En rektoskopi er en undersøgelse, hvor man med kikkert kan se endetarmen indvendigt.
Under undersøgelsen ligger du oftest på venstre side, evt. skal du ligge i et gynækologisk undersøgelsesleje, hvor du ligger på ryggen med benene oppe i hvilebøjler under knæene.
Lægen fører et stift, tyndt plastikrør ind i endetarmen. Med røret (rektoskopet) kan lægen undersøge de nederste 10-30 cm af tarmen og tage vævsprøver, hvis det er nødvendigt.
For at lægen kan se slimhinden, bliver der blæst lidt luft op i tarmen. Det kan give en lettere ubehagelig, forbigående trykken i maven. Selve undersøgelsen varer 5-10 minutter.