, er der bedre mulighed for at behandle dig, hvis du får en infektion. Endvidere iværksættes nogle ekstra hygiejniske forholdsregler for at mindske risikoen for, at bakterierne spredes på hospitalet.
*MRSA: Meticillin Resistent Stafylococcus aureus
*CPO: Carbapenemase-producerende organismer
Kontakt den person/afdeling, der hjælper dig med at regulere din diabetes, og få afklaret, om der evt. skal være ændringer i din insulinbehandling det døgn, du faster.
Hvis I har aftalt ændringer i behandlingen i forhold til undersøgelsen, skal du gøre, som I har aftalt.
Medbring egen insulin.
Får du blodfortyndende medicin fx Marevan, Marcoumar eller Plavix, skal du ikke holde pause med det, medmindre du har fået anden besked af os.
Hvis du får Marevan, får du taget en blodprøve på undersøgelsesdagen før undersøgelsen. Det er vigtigt, din blodfortyndende behandling er i niveau.
Ring til os snarest, hvis du er i tvivl.
Får du svagt blodfortyndende, fx Hjertemagnyl, skal du også fortsætte, som du plejer, og du skal ikke have taget blodprøve. Hvis I har aftalt andet til forundersøgelsen, skal du gøre, som I har aftalt.
Jernet gør det svært at blive tilstrækkeligt udtømt, og der dannes en grøn film på slimhinden. Hvis du er indkaldt med kort varsel, stop da behandlingen så hurtigt som muligt.
Hvis du tager jerntabletter eller fibertilskud (fx fibertilskuddet HUSK), skal du også holde pause med dette fra 7 dage før undersøgelsen.
Fra 4 dage før undersøgelsen må du ikke spise fiberrig kost eller kerner.
Det skyldes, at de små kerner kan stoppe kikkerten og dermed forlænge undersøgelsen.
Vi anbefaler, at du drikker rigeligt med væske alle dage.
4 dage før kikkertundersøgelsen skal du undgå:
brød med kerner og frø
kosttilskud med loppefrøskaller (fx HUSK, SylliFlor og lign.)
porrer, ærter og bønner
rå gulerødder
frugt og marmelade med skræl, kiwi og vandmelon (pga. kerner)
bær og marmelade med små kerner, fx jordbær, solbær, hindbær og brombær
vindruer og tomater
havregrød, havregryn og andre grove morgenmadsprodukter.
Spis gerne fx:
franskbrød og rugbrød uden kerner
skrællet frugt, fx æbler og pærer, uden kerner
kartofler og pasta
kød
yoghurt uden bær.
4 dage før undersøgelsen - kl. 22
Tag 10 mg. Dulcolax/Toilax sammen med et stort glas vand
3 dage før undersøgelsen - kl. 22
Tag 10 mg. Dulcolax/Toilax sammen med et stort glas vand
2 dage før undersøgelsen - kl. 22
Tag 10 mg. Dulcolax/Toilax sammen med et stort glas vand
dagen før undersøgelsen – kl. 8
Tag 10 mg. Dulcolax/Toilax sammen med et stort glas vand
For at vi kan gennemføre undersøgelsen, skal din tarm være helt tømt.
Derfor skal du inden undersøgelsen være fastende og have tømt tarmen med et afføringsmiddel, der hedder Picoprep eller Citrafleet.
Tag Picoprep/Citrafleet som beskrevet her i vejledningen.
Picoprep/Citrafleet kan med fordel blandes og sættes på køl 6 timer før, du skal drikke det. Eller brug koldt vand fra køleskabet og bland det, når du skal drikke det.
Tag evt. ekstra bind/tampon med, hvis du har menstruation, når du skal til undersøgelse.
Dagen før undersøgelsen - indtil kl. 12 middag
Dagen før undersøgelsen må du kun få fiberfattig kost.
Spis et let måltid, f.eks. jævnet suppe eller lyst franskbrød (uden kerner) med pålæg, æg og mælkeprodukter.
