Kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen (sigmoideoskopi)

Det er vigtigt, at den nederste del af din tarm er tom, når du kommer til undersøgelsen.

For at tømme den nederste del af tarmen, skal du tage et klysma på 120-150 ml, ca. 1 time før du tager hjemmefra.
Det kan have forskellige navne som fx Klyx eller Cleenema Klar-til-brug rektalvæske. 

Sådan gør du:

Før du bruger klysmaet, kan du evt. opvarme flasken i vandbad til kroppens temperatur. 

1. For at beskytte studsen på flasken, er den forsynet med en hætte.
2. Tag hætten af ved at hive med tilstrækkelig kraft.
3. Drej den yderste del af spidsen af.
4. Nu er klysmaet klar til brug.
5. Smør spidsen enten med vaseline eller ved at presse et par dråber af væsken ud.
6. Læg dig ned på din venstre side med bøjede ben.
7. Før spidsen forsigtigt ind i endetarmen og pres langsomt væsken ud.
8. Træk spidsen ud, mens beholderen stadig er sammenpresset.
9. Forsøg at holde væsken i tarmen i ca. 5-10 minutter (mens du bliver liggende), før du går på toilettet. Der vil normalt være lidt væske tilbage i flasken efter brug.

Du skal ikke faste, så du må gerne spise og drikke.

En sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og venstre side af tyktarmen. Kikkertundersøgelsen laves af en læge eller en specialuddannet sygeplejerske.

Under sigmoideoskopien skal du ligge på din venstre side.

Vi fører en tynd, bøjelig kikkert (sigmoideoskop), der er ca. 1 cm i diameter, ind i endetarmen og videre op i tyktarmen. Vi kan på den måde undersøge slimhinden i tarmen og tage vævsprøver, hvis det er nødvendigt.

For at vi kan se slimhinden, bliver der blæst luft op i tarmen. Det kan give en lettere ubehagelig, forbigående trykken i maven. Selve undersøgelsen varer 10-15 minutter.

Vi forklarer dig kort om undersøgelsens fund og det videre forløb.

Du kan opleve luft i maven i op til et par timer efter undersøgelsen, det er helt normalt.

Hvis du får kraftige mavesmerter, bliver utilpas, svimmel, klamt svedende eller får feber, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Kontakt os, hvis:

• du har eller har haft MRSA eller CPO

Kontakt egen læge, for at blive undersøgt for MRSA eller CPO, hvis:

• du inden for de sidste 6 måneder har boet sammen med en person med MRSA eller CPO
• du indenfor de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland)
• du inden for de sidste 6 måneder har haft ophold/arbejdet i krigszone, flygtningelejr eller på asylcenter
• du eller én du bor sammen med indenfor de sidste 6 måneder ugentligt eller hyppigere arbejder med levende grise
• du inden for de sidste 6 måneder har opholdt dig i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland) og fået behandling med antibiotika under opholdet

Hvis vi ved, om du er smittet med MRSA eller CPO, er der bedre mulighed for at behandle dig, hvis du får en infektion. Endvidere iværksættes nogle ekstra hygiejniske forholdsregler for at mindske risikoen for, at bakterierne spredes på hospitalet.

*MRSA: Meticillin Resistent Stafylococcus aureus

*CPO: Carbapenemase-producerende organismer