Drik rigelig væske.
Resten af dagen
Indtag ikke fast føde og mælkeprodukter.
Drik rigeligt med klare væsker dvs. bouillon/klar suppe uden fyld, vand, saft, sodavand, te og kaffe.
Drik gerne i alt 2-3 liter denne dag.
Drik rigeligt med sukkerholdig væske, dog ikke juice med frugtkød.
På undersøgelsesdagen
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Tag din medicin, som du plejer.
Tag først vanddrivende medicin efter undersøgelsen.
Kontakt den relevante afdeling, hvis du bruger insulin, for at tjekke, om du skal ændre din insulinbehandling, mens du faster.
Tag vanddrivende medicin og insulin med.
Kl. 7
Bland den første portion Picoprep/Citrafleet. Hæld brevet op i 150 ml. koldt vand. Når det ikke længere bruser, er det klar til at drikke. Væsken er uklar/råhvid.
Drik blandingen inden for 15 minutter.
Drik yderligere 1 liter væske efter eget ønske inden for 30 minutter (dog ikke mælkeprodukter eller juice med frugtkød).
Vær i nærheden af et toilet
Picoprep/Citrafleet virker i løbet af 3 timer. Afføringen bliver hyppig og tynd og skal til sidst ligne te. Du skal derfor være i nærheden af et toilet.
4-6 timer før undersøgelsen
Bland næste portion Picoprep/Citrafleet. Hæld brevet op i 150 ml. koldt vand. Når det ikke længere bruser, er det klar til at drikke. Væsken er uklar/råhvid.
Drik blandingen inden for 15 minutter.
Drik også 1 liter væske. Undgå mælkeprodukter og juice med frugtkød.
Indtil 2 timer før undersøgelsen
Drik rigeligt med energi- og sukkerholdig væske, dog ikke juice med frugtkød.
Undlad tyggegummi.
Rygning frarådes.
2 timer før undersøgelsen
De sidste 2 timer må du ikke drikke noget.
Selve undersøgelsen tager ca. 30-60 minutter.
Da afdelingen også udfører akutte undersøgelser, kan der indimellem være ventetid.
Pårørende
Pårørende kan ikke komme med til selve undersøgelsen. Vi anbefaler, at pårørende er med til svaret efterfølgende. Pårørende er velkomne til at opholde sig i hospitalets foyer mens undersøgelsen foregår.
Klæd evt. om til hospitalsbukser
Undlad at have smykker og lignende på
Undlad så vidt muligt at medbringe værdigenstande
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Om undersøgelsen
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Kikkertundersøgelsen foretages af en læge eller en specialuddannet sygeplejerske.
Undersøgelsen varer 30-60 minutter, men der går også lidt tid med forberedelse og afslutning.
Du får drop i den ene hånd til beroligende og smertestillende medicin.
Du får papirbukser på, hvor personalet vil lave et hul til kikkerten. Du skal ligge på siden.
Vi fører en tynd, bøjelig kikkert op i tyktarmen via endetarmsåbningen. Ved hjælp af kikkerten kan vi se tarmens slimhinde og undersøge, om der er forandringer, fx polypper, udposninger eller svulster. Ved forandringer tager vi vævsprøver eller fjerner eventuelle polypper.
Ved undersøgelsen pustes luft ind i tarmen gennem kikkerten, så vi bedre kan se hele tarmens slimhinde. Luften i tarmen kan gøre, at du føler dig oppustet og får afføringstrang.
Du kan få smerter i kortere tid på grund af stræk på tarmen. Hvis du oplever smerte og ubehag ved undersøgelsen, kan du få beroligende og smertestillende medicin.
I meget få tilfælde kan kikkertundersøgelsen ikke gennemføres fuldstændigt. Er det tilfældet, vil vi så vidt muligt tilbyde dig en supplerende undersøgelse (CT-kolografi) inden for 24 timer, så du ikke skal udrense tarmen igen.
Hvis vi ikke kan gennemføre kikkertundersøgelsen, fordi din tarm ikke er ordentligt tømt, får du tid til ny undersøgelse hurtigst muligt.
Efter undersøgelsen
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Du kan evt. hvile dig lidt på afsnittet. Typisk er man klar til at tage hjem efter ca. 20 minutter
Du vil evt. få tilbudt kiks og saft, og du kan spise normalt herefter
Inden du forlader afdelingen, vil du få det foreløbige resultat af undersøgelsen og eventuel videre plan.
Hvis der er taget vævsprøver eller fjernet polypper, sender vi dem til nærmere undersøgelse.
Vi aftaler med dig, hvordan du får det endelige svar
Hvis du har fået beroligende eller smertestillende medicin, skal du vente 24 timer, før du selv må køre bil, motorcykel, knallert, cykel eller arbejde med farligt værktøj.
Når du kommer hjem
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Da der under undersøgelsen er pustet luft ind i tarmen, kan du have ondt i maven resten af dagen. Bevæg dig eller lig på siden. Det hjælper.
Du kan gennemføre en normal arbejdsdag dagen efter undersøgelsen.
Mulige komplikationer og risici ved undersøgelsen
I sjældne tilfælde (mindre end 1 per 1000 undersøgelser) kan der opstå komplikationer i forbindelse med undersøgelsen:
bivirkninger til den bedøvende medicin
blødning og hul på tarmvæggen – specielt hvis der er fjernet polypper eller foretaget anden behandling i forbindelse med undersøgelsen. I visse tilfælde kan sådanne komplikationer nødvendiggøre en operation.
Du skal være opmærksom, hvis du bliver utilpas, svimmel og evt. klamt svedende. Det kan være tegn på blødning, selvom du ikke kan se blod i afføringen.
Bliver du utilpas, svimmel eller klamt svedende, skal du straks kontakte din egen læge eller vagtlægen. I nogle tilfælde skal man kortvarigt til observation på sygehuset.
Kontakt egen læge eller vagtlæge, hvis du i løbet af de første døgn efter undersøgelsen får:
udtalte mavesmerter
feber over 38,5°
blødning fra endetarmen.
Mere information
Spørgsmål: Jeg vil gerne aflyse min tid, da mine symptomer er helt forsvundet. Hvordan kan jeg gøre det? Svar: Send en e-mail via link i indkaldelsesbrevet med årsag til, at undersøgelsen aflyses.
Vi giver besked til den henvisende læge, hvis du selv aflyser din tid.
Spørgsmål: Jeg vælger at få en tid på et andet offentligt hospital (frit sygehusvalg). Hvordan gør jeg det? Svar: Kontakt os, så flytter vi din henvisning - se den grønne boks med kontaktoplysninger.
Spørgsmål: Må jeg tage min faste medicin om morgenen? Svar: Ja, men du må ikke tage vanddrivende tabletter og tabletter mod sukkersyge.
Spørgsmål: Jeg har problemer med at åbne min e-post eller har andre spørgsmål til e-post Svar: Kontakt Brugerhotline på tlf.: 7020 0000 (åbningstid: man. - tors. kl. 9-21, fre. kl. 9-17, lør. lukket, søn. kl. 17-21).
Spørgsmål: Jeg har ikke modtaget et oplysningsskema eller informationsmateriale Svar: Når du klikker på mailen fra os i din indbakke i e-boks, fremgår det af bilagene nederst, inden du åbner dit indkaldelsesbrev. Der kan også være link til oplysningsskema og informationsmateriale i brevet.
Spørgsmål: Hvordan finder jeg ud af, om jeg er kørselsberettiget? Svar: Tjek betingelser på Kørsel til og fra hospitalet - Sundhed - Region Midtjylland. Der kan du også se kontaktinformation hvis du har brug for at ringe til kørselskontoret.
Spørgsmål: Må min pårørende komme med til undersøgelsen? Svar: Nej, ikke til selve undersøgelsen. Men vi anbefaler, at pårørende er med til svaret efterfølgende.
Spørgsmål: Jeg har spist kerner i dagene op til undersøgelsen, fordi jeg fik tiden med få dages varsel, hvad så? Svar: Vi er klar over, at man ikke altid kan overholde reglerne, når man indkaldes med kort varsel. Undlad kerner så længe du kan.
Spørgsmål: Må jeg tage HUSK/SylliFlor (fibertilskud) som jeg plejer op til undersøgelsen? Svar: Nej, du skal undgå loppefrøskaller og andre fibertilskud fra 4 dage før undersøgelsen. Hvis du er indkaldt med kort varsel, stop da behandlingen så hurtigt som muligt.
Spørgsmål: Hvorfor må jeg ikke tage jerntilskud op til kikkertundersøgelsen? Svar: Jernet gør det svært at blive tilstrækkeligt udtømt, og der dannes en grøn film på slimhinden. Hvis du er indkaldt med kort varsel, stop da behandlingen så hurtigt som muligt.
Spørgsmål: Må jeg have smykker på til undersøgelsen? Svar: Vi anbefaler, at du ikke har smykker på til undersøgelsen, da de er elektrisk ledende og kan hænge fast, når du skal bevæge dig rundt på undersøgelseslejet.
Spørgsmål: Hvornår virker udtømningspræparaterne? Svar: Præparaterne virker efter ca. 3 timer, og diarré er overstået efter cirka 1½-2 timer. Det kan dog være meget individuelt, hvornår udtømningspræparaterne virker. Hvis afføringen er vandtynd, så er udtømningen tilstrækkelig.
Spørgsmål: Hvad sker der, hvis jeg tager udtømningen noget tidligere end kl. 17.30 og 2 timer før afgang på dagen? Svar: Erfaringerne viser, at 6-7 timer efter man har taget præparatet, begynder der igen at komme almindelig afføring over i tyktarmens højre side (fra tyndtarmen). Det betyder, at lægen/skopisygeplejersken ikke kan se tarmens slimhinde og i værste fald, at udtømning og undersøgelse må gentages med ny udtømning forfra en anden dag.
Spørgsmål: Er det muligt at få foretaget kikkertundersøgelse, hvis jeg har menstruation? Svar: Ja, det kan man sagtens. Tag evt. blot ekstra bind/tampon med herind.
Spørgsmål: Hvorfor må jeg ikke føre motorkøretøj eller cykel efter undersøgelsen? Og hvornår må jeg igen? Svar: Hvis du får afslappende og/eller smertestillende medicin i forbindelse med koloskopien, nedsættes koncentrationsevnen og reaktionsevnen betydeligt. Det svarer til et pænt indtag af alkohol. Så af hensyn til trafik- og arbejdssikkerheden må du først føre motorkøretøj, arbejdsredskaber og cykel igen dagen efter undersøgelsen.
Spørgsmål: Kan jeg tage på arbejde umiddelbart efter en kikkertundersøgelse? Svar: Vi anbefaler, at du holder fri i resten af dagen, så du/din krop kan komme sig ovenpå faste og udtømning.
Spørgsmål: Hvorfor har jeg fået besked om, at jeg skal holde pause med blodfortyndende medicin, når man ellers skal fortsætte med det? Svar: Nogle typer blodfortyndende medicin påvirker blodets evne til at størkne så meget, at der kan opstå alvorlige komplikationer, hvis vi ikke er opmærksomme på, at du får det. Nogle gange vil vi derfor bede dig holde pause med din blodfortyndende behandling og evt. give dig noget andet i stedet.
Spørgsmål: Hvornår har jeg normalt gang i maven igen efter undersøgelsen? Svar: Nogle patienter oplever at have anderledes afføring (konsistens og hyppighed) lidt tid efter udtømningen, fra enkelte dage til 1-2 uger.
Kontakt
Klinik for Kikkertundersøgelser
Telefon 7843 5200 - hverdage mellem kl. 08.30 og 11.30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.godstrup.dk/1010029
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.